Annonce
Læserbrev

Græm Kær. Giv plads til naturen

Debat: Vi skal tænke på fremtiden, udtaler Tage Andersen, lodsejer i Græm Kær. Jeg er helt enig, vi skal tænke på fremtiden, ikke blot vores egen, men på de fremtidige generationer og deres mulighed for at skabe et liv på en levende jord.

Stort set alle - udenfor Holstebro kommune altså, tænker på fremtidige generationer ved at sætte hårdt ind på at give naturen plads igen. En helt ny rapport fra den forgangne uge viser, at naturen i Danmark har det værre end nogensinde. Derfor har regeringen nedsat et helt nyt udvalg for grøn omstilling, der består af en lang række ministre med Dan Jørgensen i spidsen. Det er altså ikke hvem som helst, der skal arbejde for at understøtte regeringens mål om klima, biodiversitet og miljø.

De mål kan naturligvis kun nås, hvis regeringens politik forplanter sig helt ud i de yderste dele af landet. Måske især hvis den forplanter sig i de yderste dele af landet, fordi det er her, der endnu findes natur, og opdyrkede områder, som man kan give tilbage til naturen.

Der er ingen tvivl om, at borgmester og formanden for erhvervs- og turismeudvalget, skeler misundeligt til turismegiganterne mod syd, Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner, landets største turismemagneter, når man ser bort fra København og Århus. Og her ved man godt, hvad der trækker; Vesterhavet, klitterne, strandene, den uspolerede natur. Men, de glemmer én ting: Ringkøbing-Skjern og Varde kommune, der har fusioneret turismemæssigt og kalder sig ”Destination Vesterhavet” har tilsammen 104 km Vesterhavskyst! Holstebro kommune har 13 (tretten!). På disse få km ligger der allerede ihvertfald 13-1400 sommerhuse (430 alene i Fjand!) og nu vil man så have omkring 325 mere! Så er det vel ikke overdrevent at sige, at byrådet har planer om at plastre kysten og naturen til med sommerhuse helt uden skelen til natur, lokale borgere og i øvrigt til turisternes ønsker! Naturen ejes ikke af byråd eller lodsejere eller af os, der lever lige nu. Den er til låns, skal passes på og videregives til kommende generationers nænsomme pleje. Lige nu er der ikke meget at videregive, og derfor skal der slås bak og vendes 180 grader, i håb om at vores generation kan være sig selv bekendt i historiebøgerne! Men måske læser byrådet i Holstebro ikke historiebøger, forskernes rapporter om klima og nødlidende natur eller det forståelsespapir, som den ny regering har lavet i forening med støttepartierne. Måske har byrådet heller ikke hørt om de verdensomspændende demonstrationer på grund af klima, natur og biodiversitetskrisen. Eller også gælder der helt andre love her i det vilde vesten!

Annonce
Naturen ejes ikke af byråd eller lodsejere eller af os, der lever lige nu. Den er til låns, skal passes på og videregives til kommende generationers nænsomme pleje, skriver Suzi Elena Apelgren. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce