Læserbrev

Græm Kær. Giv naturen plads igen

Faktisk er det netop herude, hvor der stadig er natur og muligheder for at træde et skridt tilbage og lade naturen komme til, at det vigtigste slag skal stå, skriver Suzi Elena Apelgren. Foto: Johan Gadegaard

Debat: Græm Kær er international problematik!

Har lokalpolitikerne forstået, hvor grelt det står til med naturen? Har lokalpolitikerne forstået, hvilket stort ansvar vi pålægger dem med vores stemme?

Jeg bor i Vester Husby, blandt store poolhuse. Der har vi købt en gammel gård, mellem sommerhusene. Og sådan er dét. Sådan var det, da vi købte, så det er der ikke noget at sige om! Vi kan ikke se Græm Kær, og er på det helt private plan, ikke berørt af sommerhusplanerne i kæret. OG DOG! Hele denne problematik handler nemlig ikke om flere sommerhuse eller landbrugsjord, eller tabte udsigter fra egen grund. Denne problematik er på et langt højere plan, et plan der berører alle mennesker og levende skabninger på hele planeten. Problematikken om Græm Kær er en lakmusprøve på, om vi borgere, og især vore politikere har forstået, hvor slemt det står til med naturen på grund af vores griskhed og rovdrift. Og lige nu ser det ud til at svaret er, at det har vi og især vore politikere ikke! Lokalpolitiker – og landmand i Husby - Aksel Gade udtaler i et læserbrev, at han frygter at S vender 180 grader. Det er altså politisk en skam at vende 180 grader. NEJ Hr. Gade, det er det ikke, det er faktisk hele pointen. Vi er nødt til at vende 180 grader….. igen! For det var netop, hvad byrådet gjorde, da de omstødte lokalplanen for Græm Kær, der var et mønstereksempel på, hvordan vi er nødt til at handle, for at sikre de fremtidige generationers ret til en beboelig jord! Vi skal give naturen plads igen! Hvis ikke du og dine kolleger i byrådet forstår, at man som politiker skal skue langt ud over egen næse og langt ind i fremtiden, så er I ikke værdige til at varetage den opgave, som vi vælger jer til at bestride.

I Grønland kan man ikke eje jord….. den tilhører alle levende skabninger. Og sådan er virkeligheden! Selvom der står et bestemt navn på et jordlod, så kan man ikke eje jorden! Men man kan forvalte den, mens man er her, og man har en pligt til at gøre det, så de næste slægtsled også kan skabe sig et liv. Og når ældre mennesker på plus 60 vil berige sig, koste hvad det vil for de næste generationer og med lokalpolitikernes velsignelse, så er det dybt bekymrende og uetisk. For vi kan ikke gå og putte os herude vestpå. Dét der sker med resten af kloden, berører også os….. Faktisk er det netop herude, hvor der stadig er natur og muligheder for at træde et skridt tilbage og lade naturen komme til, at det vigtigste slag skal stå! Og derfor har lokalpolitikerne et enormt ansvar at leve op til. Har I forstået, hvor grelt det står til? Vil I leve op til jeres ansvar og jeres egen partitops politiske målsætninger for, hvad der skal iværksættes, og iværksættes NU, for at få vendt skuden 180 grader? For dette handler i dén grad om jeres troværdighed, jeres værdighed som politikere. I vælges demokratisk for 4 år, når vi sætter kryds ved jer. Men demokratiet er mere end dét. For hvis I, i løbet af de 4 år, træder ved siden af, i en grad at det kan få konsekvenser for de næste mange generationer, så er det vores, borgernes pligt, at stoppe jer - og jeres pligt at lytte! Kun hvis I forstår situationen og går forrest uden tøven, viser I, at I er jeres position værdig og har forstået jeres ansvar! Dette handler ikke om kortsigtet berigelse af enkelte personer eller ekstra kroner i kommunekassen. Dette handler om noget meget større….. og det kan man håbe på, at I, kære politikere, forstår. For hvor er vi ellers henne?

0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce