Annonce
Læserbrev

Græm Kær. Giv naturen plads igen

Faktisk er det netop herude, hvor der stadig er natur og muligheder for at træde et skridt tilbage og lade naturen komme til, at det vigtigste slag skal stå, skriver Suzi Elena Apelgren. Foto: Johan Gadegaard

Debat: Græm Kær er international problematik!

Har lokalpolitikerne forstået, hvor grelt det står til med naturen? Har lokalpolitikerne forstået, hvilket stort ansvar vi pålægger dem med vores stemme?

Jeg bor i Vester Husby, blandt store poolhuse. Der har vi købt en gammel gård, mellem sommerhusene. Og sådan er dét. Sådan var det, da vi købte, så det er der ikke noget at sige om! Vi kan ikke se Græm Kær, og er på det helt private plan, ikke berørt af sommerhusplanerne i kæret. OG DOG! Hele denne problematik handler nemlig ikke om flere sommerhuse eller landbrugsjord, eller tabte udsigter fra egen grund. Denne problematik er på et langt højere plan, et plan der berører alle mennesker og levende skabninger på hele planeten. Problematikken om Græm Kær er en lakmusprøve på, om vi borgere, og især vore politikere har forstået, hvor slemt det står til med naturen på grund af vores griskhed og rovdrift. Og lige nu ser det ud til at svaret er, at det har vi og især vore politikere ikke! Lokalpolitiker – og landmand i Husby - Aksel Gade udtaler i et læserbrev, at han frygter at S vender 180 grader. Det er altså politisk en skam at vende 180 grader. NEJ Hr. Gade, det er det ikke, det er faktisk hele pointen. Vi er nødt til at vende 180 grader….. igen! For det var netop, hvad byrådet gjorde, da de omstødte lokalplanen for Græm Kær, der var et mønstereksempel på, hvordan vi er nødt til at handle, for at sikre de fremtidige generationers ret til en beboelig jord! Vi skal give naturen plads igen! Hvis ikke du og dine kolleger i byrådet forstår, at man som politiker skal skue langt ud over egen næse og langt ind i fremtiden, så er I ikke værdige til at varetage den opgave, som vi vælger jer til at bestride.

I Grønland kan man ikke eje jord….. den tilhører alle levende skabninger. Og sådan er virkeligheden! Selvom der står et bestemt navn på et jordlod, så kan man ikke eje jorden! Men man kan forvalte den, mens man er her, og man har en pligt til at gøre det, så de næste slægtsled også kan skabe sig et liv. Og når ældre mennesker på plus 60 vil berige sig, koste hvad det vil for de næste generationer og med lokalpolitikernes velsignelse, så er det dybt bekymrende og uetisk. For vi kan ikke gå og putte os herude vestpå. Dét der sker med resten af kloden, berører også os….. Faktisk er det netop herude, hvor der stadig er natur og muligheder for at træde et skridt tilbage og lade naturen komme til, at det vigtigste slag skal stå! Og derfor har lokalpolitikerne et enormt ansvar at leve op til. Har I forstået, hvor grelt det står til? Vil I leve op til jeres ansvar og jeres egen partitops politiske målsætninger for, hvad der skal iværksættes, og iværksættes NU, for at få vendt skuden 180 grader? For dette handler i dén grad om jeres troværdighed, jeres værdighed som politikere. I vælges demokratisk for 4 år, når vi sætter kryds ved jer. Men demokratiet er mere end dét. For hvis I, i løbet af de 4 år, træder ved siden af, i en grad at det kan få konsekvenser for de næste mange generationer, så er det vores, borgernes pligt, at stoppe jer - og jeres pligt at lytte! Kun hvis I forstår situationen og går forrest uden tøven, viser I, at I er jeres position værdig og har forstået jeres ansvar! Dette handler ikke om kortsigtet berigelse af enkelte personer eller ekstra kroner i kommunekassen. Dette handler om noget meget større….. og det kan man håbe på, at I, kære politikere, forstår. For hvor er vi ellers henne?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce