Annonce
Læserbrev

Græm Kær. Brug for kreative visioner

Debat: For at skrive en lille pamflet om det, havde jeg den glæde at samtale med den tidligere sognerådsformand for Husby Sogn Jens Andersen om, hvorledes lokalplanen for Vester Husby blev til. Det krævede dengang mod og visioner! Dengang i 1960’eren var der lodsejere, som ønskede udstykning, der kunne maksimere det økonomiske udbytte. En visionær lokalplan blev som den første i Danmark vedtaget i 1964, men allerede efterlevet fra 61. Resultatet er en ferieoase, som er enestående i Europa. Plads, ro og mørke. ”Pas nu godt på det!” var det sidste Jens Andersen sagde til mig før han døde.

Da Husby Strandenge skulle etableres, så planen god ud. Men hvad skete? - Konsortier købte mange grunde og byggede meget store udlejningshuse. Vedtægterne overholdes ikke og flest huse benyttes stort set som hotel: forlængede weekends med kortklubben o.l.. Hvor meget omsætning generer de? - Ingenting. De har mad og øl med hjemmefra. Kun få af husene er bygget af lokale håndværkere, og ejerne er da slet ikke skattehjemmehørende her. Så de reelle turistindtægter her er små.

Men tallene for overnattende tæller for en politiker og en sælger, der ikke går ind bag tallene. Det er få penge, der genereres lokalt derfra. Og sådan kan det nemt gå med det skitserede Græm Kær?

Selvfølgelig er der grundskatter. For de 67 foreslåede feriehuse beløber det sig til vel sølle 800 tusinde kroner årligt. Der skal kloakeres og det vil koste Vestforsyning, som er kommunen, små 5 millioner kroner ud over ejerbidrag. Området er vådt og afledningsrøret ned til Halkjærs Hjørne er i en elendig forfatning og har ofte været groet godt til. – Der var planer om en stor afvandingsgrøft skråt ned igennem Vester Husby for at løse problemet! Også Husby Strandenge stod under vand, anbragt som det er i tidligere ”Dommersø”, trods meget dybe grøfter. Men selv med grøfter kan vandet måske dårligt nok komme væk fra Græm Kær? Og grundejerforeningens grøfter er ikke led i afvanding.

Hvis Holstebro Kommune nu i stedet købte jorden af lodsejerne for gængs pris for sølle landbrugsjord – eventuelt bytte – så koster det 8 millioner kroner. Placer de ti ejendomme, der kan accepteres, strategisk rigtigt og sælg dem for 800 tusinde kroner stykket. Så er de 8 millioner kroner hjemme og det øvrige areal kan naturgenoprettes i henhold til både nationale planer og lokal strategiplan. Og politikerne og lodsejerne kan glæde sig i mange år over deres vision.

Desværre viser min erfaring at jeg har svært ved at stole på at Holstebro Kommune er i stand til at sikre restriktive vedtægter om beplantning, hegn, terrænændringer m.v.. Derfor bør Græm Kær gentænkes af personer med mod, kreativitet og visioner til at gå imod det sædvanlige, så man ikke blot siger ja til en automatisk masseudstykning.

Annonce
Niels Sandgaard, gammel formand, foreslår en alternativ løsning for udstykningen i Vester Husby. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce