Annonce
Læserbrev

Græm Kær. Brug for kreative visioner

Debat: For at skrive en lille pamflet om det, havde jeg den glæde at samtale med den tidligere sognerådsformand for Husby Sogn Jens Andersen om, hvorledes lokalplanen for Vester Husby blev til. Det krævede dengang mod og visioner! Dengang i 1960’eren var der lodsejere, som ønskede udstykning, der kunne maksimere det økonomiske udbytte. En visionær lokalplan blev som den første i Danmark vedtaget i 1964, men allerede efterlevet fra 61. Resultatet er en ferieoase, som er enestående i Europa. Plads, ro og mørke. ”Pas nu godt på det!” var det sidste Jens Andersen sagde til mig før han døde.

Da Husby Strandenge skulle etableres, så planen god ud. Men hvad skete? - Konsortier købte mange grunde og byggede meget store udlejningshuse. Vedtægterne overholdes ikke og flest huse benyttes stort set som hotel: forlængede weekends med kortklubben o.l.. Hvor meget omsætning generer de? - Ingenting. De har mad og øl med hjemmefra. Kun få af husene er bygget af lokale håndværkere, og ejerne er da slet ikke skattehjemmehørende her. Så de reelle turistindtægter her er små.

Men tallene for overnattende tæller for en politiker og en sælger, der ikke går ind bag tallene. Det er få penge, der genereres lokalt derfra. Og sådan kan det nemt gå med det skitserede Græm Kær?

Selvfølgelig er der grundskatter. For de 67 foreslåede feriehuse beløber det sig til vel sølle 800 tusinde kroner årligt. Der skal kloakeres og det vil koste Vestforsyning, som er kommunen, små 5 millioner kroner ud over ejerbidrag. Området er vådt og afledningsrøret ned til Halkjærs Hjørne er i en elendig forfatning og har ofte været groet godt til. – Der var planer om en stor afvandingsgrøft skråt ned igennem Vester Husby for at løse problemet! Også Husby Strandenge stod under vand, anbragt som det er i tidligere ”Dommersø”, trods meget dybe grøfter. Men selv med grøfter kan vandet måske dårligt nok komme væk fra Græm Kær? Og grundejerforeningens grøfter er ikke led i afvanding.

Hvis Holstebro Kommune nu i stedet købte jorden af lodsejerne for gængs pris for sølle landbrugsjord – eventuelt bytte – så koster det 8 millioner kroner. Placer de ti ejendomme, der kan accepteres, strategisk rigtigt og sælg dem for 800 tusinde kroner stykket. Så er de 8 millioner kroner hjemme og det øvrige areal kan naturgenoprettes i henhold til både nationale planer og lokal strategiplan. Og politikerne og lodsejerne kan glæde sig i mange år over deres vision.

Desværre viser min erfaring at jeg har svært ved at stole på at Holstebro Kommune er i stand til at sikre restriktive vedtægter om beplantning, hegn, terrænændringer m.v.. Derfor bør Græm Kær gentænkes af personer med mod, kreativitet og visioner til at gå imod det sædvanlige, så man ikke blot siger ja til en automatisk masseudstykning.

Annonce
Niels Sandgaard, gammel formand, foreslår en alternativ løsning for udstykningen i Vester Husby. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce