Annonce
Alarm 112

Grædende Britta i retten: Jeg er så ked af det

Britta Nielsen beretter i retten om en barndom præget af både sygdom og fattigdom.

En grådkvalt Britta Nielsen fortæller, at hendes svindel udsprang af, at hun først og fremmest ville give sine børn en tryggere barndom, end hun selv havde.

I afslutningen af sin afhøring understreger hun, at hun godt ved, at hun har gjort noget forkert.

- Det var helt vanvittigt, at jeg tog så store beløb.

- Jeg er så ked af det, og jeg ville ønske, at jeg kunne nøjes med at sige undskyld til mine børn, min familie, mit arbejde og til mine kolleger, siger hun, mens hun tørrer tårer væk fra øjnene.

Undervejs har Britta Nielsen fortalt om sin barndom, der var præget af fattigdom og sygdom.

- Jeg har haft en barndom, hvor vi har været fattige. Mine forældre kunne ikke betale regningerne, og når fogeden kom, blev vi tre søskende bedt om at tie stille.

- Min mor var psykisk syg og blev indlagt mange gange. Hun har haft adskillige selvmordsforsøg. Min søster skulle passe min lillebror, og jeg følte mig ladt i stikken, fortæller Britta Nielsen.

Hun understreger, at det ikke undskylder hendes forbrydelser.

Afhøringen af Britta Nielsen er dermed slut. Den endte med at tage næsten to hele retsdage.

Britta Nielsen er tiltalt for at have støvsuget omkring 117 millioner kroner fra de offentlige kasser.

Hun erkender at have overført pengene til sig selv, men hun husker ikke de enkelte beløb og tidspunkterne, og derfor er der kun tale om en delvis tilståelse.

Det var egentlig planen, at der skulle falde dom i sagen i november. Men tidsplanen er skredet gevaldigt, og det er derfor uvist, hvornår sagen afsluttes.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce