Annonce
Kultur

Kommentar: Gourmetmad sælger bedre end gummi

Ingen Michelin-stjerner til provinsen i denne omgang. Arkivfoto: Robert Wengler

Igen i år blev restauranterne i provins-Danmark forbigået, da Michelin uddelte de eftertragtede stjerner ved et show i Trondheim mandag aften. Ikke at jeg havde forventet det helt store efter sidste års fuser, men at Danmark ikke fik en eneste ny Michelin-restaurant i provinsen, kommer alligevel bag på mig.

Hovedstaden blev heller ikke overøst med hæder. Kun én ny restaurant kom der til på stjernehimlen over København, idet Alchemist strøg direkte ind med to stjerner. Og tillykke med det. Også til Restaurant Jordnær, der fik en ekstra stjerne og har nu to. Men så var der heller ikke mere at komme efter, set med danske øjne. Hvis man altså ser bort fra de ekstrapriser, som synes at være det nye fra dækfabrikantens side: en værtskabspris, en ny bæredygtighedspris, og en ditto mentorpris.

Kigger man vest for Storebælt, var forventningerne forud for uddelingen, at Treetop i Munkebjerg ved Vejle med Nikolaj Møller Christiansen i spidsen var en oplagt kandidat til en stjerne. Alsik Hotel Syttende i Sønderborg og Restaurant Lyst i Fjordenhus i Vejle har også været nævnt som bejlere, selv om begge er ret nyåbnede. Endelig er der Falsled Kro på Sydfyn, som i flere år har fortjent en stjerne eller to. I hvert fald hvis man spørger Danmarks fornemste anmelderkorps.

Men nej. I stedet blev det værtslandet, der hev flest stik hjem. Fire ud af syv nye et-stjernede restauranter blev fundet i Norge. Tre af dem med adresse uden for Oslo. Man kan altså ikke klandre Michelin-inspektørerne for ikke at besøge provinsen. Det giver vel også mening, når nu Michelin har valgt at holde showet i Trondheim og ikke i Oslo.

Men hjemmebanefordelen er ikke altid garant for en stor stjernehøst. Sidste år foregik uddelingen i Aarhus og nogle mente, at det betød, at Wassim Hallal fra Restaurant Frederikshøj endelig ville få sin anden stjerne. Andre havde en forventning om, at flere restauranter i provinsen ville få en stjerne, når Michelin nu havde lagt showet uden for København for første gang. Ingen af de to forudsigelser holdt stik. Det eneste, man fik, var en lang næse og et tåkrummende show.

Helt så slemt var showet i år ikke. Måske Michelin har taget ved lære af sidste års fadæse. Jeg tror det næppe. Jeg vil heller ikke lægge for meget i, hvor uddelingen bliver holdt i 2021. Michelins veje er og bliver uransalige.

Der hersker ingen tvivl om, at stjernerne betyder overordentligt meget for de kokke, der modtager dem. Flere var synligt rørt ved mandagens ceremoni. Jeg er også ret sikker på, at man med Michelin Guide Nordic Countries i hånden kan få sig et væld af fantastiske spiseoplevelser rundt om i Norden, hvis ellers man har råd til det. I sidste ende handler det dog om at sælge dæk. Det er det, Michelin lever af, og med gourmetmad som en del af brandet får gummiringene et eksklusivt skær. En association, der er nemmere at sælge set fra et markedsføringsperspektiv. Og det må man give dækvirksomheden. Det er den ret god til.

Michelin-stjerner vest for Storebælt

Henne Kirkeby Kro - to stjerner.
Restaurant Frederikshøj, Aarhus - en stjerne.
Domestic, Aarhus - en stjerne.
Gastromé, Aarhus - en stjerne.
Ti Trin Ned, Fredericia - en stjerne.
Me Mu, Vejle - en stjerne.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Annonce