Udland

Google indgår forlig: Skal betale Frankrig 7,2 milliarder

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Google og Frankrig afslutter skattesag med stor bøde og ekstraskat til techgigant. Danmark kan følge Frankrig.

Google er torsdag gået med til at betale en kæmpebøde og ubetalte skatter i Frankrig til sammenlagt næsten en milliard euro.

Det nøjagtige beløb i danske kroner er 7,2 milliarder.

Det oplyser den amerikanske techgigant. Det sker som led i et forlig.

Den franske anklagemyndighed oplyste kort forinden, at Google er gået med til at betale en halv milliard euro i bøde for at afslutte en fire år lang undersøgelse.

- Vi har afsluttet skattesagen og relaterede stridigheder, vi har haft med Frankrig i mange år, hedder det i en skriftlig erklæring fra Google.

- Disse aftaler omfatter en betaling på 500 millioner euro, som bebudet af en fransk domstol i dag, og 465 millioner euro i yderligere skatter, vi er gået med til at betale, skriver Google.

Google har sit europæiske hovedkvarter i den irske hovedstad, Dublin. De franske efterforskere har søgt at efterprøve, om Google har undladt at betale skyldige skatter i Frankrig. Det har selskabet gjort ved ikke at deklarere sine aktiviteter i landet.

Google betaler meget lidt i skatter rundtom i EU-landene, fordi det registrerer alle sine europæiske salgsindtægter i Irland.

Det kan Google gøre under den nuværende internationale skattelovgivning.

Udfaldet af den franske sag kan danne præcedens for andre af USA's store techselskaber, der er aktive i Frankrig.

Det siger Frankrigs budgetminister, Gérald Darmanin, til avisen Le Figaro.

Han siger, at der allerede er samtaler i gang med adskillige andre selskaber - store som små. Men han nævner ikke navne på nogen af dem.

Frankrig har uden om EU valgt at indføre sin egen skat på de store techselskaber. Det har fået præsident Donald Trump til at true med at svare igen med told på fransk vin.

Frankrig har haft besvær med at overbevise de europæiske lande om at finde en model, så man kan beskatte de digitale selskaber. Det har navnlig stødt på modstand fra Irland, Sverige, Finland og den tidligere danske regering.

Men statsminister Mette Frederiksen (S) sagde under et besøg i Tyskland i sommer, at hun overvejer at indføre de samme regler til beskatning som Frankrig over for selskaber som Facebook, Apple og andre. Det skrev dagbladet Børsen.

- Jeg er villig til at gå hele vejen, sagde hun.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce