Annonce
Udland

Google indgår forlig: Skal betale Frankrig 7,2 milliarder

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Google og Frankrig afslutter skattesag med stor bøde og ekstraskat til techgigant. Danmark kan følge Frankrig.

Google er torsdag gået med til at betale en kæmpebøde og ubetalte skatter i Frankrig til sammenlagt næsten en milliard euro.

Det nøjagtige beløb i danske kroner er 7,2 milliarder.

Det oplyser den amerikanske techgigant. Det sker som led i et forlig.

Den franske anklagemyndighed oplyste kort forinden, at Google er gået med til at betale en halv milliard euro i bøde for at afslutte en fire år lang undersøgelse.

- Vi har afsluttet skattesagen og relaterede stridigheder, vi har haft med Frankrig i mange år, hedder det i en skriftlig erklæring fra Google.

- Disse aftaler omfatter en betaling på 500 millioner euro, som bebudet af en fransk domstol i dag, og 465 millioner euro i yderligere skatter, vi er gået med til at betale, skriver Google.

Google har sit europæiske hovedkvarter i den irske hovedstad, Dublin. De franske efterforskere har søgt at efterprøve, om Google har undladt at betale skyldige skatter i Frankrig. Det har selskabet gjort ved ikke at deklarere sine aktiviteter i landet.

Google betaler meget lidt i skatter rundtom i EU-landene, fordi det registrerer alle sine europæiske salgsindtægter i Irland.

Det kan Google gøre under den nuværende internationale skattelovgivning.

Udfaldet af den franske sag kan danne præcedens for andre af USA's store techselskaber, der er aktive i Frankrig.

Det siger Frankrigs budgetminister, Gérald Darmanin, til avisen Le Figaro.

Han siger, at der allerede er samtaler i gang med adskillige andre selskaber - store som små. Men han nævner ikke navne på nogen af dem.

Frankrig har uden om EU valgt at indføre sin egen skat på de store techselskaber. Det har fået præsident Donald Trump til at true med at svare igen med told på fransk vin.

Frankrig har haft besvær med at overbevise de europæiske lande om at finde en model, så man kan beskatte de digitale selskaber. Det har navnlig stødt på modstand fra Irland, Sverige, Finland og den tidligere danske regering.

Men statsminister Mette Frederiksen (S) sagde under et besøg i Tyskland i sommer, at hun overvejer at indføre de samme regler til beskatning som Frankrig over for selskaber som Facebook, Apple og andre. Det skrev dagbladet Børsen.

- Jeg er villig til at gå hele vejen, sagde hun.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Leder For abonnenter

16 år er gammel nok

Det er på mange måder paradoksalt. Er man 16 år, må man købe alkohol, man kan komme i fængsel, få lov til at betale skat og blive tvunget til at spare op til pension. Men stemme, det må man ikke. Nu findes den optimale valgretsalder næppe, men der er bestemt rigtige mange og rigtig gode argumenter for at nedsætte valgretsalderen, som Demokratikommissionen, der er nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd og består af en række eksperter, politikere og meningsdannere, anbefaler. Det første og bedste argument for at nedsætte valgretsalderen ligger naturligvis lige for. En udvidelse af demokratiet, så flere bliver en del af beslutningerne, er naturligvis med til at styrke det. Jo flere der er en del af beslutningsprocessen, jo bredere er beslutningerne forankret. Spørgsmålet er så, om 16-årige er modne nok til at kunne gennemskue komplekse problemstillinger. Det findes der næppe noget entydigt svar på. Nogle vil være, nogle vil ikke. Og den bekymring har man givet haft hver gang, man har sænket valgretsalderen – senest i 1978, hvor den nuværende på 18 år blev vedtaget. Vores demokrati - herunder valgretsalderen - er ikke en statisk størrelse. Så havde valgretsalderen stadig været 25 år eller mere. Demokrati kræver noget af os. Det kræver tro på egne og andres evner til at engagere sig og til at påtage sig et medansvar for det samfund, vi alle er en del af. Vi lever i dag med en af de mest oplyste generationer af unge, der har et højt medieforbrug, og som gennem deres skolegang er blevet proppet med kritisk tænkning og opdragelse i demokrati. Det er også i høj grad de unge, der har drevet klimaet helt op i toppen af den politiske bevidsthed. Der er således intet, der tyder på, at de unge ikke vil leve op til det ansvar, som en sænkning af valgretsalderen vil give dem. Spørgsmålet er nærmere, om det er os på +18 år, der er nervøse for at overlade noget ansvar til de yngre? Hvis man stadig er bekymret, så kan man bare skele ud i Europa, hvor man blandt andet i Østrig har sænket valgretsalderen til 16 år, mens mange andre lande også ventes at følge trop.

Annonce