Annonce
Holstebro

Google Street View-bilen optager i Holstebro: Sådan reagerer folk

Google Street View-bilen, her set i Lystanlægget i Holstebro, har den seneste tid huseret i Holstebro og omegn med nye samt genopfriskede optagelser. Efter optagelserne skal ansigter og nummerplader sløres, så der kan nemt gå omkring et halvt år, inden man kan se bllederne online. Foto: Johan Gadegaard
Opgaven lyder egentlig bare på at følge en rute, men interessen for Google Street View-bilen er så markant, at visse optagelser må tages om, siger chauffør.

Holstebro: Har man det mindste kendskab til Lystanlægget i Holstebro, så har man nok ikke været nede ad den vej, der fører til Lægaard Mølle og Malerhuset.

Med en mølle i forfald gemmer der sig ingen idyllisk plet for enden af grusvejen, og folk bliver derfor væk. Det var indtil ildsjæle de seneste år begyndte at istandsætte Lægaard Mølle, og det er også i denne sammenhæng, at avisen denne dag er på besøg, ganske uforstyrret, indtil en bil helt usædvanligt kommer knasende hen over gruset.

Det er Street View-bilen; Googles lille bil der med et kamera på taget gengiver verden, så man kan placere sig næsten hvor som helst og med egne øjne se, hvordan der ser ud i enhver krog af London, Livorno - eller nu også Lægaard Mølle.

Der går dog seks måneder, inden man vil kunne se på de færdigredigerede billeder, bilen har optaget i Holstebro og omegn den seneste tid, fortæller bilens chauffør, der foretrækker at være anonym (navnet er redaktionen bekendt). Det samme kan siges om bilens færd. Google ser gerne, at man først beretter om dens rejse rundt i Holstebro, indtil den er væk igen.

- Dronningen er vigtig, men Google-bilen...den bliver aldrig overset, forklarer chaufføren om folks interesse.

Så snart den farvestrålende bil øjnes, så vinkes der, laves grimasser, og det der er værre. Bliver reaktionerne for voldsomme eller opfindsomme, så må optagelserne tages om.

- Jeg var i Thorsminde en dag, og her nåede en person at klatre op i en lygtepæl, da vedkommende så bilen. Jeg kunne ikke gøre noget, så det billede kommer med på Street View. I Søndervig kunne jeg næsten ikke komme frem for betonklodser, så der kommer jeg nok igen, siger chaufføren, der også kan berette om nye tiltag: Med en cykeltrailer kommer Street View nu også ud til steder som naturparke, slotte og stier, hvor biler ikke har adgang.

Inde i bilen fortæller en skærm, hvor der skal køres, og hvor der er kørt. I Danmark kører der fire biler rundt, men det er ikke et helårs job.

- Om en måned står solen for lavt til, at vi kan få ordentlige optagelser, siger chaufføren.

Annonce

Sådan bliver billederne til

Her er ifølge Google fremgangsmåden, når Google Street View skal blive til:

TRIN 1
"Først skal vi køre rundt og fotografere de steder, der skal vises i Street View. Vi holder nøje øje med en lang række faktorer, herunder vejret og befolkningstætheden i de enkelte områder for at finde frem til, hvor og hvornår vi kan indsamle de bedst mulige billeder."

TRIN 2
"For at matche hvert billede med den relevante geografiske placering på kortet kombinerer vi signaler fra bilens sensorer til måling af GPS-data, hastighed og retning. Det giver os mulighed for at rekonstruere bilens nøjagtige rute og endda vippe og justere billeder efter behov."

TRIN 3
"For at undgå huller i 360°-billederne tager tilstødende kameraer overlappende billeder, som vi så sætter sammen til et enkelt 360°-billede. Vi benytter derefter særlige algoritmer til billedbehandling for at mindske "syningerne" og skabe glidende overgange."

TRIN 4
"Hastigheden, hvormed bilens tre lasere reflekteres i overflader, viser os, hvor langt væk en bygning eller et objekt er, og gør det muligt for os at konstruere 3D-modeller. Når du bevæger dig til et område i det fjerne, afgør 3D-modellen, hvilket panorama der skal vises for det pågældende sted."

Kilde: Google.com

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De svedte for at bekæmpe kræft

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce