Debat

Godt, Nato endelig er begyndt at vise tænder over for Putin

I anledning af Natos 70 års dag, skriver Svend Aage Nielsen i avisen Danmark, at vi burde få bedre styr på Krim-historien. Ja, historien er kompliceret, og den bliver ikke mindre kompliceret af, at du kun medtager en del af den nuværende historie.

Der har været mange teorier om Krustjovs motiver, og om det var i en vodkabrandert. Men det var ikke en ualmindelig sovjetisk fremgangsmåde at flytte territorier. Du nævner også Sovjetunionens store ofre under 2. Verdenskrig - det skal der også være respekt for, men i samme åndedrag må vi nævne, at de nakkeskød 20.000 polske officerer i Katyn, at ca. 100.000 polske kvinder ifølge polske regeringstal blev voldtaget af den røde hær, da de kom som befriere.

Med hensyn til Krim ser det ud til, at Putins annektering har været planlagt siden 2003, og det er en del af Putins plan om at genetablere Ruslands storhed. Først slog man ca. 200.000 tjetjenere ihjel, tog en stor bid af Georgien i 2008.

Ukraine holdt i 1991 en afstemning om selvstændighed; på Krim stemte 54 pct. for ukrainsk selvstændighed. Og den russiske flådebase var aftalt på en langtidskontrakt. Der er altså ikke tale om en russisk ret til Krim. Putin iværksatte sit angreb mod først Krim og senere Donbas, fordi han ville kvæle den ukrainske farverevolution. Putin er panisk bange for, at et lignende oprør vil komme til hans land og fratage ham magt og rigdomme. 20 pct. af den russiske befolkning har ikke et toilet, men lokum i gården, samtidig med at Medvedev har et andehus af guld, på samme måde som Janukovitj havde brød, lavet af guld.

I sporet på Putin er der en lang række dræbte personer, som har været kritiske mod det kleptokrati, han har opbygget. Jeg er ikke antirussisk, og jeg har en del russiske venner og håber, jeg kommer til at opleve et demokratisk Rusland. Og når vi ser de unge, der går på gaden, er der håb. Jeg er glad for, at Nato endelig viser lidt magt over for Putin. Og jeg har gået langs mindemuren i Kijev med alle de dræbte ukrainske soldater; de kæmper og dør også for mig - og for dig, Svend Aage Nielsen.

Efter annekteringen i 2014 er skønsmæssigt mindst 105.000 russere blevet flyttet til Krim, måske er tallet mellem 500.000 og 1 million. Både Amnesty International, FN, EU og andre har beskrevet menneskerettighedskrænkelser på det besatte Krim.

Bjarne Kim Pedersen
0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce