Annonce
Danmark

'Goddag, det er Betalingsservice': Svindler narrede 300.000 kroner fra 48-årig kvinde

En dansktalende mand fik i fredags på en meget udspekuleret måde franarret en kvinde i Ribe 300.000 kroner, som han hævede fra to konti i to pengeinstitutter. Foto: Colourbox.

Dansktalende mand ringede i fredags og udgav sig for at repræsentere Betalingsservice. Han fortalte, at der var ved at blive hævet 20.000 kroner fra kvindens konto og for at forhindre det havde han brug for nogle oplysninger. De oplysninger brugte ha

RIBE: En 48-årig kvinde fra Ribe blev i fredags 300.000 kroner fattigere.

De mange penge blev hævet fra to af kvindens konti i Nordea og Danske Bank, oplyser politikommissær Henrik Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Mellem klokken 16.30 og 17 blev kvinden ifølge politiet ringet op af en dansktalende mand, som fortalte kvinden, at han var fra Betalingsservice. Han fortalte samtidig, at der var ved at blive trukket 20.000 kroner fra en konto med et canadisk IBAN-nummer.

For at stoppe denne transaktion havde manden brug for nogle oplysninger fra kvinden i Ribe. Manden sendte samtidig en mail til kvinden for ad den vej at få sin opringning til at virke troværdig. Han oplyste samtidig, at han havde en Linked In-konto med navnet Thomas Hausager. Denne Linked In-adresse blev tjekket af en kollega til den 48-årige kvinde i Ribe - og en sådan adresse findes. Og da manden i telefonen så bad kvinden om at opgive de sidste seks cifre på et nummer fra kvindens Nem-id gjorde kvinden i Ribe det.

Efterfølgende blev der hævet 150.000 kroner fra kvindens konto i Nordea og lige så mange penge fra kvindens konto i Danske Bank.

Annonce

Mistænksom

Bagefter blev kvinden fra Ribe mistænksom, og hun kontaktede derfor en hotline i pengeinstitutterne og fik bekræftet, at de mange penge var blevet hævet fredag sidst på eftermiddagen.

Bedrageriet blev anmeldt mandag til Syd- og Sønderjyllands Politi, men chancen for at finde frem til svindleren er ikke stor, konstaterer Henrik Berg.

- Er der tale om en udenlandsk databedrager er chancen meget lille. Er der tale om en dansk bedrager er chancen større, men ikke stor. Dette tilfælde af bedrageri viser igen, at man aldrig nogensinde må udlevere oplysninger om konti, personnumre eller Nem-id, når man bliver ringet op af en fremmed person. Det er selvfølgelig oplagt, når man bliver ringet op af en indisk talende mand, som beder om ens personnummer. Men i denne sag er det straks mere udspekuleret, når en dansktalende mand ringer og fortæller, at der er ved at blive hævet penge på din konto. Så er man i en stresset situation. Men vi kan stadig kun advare meget kraftigt om aldrig at udlevere oplysninger, når man bliver ringet op af en vildt fremmed person, lyder siger politikommissæren til JydskeVestkysten.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce