Annonce
Sport

God slutspurt sikrer Blume EM-bronze i 50 meter fri

François-Xavier Marit/Ritzau Scanpix
For anden gang ved kortbane-EM hentede den olympiske mester Pernille Blume en bronzemedalje.

Den danske svømmestjerne Pernille Blume sikrede sig søndag endnu en bronzemedalje på sidstedagen ved kortbane-EM i Glasgow.

Denne gang i 50 meter fri. Selv om den danske olympiske mester hang lidt efter vendingen, så kom hun med en flot slutspurt og slog hånden i bassinkanten i tiden 23,73 sekunder.

Guldet gik til russeren Maria Kameneva i tiden 23,56 sekunder, mens sølvet gik til franske Mélanie Henique i tiden 23,66 sekunder.

I kvindernes 4 x 50 meter medley efterfølgende var Blume atter i vandet for at svømme sidsteturen for Danmark. Hun kunne dog ikke indhente det tabte, så det endte med en dansk fjerdeplads.

Blumes første medalje ved EM var i holdkappen på 4 x 50 meter fri.

Der var også medaljeforhåbninger søndag til Emilie Beckmann i 100 meter butterfly, men den 22-årige dansker ramte ikke sit topniveau i søndagens finale.

Hun sluttede som nummer seks efter at have sat en tid, som ikke stod mål med, hvad hun præsterede i semifinalen.

20-årige Emily Gantriis var ligesom Blume med i semifinalen i 50 meter fri, men hvor Blume let kom i finalen, var Gantriis langt fra en finaleplads og sluttede på syvendepladsen i sin semifinale.

Thea Blomsterberg sluttede som nummer syv i finalen i 200 meter brystsvømning.

Dermed slutter Danmark med fem medaljer ved EM i Glasgow - alle af bronze.

Landstræner i Dansk Svømmeunion, Stefan Hansen, erkendte at søndagens udbytte ikke var helt optimalt.

- I aften (søndag, red.) havde vi lidt stolpe ud. Vi havde tre medaljechancer og omsatte den ene. Jeg synes, at søndagens semifinalister og finalister har svømmet med mod og virkelig kæmpet for det, hvilket jeg er enormt stolt over.

- I svømning handler det også om at have marginalerne på ens side, og det havde vi desværre ikke søndag aften, siger Stefan Hansen i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce