Annonce
Debat

Glistrup var en fremragende analytiker - men en elendig politiker

For en måneds tid siden blev det portræt af Mogens Glistrup afsløret, der for fremtiden skal hænge på Christiansborg. Jeg synes, det er glædeligt, at han er kommet op at hænge. For når støvet fra idékampens tummel har lagt sig, vil alle en dag blive enige om, at Glistrup i en vis forstand var et politisk geni.

Mogens Glistrup var et politisk geni på den måde, at han meget, meget tidligt satte nogle dagsordener, vi i dag kan se betydningen af. Og faktisk fik en betydelig gennemslagskraft med sine budskaber. I begyndelsen af 1970’erne var det vitterligt sandt, at velfærdsstaten var på vej ud af kontrol. Der var hverken bremser på skatternes stigning eller væksten i den offentlige sektor.

For eksempel konkluderede det såkaldte perspektivplanudvalg i 1971, at hvis man fortsatte med at udbygge sundhedsvæsenet i den takt, man havde haft op gennem 1960’erne, ville det i midten af 1980’erne sluge hele statsbudgettet. I midten af 1980’erne var det ligeledes sandt, at indvandringen fra ikke-vestlige lande var på vej ud af kontrol. De antagelser, man havde gjort sig om antallet af personer, der ville indvandre efter udlændingeloven af 1983, var absurd forkerte. Og de konsekvenser, indvandringen havde for dagligdagen f.eks. på Københavns vestegn, var der kun meget få mennesker, der havde en realistisk forestilling om.

Hvis Glistrup havde været et lige så stort et politisk geni, som han var et analytisk geni, var der mange ting i Danmark, der havde været anderledes og bedre. Men som politiker var han desværre lige så elendig, som han var genial som analytiker. Sandheden er jo, at Fremskridtspartiet stort set ikke kom igennem med noget som helst af sin politik. Og at Glistrup fik alting til at gå op i konflikt og sproglige flammer.

Så prøv lige at tænke over, hvor meget anderledes verden ville have set ud, hvis Glistrup havde været et politisk geni.

Op gennem 1970’erne havde han udnyttet sine mange mandater til at kræve, at der skulle være balance i de offentlige finanser. Han havde udnyttet sine mandater til at lave den pensionsreform, vi først fik i slutningen af 1980’erne. Og måske havde han udnyttet dem til at forlange, at den private sektor skulle have lov til at fylde mere på velfærdsområderne: Private sundhedsløsninger. Private plejeløsninger til de ældre. Private pasningsløsninger til børnene. Vi havde fået meget mere kvalitet for meget færre penge. I 1980’erne havde han opsamlet den vrede og frustration, Svend Auken skabte ved at rykke Socialdemokratiet til venstre på indvandringsspørgsmålet. Han havde fået standset tilstrømningen i tide. Han havde fået fastslået, at det ikke er Danmark, der skal integrere udlændinge, men udlændinge, der skal falde til i Danmark og tage landet til sig. Og vi havde aldrig fået det vanvittige integrationscirkus, der gennem årene har kostet milliarder af kroner og udrettet praktisk taget ingenting.

Det er yderst beklageligt, at en mand, der var så stort et geni, når det gjaldt om at se tingene klart, var så rent ud sagt elendig til den profession, han havde valgt: At sidde i Folketinget og skabe praktiske resultater. At have så rige gaver på et felt, men derpå at smide det hele væk, fordi man mangler evnerne på et andet og afgørende, er det tæt på, at man med rimelighed kan kalde en tragedie. Jeg synes, vi skal hylde og ære Mogens Glistrup på det felt, hvor han faktisk var et geni. Nemlig det analytiske. Men at vi samtidig skal erindre, at det kræver helt andre talenter at skabe praktiske, politiske resultater.

Henrik Dahl
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce