Annonce
Holstebro

Glæde i folkeskolen: De mindste elever slipper for nationale test og de største for vurderingen 'ikke egnet'

Snart slipper elever i folkeskolen for uddannelses-paratheds-vurderingen i 8. klasse, hvor de kan få bedømmelsen "ikke egnet". De mindste elever slipper for nationale test ifølge den nye regering, som også vil gentænke andre skoletest. Arkivfoto
Den nye regering vil afskaffe nationale test for de mindste elever og have de øvrige test til eftersyn, og det giver glæde i flere skoler.

VESTJYLLAND: Den nye socialdemokratiske regering vil afskaffe de nationale test i de mindste klasser og desuden nytænke anvendelsen af test.

Det fremgår af aftalen med SF, Enhedslisten og De Radikale, og det er en ændring, som flere folkeskoledere er tilfredse med.

- Jeg tænker, at et er en god idé, for det er kammet over med testkultur i folkeskolen. Vi kan vurdere eleverne på andre måder end med nationale test, siger Henrik Boye, som er afdelingsleder for mellemtrinet på Nørre Boulevard Skolen.

Regeringen vil også undersøge muligheden for at sætte de nationale test i bero, som er kritiseret for misvisende resultater.

- Jeg kan kun bakke op om, at man sætter dem i bero, så længe resultaterne ikke er valide. Vi ser ofte resultater, som ikke svarer til, hvordan vi oplever elever i hverdagen, siger Henrik Boye, som mener, at testkulturen i folkeskolen generelt er gået for vidt.

- Det er kammet lidt over. Vi skal ikke kun se på karaktergennemsnit, men vi skal også se eleverne fra deres sociale og menneskelige side, siger Henrik Boye, som anerkender behovet for karakterer i udskolingen.

Også Solveig Mogensen, der er skoleleder på Tvis Skole, er glad for en gentænkning af de mange test.

- De nationale test kan man bruge forskningsmæssig og på landplan, men det er et stort apparat, og det har næsten ingen værdi i dagligdagen i skolen, siger Solveig Mogensen.

Hun påpeger at lærerne har andre redskaber til at følge elevernes udvikling.

- Vi har små læsetest, sprogtest og matematiktest, hvor vi følger de enkelte elever. Det kan vi ikke bruge de nationale test til, siger Solveig Mogensen.

Hun oplever også, at forældrene blive bekymret, når det får en mail med resultat fra en national test.

- Det er ofte ikke retvisende, og det giver bekymrede forældre, hvor vi ofte må sige "rolig nu", siger Solveig Mogensen, som er glad for, at man vil gentænke anvendelsen af test i folkeskolen.

- Det er fint, hvis vi kan få noget, som vi kan bruge i skolen, for det har vi ikke i dag, siger hun.

På Halgård Skole er skoleder Peter Mikkelsen glad for udsigten til, at testene afskaffes i det mindste klasser.

- I indskolingen hen har vi andre former for test, som lærerne kan bruge til at evaluere eleverne og se, hvor der skal gøres en indsats, siger Peter Mikkelsen.

På Mejrup Skole tager skoleleder Tom Pedersen udsigten til nytænkning af de nationale test til efterretning.

- Jeg synes altid, at det er godt at kigge tingene efter i sømmene, og hvordan man bruger dem, siger Tom Pedersen.

Mejrup Skole bruger dog i dag resultaterne af de nationale test.

- Ellers ville det være total spild af tid. Men når de lærde brydes om, hvor valide testresultaterne er, så er det godt at få set på det, siger Tom Pedersen.

Annonce

Vurdering af parathed

Partierne har også aftalt at afskaffe uddannelses-paratheds-vurderingen i 8. klasse.

- Det er godt, for det har en meget negativ klang, når man i dag stempler nogle elver som "ikke egnede". Ikke fordi alle skal i gymnasiet, men det er uheldigt med den slags stempler, siger Solveig Mogensen.

Tvis Skole er ekstra udfordret af, at skolen i 8. klasse modtager elever fra både Halgård Skole og Nr. Felding Skole.

- Det betyder, at vi i dag efter en måned skal sætte et stempel i panden på elever, som vi knap nok kender, siger skolelederen.

Hun henviser også til, at elever nu skal have et karaktergennemsnit for at starte i gymnasiet.

- Det er fint nok, for det viser, at der er visse krav, for at starte i gymnasiet, siger Solveig Mogensen, som også hilser det velkommen, at vejledningen af de unge om uddannelse samtidig bliver styrket.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce