Annonce
Lemvig

Giver stort tilskud til renovering

I dag fremstår ejendommen tom og nedslidt, men nu er der planer om at sætte bygningen i stand. Foto fra T&M -dagsordenen
Områdefornyelsen af Klinkby-Tørringhuse-Houe er i gang, og det udløser blandt andet over en kvart million kroner til renovering af bevaringsværdig bygning

Klinkby: Skal man forskønne bygningerne i Klinkby, så er adressen Thyborønvej 33 et godt sted at starte. Det mener man både i lokalområdet og hos politikerne i Lemvig Kommune, og derfor kan en kommende ejer se frem til et ekstraordinært stort tilskud til at renovere ejendommen. Politikerne i teknik- og miljøudvalget besluttede mandag at bevilge 275.0000 kroner til arbejdet.

Årsagen er, at bygningen på mange måder vurderes som bevaringsværdig. Det handler om en markant bygning med tilhørende udbygninger, der oprindeligt rummede et smedeværksted. Den fortæller derfor om de småerhverv, der oprindeligt udfoldede sig i byen samtidigt med, at bygningen har mange bevaringsværdige detaljer med gesimsbånd, portal rundt om indgangsdør og ved sålbænke.

I dag fremstår den tom og betydeligt nedslidt, men en potentiel køber er på banen. Han ønsker at sætte bygningen i stand og føre den tilbage til det originale udseende. Det er dog et større arbejde, som bliver fordyret af de mange detaljer på bygningen. Renoveringen ventes at koste cirka 515.000 kroner, og derfor har den kommende ejer bedt Lemvig Kommune om et renoveringstilskud på 275.000 kroner, hvis de skal være muligt. Kommunen råder over pengene, da der findes en pulje på 1,1 millioner kroner, der er afsat til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelsen af Klinkby-Tørringshuse-Houe.

Det er et ekstraordinært stort støttebeløb til et enkelt enfamilies hus, så derfor har kommunen forelagt sagen for den følgegruppe, der arbejder med områdefornyelsen. Her var der bred opbakning til, at ejendommen bør have tilskuddet.

Mandag behandlede politikerne i teknik- og miljøudvalget sagen, og her var der enighed om at følge ønsket.

- Ansøgningen falder på alle måder indenfor rammen af, at man ønsker at gøre noget ved bygningerne i området. Da der er penge i puljen og også en lokal opbakning, så vælger vi i udvalget at bevilge de 277.000 kroner. Så håber vi, at vi får en lille perle i byen til at genopstå, for bygningen rummer mange detaljer og finesser, der er bevaringsværdigt. Det er dejligt, at nogen vil gøre en indsats, siger formanden for udvalget, Steffen Damsgaard (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce