Debat

Genindfør latin i folkeskolen

Simon Jylov

Latin: Italia terra est. Sicilia insula est osv. Rigtig mange danskere kender disse ord fra deres egen latin- undervisning, hvor man langsomt men sikkert lærte den latinske grammatik samtidig med, at man lærte de forskellige ord. Men sådan er det ikke mere. I dag er latin helt ude af den danske folkeskole. Få steder kan det endnu vælges som valgfag, og få steder praktiseres det på efterskoler og privatskoler, men det gennemgående billede er, at latin som sprog og kundskab er ude af undervisningslokalerne.

Det er en skam, for selvom undervisning i selve sproget er ude, så lever utrolig mange begreber fra latin stadig - både i undervisningssproget, men også i vores hverdagssprog. Latin er uden tvivl et af de mest grundlæggende sprog, der findes, som igennem tusind år herhjemme har været en fast del af al dannelse og uddannelse. Latin fik dog hurtigt ry for både at være gammeldags og elitært, hvorfor det i 60'erne og 70'erne langsomt gled ud for til sidst i 00’erne at forsvinde helt.

Der findes mange argumenter for at indføre sproget latin igen.

Latin er som sprog grundstammen for rigtig mange af de sprog, der findes i dag. Selvom dansk er et germansk sprog, så har vi lånt utroligt meget fra latin. Mange af vores ord og vendinger stammer fra latin – tag nu bare ord som via, bus, ad, vita, accelerere, argumenter, pastor, liberal, konservativ og social osv. Vores sprog bugner af latinske udtryk og vendinger.

Latin var hovedsproget i en af de største kulturer, der har eksisteret. Det romerske rige strakte sig over enorme områder, og den romerske kultur sidder stadig dybt i mange europæiske lande - ikke mindst de lande, der i dag er katolske, fordi den katolske kirke har holdt liv i meget af den romerske kultur. Men selv her i Norden er vi præget af den romerske civilisation, især gennem historie, politik og kunst, derfor vil det at kunne latin hjælpe fremtidige generationer til at forstå den verden, de er en del af.

Latinsk grammatik er endvidere grundlaget for mange måder at lære og forstå andre landes sprog på via grammatikken. Den bedste måde for børn, hvis de skal lære sprog, er derfor at lære latin, da det giver dem en klar forståelse af, hvordan sprog opfører sig og fungerer som systematiske systemer. Desuden bruger vi stadig lidt endnu de latinske begreber i vores egen grammatik – det gælder substantiver, verber, adjektiver og pronominer. Hvis danske børn i fremtiden skal lære at kunne dansk, tysk, fransk og engelsk, så vil de have ualmindelig godt at af lære latin.

Latin spiller desuden en stor rolle inden for mange fag. Det gælder teologi, lægevidenskab, jura, fysik, kemi og kunst, hvorfor fremtidige generationer vil opleve at være meget bedre rustet til et liv på arbejdsmarkedet med latinkundskaber i baghånden.

Latin er samtidig et så fantastisk sprog, at det ved den blotte indlæring understøtter de kompetencer, vi allerede besidder. Er man systematisk, vil man opleve, at det skærper ens systematiske tankegang, og er man kunstnerisk, vil man opleve, at latin er et ganske poetisk sprog, der hjælper en til at tænke ud af boksen.

Der findes faktisk kun positive argumenter for at lære latin. Latin skal læres fra en tidlig alder og holdes ved lige. Glem alt om at få verdens bedste folkeskole, hvis man ikke medtænker det latinske sprog.

Et sidste argument for at genindføre sproget i skolerne er, at vi i dag uddanner alt for få latinlærere. Vi risikerer et kæmpe tab af viden i vores samfund, hvis vi ikke opretholder en stor nok gruppe af mennesker, der er i stand til at lære fra sig inden for det latinske fag. Til den sidste del må vi endvidere knytte den kommentar, at det gælder for alle sprog. Lad nu ikke tysk, spansk og fransk uddø, fordi det lige er oppe i tiden med kinesisk. Hvad end vi vil det eller ej, bor der 100 millioner mennesker lige syd for grænsen, hvor man taler tysk, og endnu flere mennesker, der på verdensplan taler fransk og spansk. Vi er et lille land, og viden er vores største ressource, så hvis vi skal overleve i den globaliserede verden, vil det absolut være en god ide at genindføre det latinske sprog.

Ut sementem feceris, ita metes!

0/0
Annonce
Læserbrev

Ældre. Hvor skal et nyt friplejehjem ligge?

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Læserbrev

Politik. Vi har brug for en bedre seniorførtidspension

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Det går så fint så fint - eller gør det?

Klimadebatten fylder mere end nogensinde her i starten af valgkampen. Pernille Vermund fra Nye Borgerlige gjorde det klart, at hun er godt og grundig træt af det omsiggribende klimahysteri, da hun blev bedt om et bud på partiets klimapolitik under den første partilederrunde på tv. Men generelt giver politikerne på alle fløje udtryk for at ville gøre en indsats for at reducere det danske udslip af CO2. - Vi tager det meget alvorligt, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) udtrykker ved enhver given lejlighed, og under partilederrunden konstaterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark ligger i front. - Vi har førertrøjen på, forsikrede han vælgerskaren, som både skal afgøre, hvem der skal repræsentere Danmark i Europaparlamentet, og sammensætning af det danske folketing, inden for den nærmeste fremtid. En ny opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, at det svarer til, at en bjergrytter stiller sig frem som favorit i Tour de France til en plads øverst på podiet i Paris efter at være endt på en samlet placering i feltet som nummer 19 efter at være kommet i mål på Alp d`Huez. Tallene viser, hvordan det gik med målsætningen om at få reduceret CO2-udslippet på den europæiske energiproduktion i 2018, og her viser det sig, at udslippet fra den danske energiproduktion er stort set på niveau med udslippet i 2017. 18 af de 25 lande, som er med i opgørelsen, har fået bedre resultater af indsatsen end Danmark, og det må derfor betegnes som kollektivt selvbedrag, hvis vi bliver ved med at tro, det går så fint så fint. En international skare af unge, som i weekenden var samlet på en ø i Øresund for at diskutere, hvad de havde af ønsker til både det europæiske fællesskab og de enkelte regeringer, var da heller ikke i tvivl om, at det går for langsomt, og FN´s generalsekretær, António Guterres, udsendte her til morgen en appel til alle verdens regeringer om at sætte tempoet op i klimaindsatsen under et besøg på nogle af de mange ø-stater i Stillehavet, som er truet på deres eksistens af stigende havstand og andre konsekvenser af de globale udledning af CO2. Måske er det faktisk på tide at tage det alvorligt - sådan for alvor.

Læserbrev

Vester Husby. Kulturen til forskel - det gælder vel også kulturarven?

Læserbrev

Ældrepleje. Boller uden gær - nej vel, kære politikere?!

Læserbrev

Politik. På togtur med Søren Gade

Annonce