Annonce
Ulfborg/Vemb

Galleri: Samlere fik vurderet deres fund fra havet

John Bingeman - i midten - hjalp medarbejdere fra Strandingsmuseet, Lemvig Museum og Ringkøbing-Skjern Museum med at fortælle om de fund, som folk kom med. Foto: Johan Gadegaard

Brødtekst

Annonce
Private samlere kom med alle mulige fund fra Vestkysten. Foto: Johan Gadegaard
P.C. Mikkelsen fra Thorsminde fandt denne vandkjøller for 65 år siden. Foto: Johan Gadegaard
På nogle effekter står skibets navn, hvis det ellers ikke er visket bort efter mange år i havet. Foto: Johan Gadegaard
Medarbejdere fra museerne, kan fortælle P.C. MIkkelsen, at han vandkjøller, formentlig har været brugt til at køle vin i. Foto: Johan Gadegaard
Findestederne for de forskellige ting blev vist på et kort. Foto: Johan Gadegaard
Dette vurderes, at have siddet på enden af en gardinstang. Foto: Johan Gadegaard
En del af tingene er hentet op af dykkere, der har dykket på vragene langs Vestkysten. Foto: Johan Gadegaard
Alle fund blev nøje målt op og registreret. Foto: Johan Gadegaard
Bent Anthonisen fra Ringkøbing har i mange år søgt efter mønter på strandene omkring Hvide Sande. Foto: Johan Gadegaard
John Bingeman har skrevet flere bøger og opslagsværker, der blev brugt til at finde ud af, hvilke skibe de forskellige fund kan stamme fra. Foto: Johan Gadegaard
Bent Anthonisen var en af dem, der var taget til Strandingsmuseet i Thorminde for at vise sine fund frem, og høre mere om historien bag. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce