x
Annonce
Læserbrev

Gødstrup. Opfundet ”effektiviseringsgevinst” på supersygehus sluger penge fra psykiatrien

Debat: Regeringen har tildelt det danske sundhedsvæsen 1000 ekstra sygeplejersker. Det er jo umiddelbart rigtig godt. Sygeplejerskerne skal endda både gå til somatik og psykiatri – alle får og alle skal være glade.

Men hvordan er virkeligheden så ude på sygehusene? Der ser det knaps så rosenrødt ud.

Rundt omkring i det ganske land knejser store flotte supersygehuse. En gammel aftale fra 2008 skal nu effektiviseres. Man skal afgive otte procent af budgettet på de nye sygehuse - den såkaldte ”effektiviseringsgevinst”. En gevinst man på papiret for 12 år siden fra den daværende VK-regering, syntes så rimeligt ud. Når nu det hele bliver super flot og smart, må I kunne gøre det hele så meget bedre.

Man satte dyre konsulenter til at komme med, hvad der den gang var et rimeligt og sagligt bud på, hvad der kunne spares (eller være en gevinst, om man vil). Det viste sig efterfølgende at være et kæmpe blufnummer. Den otte procent gevinst var taget ud af den blå luft. Deloitte-konsulenter, der var hyret ind i sin tid for blandt andet at bidrage med ekspertise i forhold til forventede ”rationaliseringesgevinster”, fortalte om en nyt sygehus i Norge, der havde formået at spare 11 procent efter ny byggeri – et sygehus det senere viste sig slet ikke var bygget.

Der blev også henvist til et hospitalsbyggeri i Ålborg, hvor man skulle have effektiviseret 15 procent. Heller ikke dette tal kan man i dag redegøre for. I Ålborg siger de, at patientoplevelsen blev bedre efter det nye byggeri, men der jo også var øgede udgifter i forbindelse med ibrugtagningen af det moderne byggeri – det vil sige, at det kostede mere, ikke mindre.

De otte procent ”effektiviseringsgevinster”, som ”supersygehusene” nu rundt omkring skal aflevere af eget budget, er fuldkommen urealistisk. Der er i virkeligheden tale om otte procent besparelser oven i de øgede udgifter, der er ved ibrugtagning af nyt byggeri. Spørgsmålet er lige til nu, hvor det er åbenbart for enhver, at de otte procent, man vil have fra sygehusenes budgetter, er et hokuspokus tal – vil regeringen slå en streg over dette krav?

Det korte svar er nej.

Det lidt længere svar er nej og måske lidt ja.

Regeringen har slået flot op, at man vil tilføje 1000 sygeplejersker til de danske hospitaler – herunder både somatik og psykiatri. I Region MidtJylland svarer det til cirka 215 varige stillinger. Ser man på den interne fordeling ville det betyde cirka 40 sygeplejersker til psykiatrien og 175 til somatikken. Men somatikken står med en dødvægt om benet – nemlig krav om otte procent ”effektiviseringsgevinst” – denne gang er turen kommet til det nye hospital i Gødstrup. Her står man til at skulle fyre cirka 87 sygeplejersker på baggrund af ”effektiviseringsgevinsten”. Samtidig får man på papiret tilført 40 sygeplejersker af regeringens 1000. Men det ser jo ikke godt ud. Reelt mister man jo cirka 47 sygeplejersker, og kommer derved ikke i mål i forhold til regeringens krav om tilførelse af nye sygeplejersker.

Så hvad gør man så?

Man lader psykiatrien betale sine 40 nye sygeplejersker selv, så man derved har penge i overskud til at holde hånden under Gødstrup og derved komme omkring ”effektiviseringsgevinstens” pris.

På bundlinjen står:

  • Regeringen kan stolt fremvise handlekraft og at de prioriterer både somatik og psykiatri
  • Regionen Midt er ekstremt presset blandt andet grundet et usagligt krav om en ”effektiviseringsgevinst”
  • De tilførte midler ender med at dække de usaglige krav om en effektiviseringsgevinst i somatikken.
  • Psykiatrien får ingen ting, men hjælper med at få et regnestykke til at gå op.

Hvor kunne det være befriende, hvis man fra politisk side i stedet meldte klart ud. ”Effektiviseringsgevinsten” er usaglig og selvfølgelig sløjfes det krav, og så må vi bagefter se, hvor mange penge, der er tilbage til at tilføre reelt nye sygeplejersker.

Og et lille ønske mere. Øremærk altid penge, som I fra Christiansborg reelt ønsker skal gå til psykiatrien.

Mikkel Rasmussen. Arkivfoto: Flemming Krogh/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce