Annonce
Læserbrev

Gødstrup. Opfundet ”effektiviseringsgevinst” på supersygehus sluger penge fra psykiatrien

Debat: Regeringen har tildelt det danske sundhedsvæsen 1000 ekstra sygeplejersker. Det er jo umiddelbart rigtig godt. Sygeplejerskerne skal endda både gå til somatik og psykiatri – alle får og alle skal være glade.

Men hvordan er virkeligheden så ude på sygehusene? Der ser det knaps så rosenrødt ud.

Rundt omkring i det ganske land knejser store flotte supersygehuse. En gammel aftale fra 2008 skal nu effektiviseres. Man skal afgive otte procent af budgettet på de nye sygehuse - den såkaldte ”effektiviseringsgevinst”. En gevinst man på papiret for 12 år siden fra den daværende VK-regering, syntes så rimeligt ud. Når nu det hele bliver super flot og smart, må I kunne gøre det hele så meget bedre.

Man satte dyre konsulenter til at komme med, hvad der den gang var et rimeligt og sagligt bud på, hvad der kunne spares (eller være en gevinst, om man vil). Det viste sig efterfølgende at være et kæmpe blufnummer. Den otte procent gevinst var taget ud af den blå luft. Deloitte-konsulenter, der var hyret ind i sin tid for blandt andet at bidrage med ekspertise i forhold til forventede ”rationaliseringesgevinster”, fortalte om en nyt sygehus i Norge, der havde formået at spare 11 procent efter ny byggeri – et sygehus det senere viste sig slet ikke var bygget.

Der blev også henvist til et hospitalsbyggeri i Ålborg, hvor man skulle have effektiviseret 15 procent. Heller ikke dette tal kan man i dag redegøre for. I Ålborg siger de, at patientoplevelsen blev bedre efter det nye byggeri, men der jo også var øgede udgifter i forbindelse med ibrugtagningen af det moderne byggeri – det vil sige, at det kostede mere, ikke mindre.

De otte procent ”effektiviseringsgevinster”, som ”supersygehusene” nu rundt omkring skal aflevere af eget budget, er fuldkommen urealistisk. Der er i virkeligheden tale om otte procent besparelser oven i de øgede udgifter, der er ved ibrugtagning af nyt byggeri. Spørgsmålet er lige til nu, hvor det er åbenbart for enhver, at de otte procent, man vil have fra sygehusenes budgetter, er et hokuspokus tal – vil regeringen slå en streg over dette krav?

Det korte svar er nej.

Det lidt længere svar er nej og måske lidt ja.

Regeringen har slået flot op, at man vil tilføje 1000 sygeplejersker til de danske hospitaler – herunder både somatik og psykiatri. I Region MidtJylland svarer det til cirka 215 varige stillinger. Ser man på den interne fordeling ville det betyde cirka 40 sygeplejersker til psykiatrien og 175 til somatikken. Men somatikken står med en dødvægt om benet – nemlig krav om otte procent ”effektiviseringsgevinst” – denne gang er turen kommet til det nye hospital i Gødstrup. Her står man til at skulle fyre cirka 87 sygeplejersker på baggrund af ”effektiviseringsgevinsten”. Samtidig får man på papiret tilført 40 sygeplejersker af regeringens 1000. Men det ser jo ikke godt ud. Reelt mister man jo cirka 47 sygeplejersker, og kommer derved ikke i mål i forhold til regeringens krav om tilførelse af nye sygeplejersker.

Så hvad gør man så?

Man lader psykiatrien betale sine 40 nye sygeplejersker selv, så man derved har penge i overskud til at holde hånden under Gødstrup og derved komme omkring ”effektiviseringsgevinstens” pris.

På bundlinjen står:

  • Regeringen kan stolt fremvise handlekraft og at de prioriterer både somatik og psykiatri
  • Regionen Midt er ekstremt presset blandt andet grundet et usagligt krav om en ”effektiviseringsgevinst”
  • De tilførte midler ender med at dække de usaglige krav om en effektiviseringsgevinst i somatikken.
  • Psykiatrien får ingen ting, men hjælper med at få et regnestykke til at gå op.

Hvor kunne det være befriende, hvis man fra politisk side i stedet meldte klart ud. ”Effektiviseringsgevinsten” er usaglig og selvfølgelig sløjfes det krav, og så må vi bagefter se, hvor mange penge, der er tilbage til at tilføre reelt nye sygeplejersker.

Og et lille ønske mere. Øremærk altid penge, som I fra Christiansborg reelt ønsker skal gå til psykiatrien.

Annonce
Mikkel Rasmussen. Arkivfoto: Flemming Krogh/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce