Annonce
Holstebro

Gødstrup i nye problemer: Bliver forsinket og mangler 42 mio. kr.

Arkivfoto.

Hospitalsdirektør vil ikke sætte tidspunkt på, hvornår han forventer, at det kommende supersygehus kan tages i brug.

Gødstrup: Oprindelig skulle det kommende supersygehus have været klar til at tage imod de første patienter allerede sidste år.

Siden har den ene forsinkelse efter den anden ramt sygehusbyggeriet, så den forventede åbning ville være i januar 2020.

Men den plan kommer næppe heller til at holde, erkender hospitalsdirektør Poul Michaelsen.

- Vi arbejder på en ny tidsplan, som vi vil præsentere politikerne i regionsrådet for. Hvor meget senere åbningen forventes at blive, vil jeg ikke spekulere i på nuværende tidspunkt. Men når vi siger, at der kommer en ny tidsplan, er det jo fordi, at vi ikke tror på den gamle længere, siger hospitaldirektøren.

Det helt store problem for byggeriet er, at det ikke går hurtigt nok.

- Vi ser ikke den fremdrift på byggepladsen, som vi havde håbet og troet på. Vi har sat rigtig mange initiativer i gang for at hente den tabte tid ind, men vi er nu der, hvor vi ikke længere tror på, at vi når det, siger Poul Michaelsen.

De mange forsinkelser betyder samtidig, at sygehusbyggeriet, som det ser ud nu, kommer til at mangle 42 millioner kroner for overhovedet at kunne færdiggøre projektet.

- Det er penge, som vi skal ud og spare på byggeriet, siger hospitalsdirektøren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce