Annonce
Holstebro

Fitfødsel slår dørene op i Holstebro: Fysisk træning skal gøre fødslen lettere

31-årige Nanna Morgen har været jordemoder i otte år og starter nu op som selvstændig med fokus på en lettere graviditet. Foto: Christian Gnutzmann
Fitfødsel slår dørene op i Holstebro. Det er et træningsforløb, der har til formål at give en nemmere fødsel og færre gener under graviditeten.

Holstebro: Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvor meget og hvordan man må og skal træne, når man er gravid.

Det skal Fitfødsel lave om på.

Det er jordemoder Nanna Morgen, der sammen med personlig træner Stinna Briks, står bag forløbet, hvor de gravide både får fødselsforberedelse og sved på panden.

31-årige Nanna Morgen har selv tre børn. Hun trænede under alle graviditeter, men hun savnede et tilbud, som det hun nu selv udbyder.

- Hvis man for eksempel mærker et jag i siden, bliver man måske bekymret, og så stopper man med at træne. Det er der, vi skal hjælpe og vejlede, siger Nanna Morgen.

Fitfødsel giver de gravide mulighed for at danne netværk og dele erfaringer med andre gravide, men hovedformålet er at forebygge smerter og give de bedste forudsætninger for en god graviditet og nem fødsel.

- Risikoen for kejsersnit er statistisk set mindre, hvis man er fysisk aktiv, siger Nanna Morgen.

Hun har længe gået med tanken om at hjælpe gravide med træning, men ideen om Fitfødsel blev først født, da hun mødte Stinna Briks, der er personlig træner.

Hun har lavet forskellige træningsforløb i tre år, og for hende er det vigtigt, at de gravide får nogle trygge rammer, da et fitnesscenter kan være intimiderende, hvis man ikke ved, hvordan man skal træne.

- Vi vil gerne vise de gravide, at man kan lave flere øvelser, end man tror. Også selvom man har en stor mave, siger Stinna Briks, der selv har tvillinger.

Annonce

Starter som privat jordemoder

Fitfødsel er ikke det eneste nye projekt, Nanna Morgen er klar til at bringe til verden. Sideløbende starter hun op som privat jordemoder i Holstebro. Hun er til dagligt ansat på Holstebro føde – og barselsafdeling, men hun savner mere tid til at give de gravide vejledning om at arbejde med kroppen.

Hun tager derfor et års orlov for at starte op som selvstændig, hvor hun netop sætter fokus på øvelser og teknikker, der gør graviditeten nemmere.

- Jeg er helt vildt spændt på at skulle være herre i eget hus. Jeg håber, at de gravide bliver glade for det, jeg kan hjælpe med, siger Nanna Morgen.

Der er opstart på Fitfødsel den 23. september, og alle gravide kan deltage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce