Annonce
Sport

Fyret DBU-direktør: Jeg havde et fint forhold til Øland

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Der var intet personligt mellem Claus Bretton-Meyer og Mads Øland i konflikt mellem DBU og Spillerforeningen.

Landsholdskonflikterne i dansk fodbold på både dame- og herresiden i 2017 og 2018 var genstand for massiv opmærksomhed.

På den ene side stod Dansk Boldspil-Union (DBU), mens spillerne repræsenteret af Spillerforeningen stod på den anden side.

Parternes retorik i medierne indikerede, at der var tale om et hadsk personopgør mellem DBU-direktør Claus Bretton-Meyer og Spillerforeningens administrerende direktør, Mads Øland. Men sådan hang det ikke sammen.

Det siger Claus Bretton-Meyer i et længere interview med B.T., hvor han taler ud om sine næsten fem år som administrerende direktør i DBU, inden han blev fyret 18. december sidste år.

- Jeg har altid oplevet, at der har været et professionelt miljø mellem de to parter. Professionelt, fordi vi var enige om, at der var nogle ting, vi var enige om, og andre ting, vi var uenige om.

- Der er nogle medier, der har fremstillet det, som om Mads og jeg hadede hinanden. Det er simpelthen så morsomt, og det har Mads og jeg da også tit siddet sammen og grinet ad. Jeg oplevede det som et udtryk for en skarpvinkling, som var morsom.

- Jeg har i min professionelle karriere aldrig haft det sådan, at man ikke kunne lide eller hadede nogle folk. Det er en sjov fremstilling. Jeg forstår godt dynamikken bag det. Men sådan har det aldrig været, siger Bretton-Meyer til B.T.

Samlet set betegner han sine fem år i spidsen for DBU som en succes. Unionens økonomi blev vendt, landsholdsfodbolden blev løftet, og rammerne for kvindefodbold blev forbedret, hæfter han sig blandt andet ved.

I interviewet fortæller han også, at fyringen i DBU ikke kom bag på ham. Han betragtede det som naturligt, at DBU's bestyrelse ville gå i en ny retning.

/ritzau/

Annonce
BT-interview med Claus Bretton-Meyer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce