Annonce
Danmark

Fundings analyse: Tre centrale spørgsmål til at forstå balladen om udligningssystemet

Thomas Funding, politisk redaktør. Foto: Michael Nørgaard

.

Annonce

1. Hvorfor gik det galt sidst?

Timing er alt i politik, det lærte den tidligere regering på den hårde måde. Oprindeligt havde Løkke-regeringen en ambition om at få lavet en ny udligningsordning i første halvdel af sidste valgperiode, men af forskellige årsager blev opgaven skubbet.

Da man endelig tog hul på forhandlingerne, var der kun omkring et år til folketingsvalget, og det gjorde alting mere bøvlet. Både Venstre og Socialdemokratiet var meget opmærksomme på ikke at lave en aftale, hvor de fik deres borgmestre på nakken. Hverken Løkke eller Frederiksen havde lyst til at stå i valgkampen og blive beskyldt for at være skyld i nedskæringer i kommunerne.

Læg dertil at den daværende VLAK-regering havde meget forskellige interesser, når det kom til udligning. Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har kerneland i de rigeste kommuner omkring hovedstaden, der stod til at skulle af med penge. Venstre står modsat stærkt i provinsen, hvor mange borgmestre forventede, at der var en check på vej til dem.

Onde tunger på Christiansborg vil mene, at det var det, der i sidste ende fik daværende indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille til at køre forhandlingerne i grøften. Simpelthen fordi han var bange for, at V og S skulle finde sammen om en aftale, der pelsede Liberal Alliances vælgere. Faktum er i hvert fald, at forhandlingerne i april 2018 brød sammen og blev udsat.

2. Hvorfor er politikerne så bange for at røre udligningen?

Udligningsordningen. Et ord, der kan få det fysiske ubehag frem hos de fleste politikere - og det særligt socialdemokrater og venstrefolk.

Det er en skal-opgave at få saneret ordningen, men for landets to største partier er det nærmest per definition en tabersag. Socialdemokratiet er repræsenteret i samtlige 98 kommuners byråd og kommunalbestyrelser, og for Venstres vedkommende er tallet 96. De to partier kan derfor ikke tage penge fra nogen, uden at de lægger sig ud med dele af deres egne baglande.

Anderledes forholder det sig for partier som Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. De to første har primært deres vælgerbaser i de rigeste kommuner - ofte bykommuner - og DF står klart stærkest i landkommunerne, der ofte også er de relativt fattigste. Disse partier kan derfor tåle at have en klarere kant i debatten.

Politikerne i S og V plejer at sige, at man har ramt den rigtige balance i udligningsordningen, når landets borgmestre er lige sure på en. Typisk vil de, der får penge, således mene, at de ikke har fået nok, og de, der skal betale, vil mene, at de betaler alt for meget.

3. Lykkes det denne gang?

Man plejer at sige, at tredje gang er lykkens gang, og det gamle ordsprog ser ud til at holde. Den tidligere regering gjorde således to mislykkede forsøg, men nu lader det til, at det lykkes.

Både Socialdemokratiet og Venstre er under massivt pres fra deres respektive kommunale baglande for at få lavet en aftale, og derudover er der i begge partier en reel erkendelse af, at man ikke kan fortsætte med det fejlbehæftede udligningssystem.

Timingen denne gang er desuden bedre end i sidste valgperiode. Der er - formodentlig - lang tid til det kommende folketingsvalg, og selv om kommunalvalget kun er godt halvandet år ude i fremtiden, er det stadig på fornuftig afstand.

Det mest sandsynlige scenarie virker til at være, at S og V bliver enige om det meste, og så får nogle af de mindre partier mulighed for at få småændringer igennem. Dog er det tvivlsomt, at DF, LA og Konservative går med. Dertil har de for store interesser i at stå udenfor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce