Annonce
Danmark

Funding om Ellemanns power trip: En stærk reaktion fra en svækket leder

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.
Det var det helt store bat, Jakob Ellemann-Jensen fandt frem, da han fredag afstraffede Kristian Jensen for at bryde partidisciplinen. Avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding peger på tre ting, der er værd at lægge mærke til.

1. Folk begyndte at se Ellemann som en svag leder

En leder kan ikke tåle at virke svag i politik. Gør han eller hun det, begynder folk at tvivle på lederskabet, og partidisciplinen falder fra hinanden.

Sådan har det lidt været i Venstre på det sidste. Snakken i partiet går, og den har handlet om, at Ellemann endnu ikke har manifesteret sig i den klassiske høvdingerolle, venstrefolkene er vant til, at deres leder udfylder.

Ellemann er i Forsvaret kaptajn af rang, men han har ikke formået at få orden i geledderne. Gruppemedlemmer har taget sig friheder, man normalt ikke tolererer i politik.

Uden at få mandat af partiets ledelse eller af folketingsgruppen har en række folketingsmedlemmer kommet med udtalelser, der har skabt tvivl om, hvad Venstres politiske linje er. Inger Støjbergs udtalelser om udlændinge og hendes forsvar for USA’s ret til at dræbe den iranske general Qassem Soleimani er blot to eksempler på dette.

Jakob Ellemann-Jensen har med andre ord været under pres for at sætte sig i respekt, og det blev altså Kristian Jensens interview i Jyllands-Posten, der var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

Annonce

2. En stærk leder har ikke brug for at hævde sin autoritet

Det er tydeligt, at Jakob Ellemann-Jensen forsøger at bruge straffeaktionen mod partiets tidligere kronprins til at statuere et eksempel.

Ved både at udsende en pressemeddelelse og dele nyheden på sociale medier, forsøger formanden at sende et klart signal til sine egne. Folketingsgruppen skal forstå, at solorytteri ikke accepteres. Det straffes.

Og mon ikke det får en pædagogisk virkning på de gruppemedlemmer, der tidligere har følt, at de ikke behøvede at spørge om lov, før de gik ud og mente noget. Ellers har Ellemann nu sat en standard, han bliver nødt til at følge fremover.

Men magtdemonstrationen kommer med en pris. Venstreformanden får godt nok trukket en streg i sandet, men han kommer også ufrivilligt udadtil til at bekræfte billedet af en leder, der ikke har den fornødne respekt i sit eget parti.

Havde han været en stærk leder, var det aldrig kommet til dette. En stærk leder havde ikke haft brug for at hævde sin autoritet. Den er usagt, og folk indretter sig instinktivt efter den. Og gør de ikke, kan en let berøring ofte være lige så effektfuld som en syngende lussing.

Skåret ud i pap, så er Ellemann nødt til at spille med musklerne, fordi folk ikke tror, han har nogle. Hans reaktion er et resultat af, at folk har opfattet ham som svag.

3. Det kommer der til at ske nu

En anden ulempe ved Jakob Ellemanns power trip er, at det kommer til at sætte fokus på manglen på politisk projekt.

Balladen er nemlig langt fra slut. Det, der kommer til at ske nu, er, at der til næstkommende gruppemøde i Venstre vil stå en horde af journalister foran partiets mødelokale.

Her vil pressens gentlemen selvfølgelig forsøge at få Ellemann til at begrunde straffeaktionen, men hvad mere væsentligt er, så vil de spørge ind til, hvad han tænker om indholdet i det interview, Kristian Jensen gav, og som er baggrunden for hele miseren.

Er han enig i, at Venstre skal søge et samarbejde med regeringen om en økonomiske plan for de næste ti år? Siger han ja, virker det fjollet, at Kristian Jensen skal straffes, og siger han nej, vil det opfølgende spørgsmål blive. Hvad mener du så?

Og det er kernen af problemet. Hele det her forløb bunder i sidste ende i, at det er uklart, hvad Jakob Ellemann-Jensens politiske projekt er. Havde det stået tindrende klart, ville det også have været sværere for Kristian Jensen at give sit interview. En ting er således at forsøge at fylde et tomrum ud, noget andet er at udfordre partiformandens linje.

Og det er der, den her sag ender, når røgen har lagt sig. Kristian Jensen blev fyret for at opføre sig illoyalt og uden mandat forsøge at udstikke en politisk retning for Venstre. Men hvad mener partiets formand egentlig?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];