Annonce
Sport

Fuglsang: Jeg døde af accelerationer og luftmangel

Gonzalo Fuentes/Reuters
Jakob Fuglsang måtte slippe favoritfeltet knap to kilometer fra toppen af Tourmalet.

Jakob Fuglsang er hoppet frem på ottendepladsen i klassementet, men ser man på minutter og sekunder, er den danske Astana-kaptajn længere fra podiet i Tour de France efter lørdagens bjergetape til Tourmalet.

Danskeren måtte slippe taget i favoritfeltet 1,7 kilometer fra mål og endte med at tabe 53 sekunder til etapevinder Thibaut Pinot. Alligevel føler han, at etapen var et fremskridt.

- Det var et skridt i den rigtige retning. Selvfølgelig kunne det have været fedt at tage et større skridt og sidde med til allersidst, men jeg døde lidt på de hårde accelerationer på de sidste to kilometer.

- Der begyndte at være lidt luftmangel deroppe i 1700-1800 meter, siger Jakob Fuglsang.

Han hæfter sig ved, at han langtfra var den eneste, der havde svært ved at hænge på til sidst. Det gjaldt blandt andet også sidste års vinder.

- Vi så, at også Geraint Thomas led og ikke var overlegen. Der kan ske meget endnu, tror jeg, siger Jakob Fuglsang.

Han er imponeret af manden i den gule trøje, Julian Alaphilippe, der ikke blot forsvarede førstepladsen, men også holdt sig helt fremme og kørte i mål som nummer to på etapen.

- Det er godt kæmpet. Han sad længe som sidste mand i gruppen og kæmpede med alt, hvad han havde. Spørgsmålet er, hvor længe det holder. Jeg tror ikke engang, at han ved det selv.

- Det ser bedre og bedre ud for ham, men han har ikke det stærkeste hold. Og kommer der angreb langt udefra, så kan han nok godt få problemer, siger Jakob Fuglsang.

Adspurgt hvad han selv vil gøre for at undgå at få problemer med accelerationer i bjergene, lyder svaret:

- Så må jeg angribe, inden de kommer.

Søndag venter endnu en bjergetape. Denne gang på 185 kilometer med mål på Foix Prat d'Albis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce