x
Annonce
Holstebro

Frivillige vil løfte glemslens slør ved at ringe til demensramte

- Vi har sørget for, at hver eneste af vores demente brugere/pårørende er parret med en frivillig og så vidt mulig den frivillige, der er tættest på dem, så det er den samme frivillige, der ringer til dem i hver uge under hele coronakrisen, forklarer formand Anders Bech om nyt tiltag. Genrefoto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2018
Hver anden onsdag følger Kjeld Engel Jensen en demensramt mand i café. Det må han ikke for tiden. Det stopper dog ikke de frivillige hjælpere.

Holstebro: Selvom kilometertælleren end ikke kan snige sig op over to kilometer fra centrum af Holstebro og den korte tur til Colstruphuset på Sønder Allé 24, er der masser af plads til historier.

Faktisk er der altid til til to-tre stykker.

Kjeld Engel Jensen styrer bilen, og den mand, han er besøgsven for, står for historiedelen. Den rollefordeling falder helt naturligt.

- Han sprudler, klukker Kjeld Engel Jensen om hver onsdag, han kører fra hjemmet i Ulfborg til Holstebro for at støtte en demensramt ved at følge ham i demenscaféen 'Café Sommerfuglen'.

Her er de to venner sammen i et par timer, inden turen igen går hjem.

- Og det slutter da altid med, at jeg bliver budt på kaffen og lige skal med ind, tilføjer Kjeld Engel Jensen.

Den slags er fy-fy i disse uger. Corona-krisen satte et kort øjeblik de 40 frivillige Sommerfugle, som driver en følgevenne-tjeneste, ud af spil.

- Vi kan frygte, at det kan blive svært at få vores aktiviteter startet op igen, når corona-krisen er overstået, for selv om vores brugere er glade for at komme til vores aktiviteter, vil lang tids pause sende en glemslens slør over dem. Det er også derfor, vi vil fastholde kontakten til vores brugere. De skal vide, at vi stadig tænker på dem, siger Anders Bech, der er formand for de frivillige demensvenner, Sommerfuglene.

Annonce

Vi kan frygte, at det kan blive svært at få vores aktiviteter startet op igen, når corona-krisen er overstået, for selv om vores brugere er glade for at komme til vores aktiviteter, vil lang tids pause sende en glemslens slør over dem. Det er også derfor, vi vil fastholde kontakten til vores brugere.

Anders Bech, formand for de frivillige demensvenner, Sommerfuglene.

Kun et plaster

Sommerfuglene har bestemt, at corona ikke skal stoppe dem. Derfor ringer besøgsvennerne nu til de demensramte. Aftalen lyder på én gang i ugen.

- Vi kan ikke i lang tid tilbyde vores kerneydelse: Hyggeligt, aktivt socialt samvær. Det er ellers den bedste ”medicin” mod demens. Vi er klar over, at en ugentlig telefonsamtale kun er ’et plaster på såret’ og lidt trøst og opmuntring i en svær situation. Men det er det, vi kan tilbyde for nuværende, siger Anders Bech.

Og spørger man Kjeld Engel Jensen, så er det hans vurdering, at et telefonopkald trods er bedre end ingenting.

- Det nytter. Han kender jo min stemme. Den ene gang, vi har talt sammen indtil videre, var det om, hvordan han havde det. Men det er selvfølgelig både sjovere og snakken går også lettere, når vi står ansigt til ansigt, siger Kjeld Engel Jensen, der har været frivillig følgeven i halvandet år:

- Min far var måske også på vej til at blive dement, så der har jeg oplevet behovet for hjælp. Og var det ikke for en frivillig, ville der ingen være til at køre min ven, og han ville få en ensom, kedelig tilværelse. I stedet får han et fællesskab, og det samme gør jeg. Han er jo hyggelig at være sammen med og så sandelig også god til at fortælle historier...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce