Annonce
Holstebro

Fritidsfly ramte i jorden ved Borbjerg

Tirsdag nødlandede et to-personers fly på en mark ved Borbjerg Mølle Kro. Foto: Morten Stricker

En indflyvning og landing gik tirsdag formiddag helt galt, og flyet endte på mark ved Borbjerg.

Borbjerg: Det var et usædvanligt syn, der tirsdag eftermiddag og aften mødte de bilister, der tog turen forbi Borbjerg. På en mark tæt på Borbjerg Mølle lå et gult fritidsfly af modellen ICP Savannah.

Årsagen var et uheld tidligere på dagen.

Bag rorpinden sad 54-årige Johnny F. Andresen, der er fritidspilot, og som sammen med en kammerat var gået i luften fra Skinderholm Flyveplads ved Herning.

- Vi ville nordpå, men havde ikke nogen faste planer, da vi lettede - det var lige, hvor vi havde lyst til at flyve hen, og så tænkte jeg undervejs, at vi skulle tage forbi Borbjerg Mølle Kro, hvor jeg ved, der ligger en lille flyveplads tæt ved, siger Johnny F. Andresen.

Men landingen gik helt skævt.

Reglerne for flyvepladsen er, at man skal lande fra nordsiden. Normalvis skal piloterne forsøge at lande op mod vinden, men i det her tilfælde havde Johnny F. Andresen vinden i ryggen.

- Det kan man godt - så længe man kan få bremset flyet nok ned. Det kunne jeg så ikke i det her tilfælde, siger han.

Samtidig fortæller fritidspiloten, at han med solen i øjnene blev blændet.

- Jeg når langt frem på flyvepladsen, før jeg finder ud af, at jeg er nødt til at trække flyet op igen, men da jeg har solen i øjnene, kan jeg ikke vurdere, hvor langt nede jeg er, siger han.

Det ender med, at hjulene på flyet rammer den lille forhøjning, der er sidst på landingsbanen, og så går det stærkt.

- Det giver et bump, da vi rammer - det bremser alt fart, siger han.

Flyet fortsætter hen over vejen, hvor hjulene får fat i rabatten.

- Der er vi på vej mod søen, så jeg vælger at dreje skarpt til venstre, og det gør jo så, at flyet sætter vingen i jorden, siger han.

- Jeg gjorde det, jeg skulle

Begge flyets vinger har under ulykken fået et ordentligt slag, understellet er knækket op og propellen er knækket i stykker. Johnny F. Andresen har grund til at tro, at hele karosseriet er i stykker. Ingen af de to er kommet noget til.

- Vi slap heldigt fra det, og der har ikke været den helt store reaktion psykisk, siger han.

Da flyet var landet begyndte det at lække brændstof. Så fritidspiloten fik hurtigt slukket for tændingen og hevet det meste af det dyrebare elektronik ud.

Flyet, der hører hjemme i Herning Flyveklub, er forsikret, så det er ifølge piloten kun et spørgsmål om tid, før det bliver erstattet.

- Det værste er jo bare, at de nu skal undvære flyet, der bliver brugt som skolefly også, siger Johnny F. Andresen.

Han har efterfølgende spekuleret på, om han kunne have gjort noget anderledes.

- Man analyserer jo altid, men jeg gjorde det, jeg skulle, sagde han.

Fritidspiloten, der har fløjet i et års tid, har ikke droppet, at komme op i luften igen.

- Nej, bestemt ikke. Men næste gang, kan det godt være, at jeg tager en instruktør med, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce