Annonce
Holstebro

Friskoler er bedre til at løfte eleverne end folkeskoler

Mejrup Skole er den bedste skole i Holstebro Kommune og scorer en undervisningseffekt på 0,6. Det betyder, at eleverne har fået en gennemsnitskarakter, der er 0,6 point højere, end man skulle regne med ud fra elevernes baggrund, for eksempel forældrenes uddannelsesniveau og indkomst. Arkivfoto

Holstebros skolebørn får generelt et godt udbytte af undervisningen sammenlignet med jævnaldrende i landets øvrige kommuner. Bedst er friskolerne, viser Cepos-analyse.

Holstebro: Skolerne i Holstebro Kommune er gode til at udvikle eleverne fagligt. Det viser en ny analyse fra tænketanken Cepos.

Samlet set løfter skolerne elevernes eksamenskarakterer 0,18 procentpoint over det, man kunne forvente taget deres baggrund i betragtning - heriblandt forældrenes uddannelsesniveau og indkomst. Det placerer Holstebro som den 15. bedste blandt alle landets kommuner. Bedst er friskolerne, der har haft en undervisningseffekt i skoleåret 2017/18 på 0,26, mens det tilsvarende tal for folkeskolerne og efterskolerne er forholdsvis 0,21 og -0,35.

- Generelt på landsplan er der en tendens til, at privatskolerne er bedre til at løfte deres elever end folkeskolerne. Det gælder også, når man tager højde for de socioøkonomiske forskelle, der eksisterer i elevsammensætningen på skolerne. Efterskolerne har til gengæld noget at rette op på. De er suverænt den skoletype, der har sværest ved at løfte deres elever, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS i en pressemeddelelse.

Annonce

Sådan ranglistes skolerne

Det er den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, der står bag analysen, der rangordner de lidt over 1400 danske grundskoler efter, hvor gode de er til at løfte deres elever fagligt.Analysen ser på elevernes karakterer ved afgangseksamen i 2018 og sætter dem i forhold til deres socioøkonomiske baggrund, blandt andet forældrenes indkomst og uddannelsesniveau. Dermed får man det, man kalder undervisningseffekten. Er undervisningseffekten positiv, betyder det, at skolen løfter eleverne fagligt mere, end man burde regne med. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.

I opgørelsen nedenfor vises først skolens ranglisteplacering, undervisningseffekten (UE) i 2017/18 og i parentes gennemsnitlig UE for 2015/16 - 2016/17.


  • 71: Mejrup Skole: 0,6 (0,5)
  • 111: Vinderup Realskole: 0,5 (0,4)
  • 274: Balletskolen: 0,3 (0,25)
  • 274: Rolf Krake Skolen: 0,3 (0,2)
  • 274: Ulfborg Skole: 0,3 (0,15)
  • 505: Den Kristne Friskole: 0,1 (0,35)
  • 505: Nørre Boulevard Skolen: 0,1 (0,15)
  • 505: Tvis Skole: 0,1 (0,2)
  • 636: Orkesterefterskolen: 0 (-0,3)
  • 788: Idrætsefterskolen Lægården: -0,1 (-0,1)
  • 788: Staby Efterskole: -0,1 (uoplyst)
  • 788: Sønderlandsskolen: - 0,1 (-0,25)
  • 931: Husby Efterskole: -0,2 (-0,5)
  • 1083: Rydhave Slots Efterskole: -0,3 (uoplyst)

Se den fulde liste her: https://www.cepos.dk/maalinger-projekter/kommunal-benchmarking/undervisningseffekten

Mejrup Skole scorer højst

Den bedste skole i Holstebro Kommune er Mejrup Skole, der er Danmarks 71. bedste. I bunden ligger Rydhave Slots Efterskole, der er nummer 1083 ud af 1419 skoler.

Hvad er afgørende for, hvor dygtig en skole er til at gøre eleverne klogere?

- Det er svært at pege på én bestemt faktor. Men nu har jeg jo haft fornøjelsen af at være på andre skoler, før jeg kom til Mejrup Skole - heriblandt også skoler, der er meget lavt placerede på den pågældende liste - og noget af det, jeg tror, der har betydning, er den samlede kultur. Hvordan betragter man dét at gå i skole? Tager man det alvorligt, og tillægger man dét at få en uddannelse og blive dygtigere værdi - som forældre, elever og da først og fremmest de ansatte? siger Tom Pedersen, skolelederen i Mejrup.

Skuffende effekt af skolereform

Der er stor forskel på de enkelte skoler, og i vid udstrækning er det de samme skoler, der år efter år formår at løfte deres elever, mens det omvendt generelt er de samme skoler, der har vanskeligere ved at magte opgaven.

- Her fem år efter at folkeskolereformen blev indført, er der ikke noget, der tyder på, at den har haft nogen nævneværdig effekt på undervisningseffekten. Det er skuffende, siger Cepos' forskningschef Henrik Christoffersen.

Skolelederen i Mejrup tager dog altid den slags analyser og benchmarking med en smule forbehold, for de vil altid kun vise et udsnit af den virkelige verden.

- Der er jo meget mere til dét at være en god skole, end om eleven får 7, 10 eller 12, påpeger Tom Pedersen.

Han peger endvidere på, at grundvilkårene for folkeskoler og privatskoler er forskellige.

- Friskolerne kan selv styre deres elevoptag, mens folkeskolerne skal tage de børn, der er, siger Tom Pedersen, leder på Mejrup Skole.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce