Annonce
Struer

Friskoler advarer kraftigt mod mulige besparelser: Vi har jo ikke flere millioner på bankbogen

Friskolerne er bestemt ikke glade for den idé, regeringen lige nu arbejder for. Arkivfoto
Både i Struer og Resen har friskolerne meget svært ved at forstå, hvorfor de begge står til at skulle spare mere end 200.000 kroner om året, hvis regeringen får sin vilje.

Struer/Resen: Ugen begyndte i friskolernes tegn - i hvert fald i en stor del af det danske medielandskab.

Det skyldtes en rundspørge, som DR Nyheder har lavet til samtlige frie grundskoler i anledning af, at skolerne kan blive ramt af en besparelse, hvis regeringen får lov at bestemme i de igangværende finanslovsforhandlinger.

Det skriver DR, som også har regnet sig frem til, at denne besparelse for Struer Friskoles vedkommende om året vil være på 215.000 kroner, mens Resen Friskole vil miste lige godt 200.000 kroner.

Formand for bestyrelsen bag Struer Friskole, Thorsten Piontkowitz, er ganske klar i spyttet om, hvad det vil have af konsekvenser, hvis der forsvandt 215.000 kroner på budgettet.

- Det vil gøre ondt, siger han ganske kortfattet, og her taler han konkret om kvaliteten i det tilbud, skolen kan tilbyde i dag.

Der vil ikke blive tale om at lukke, hvis pengene forsvinder, men der vil skulle tilpasses.

- Det vil være hårdt og en pæn, økonomisk udfordring - også i forhold til nu, hvor vi har investeret i børnehaven, siger Thorsten Piontkowitz.

Annonce

Næsten alle friskoler ville blive presset, hvis der skulle plukkes så mange penge.

Thomas Gravesen, formand for bestyrelsen på Resen Friskole

En anden hverdag

Hverdagen vil blive en anden, hvis tingene ender, som regeringen ønsker det.

- At have en god skole, hvor ungerne trives, er ikke gratis, så jeg har svært ved at forstå ideen om at sætte koblingsprocenten ned. Vi har jo ikke flere millioner liggende på bankbogen, siger Thorsten Piontkowitz.

Thomas Gravesen, der er formand for bestyrelsen på Resen Friskole, melder også om en ganske presset situation, hvis besparelsen fra regeringen skulle blive til virkelighed.

- Næsten alle friskoler ville blive presset, hvis der skulle plukkes så mange penge, siger han og forklarer, at man i Resen de seneste år har haft et overskud på 30-40.000 kroner.

Penge, der eksempelvis så kan bruges til vedligehold af bygninger eller noget nyt til legepladsen. Altså ting, der går direkte til børnene.

- Koblingsprocenten har været dernede før, og det vil gøre ondt. Vi vil blive presset, men vi lukker ikke, siger Thomas Gravesen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce