x
Annonce
Holstebro

Friskoleforældre vil bygge privat børneinstitution

Placeringen af den nye private daginstitution er endnu ikke besluttet. Men det kunne være her på det frie areal bag idrætshallen. På billedet ses friskoleleder Carsten Linde Sørensen og Jytte Jacobsen, tidligere forældre på skolen og formand for den nedsatte styregruppen. Foto: Johan Gadegaard
Den Kristne Friskole har planer om at åbne en daginstitution i tilknytning til skolen. Efter planen skal den være klar til at åbne i maj 2021 og tilbyde en helt anden måde at passe børn på.

Holstebro: Der er planer om en ny privat daginstitution med 60 pladser i Holstebro by. Tre børnehavestuer og to stuer til vuggestuebørn, som efter planen skal stå klar i maj 2021.

- Nu har vi været tosporet skole i nogen tid, og vi er færdige med at udbygge skolen med faciliteter. Det har været en ret stor opgave, der har fyldt meget de sidste otte år. Derudover har vi med jævne mellemrum modtaget henvendelser fra forældre, som har sagt: Skal vi ikke have en børnehave, siger friskoleleder Carsten Linde Sørensen.

Men hvorfor lige nu, hvor kommunen også har planer om at bygge en stor daginstitution ikke langt herfra. Handler det også om at sikre rekrutteringsgrundlaget for skolen?

- Når bestyrelsen siger ja til det her, så handler det lige så meget om, at det er en trend at etablere børnecentre fremfor skole og institutioner. Det er en trend, der foregår i kommunerne og friskolerne, at man tænker institutioner og skole i en større sammenhang, og det gør man af flere årsager. Nogle af de tydeligste er: gode overgange, logistikken for forældre, men især fordi al forskning viser, at dér hvor effekten af den pædagogiske faglige indsats er størst i forhold til at danne børn og bryde negativ social arv, er i den tidlige indsats. Derfor giver det god mening at tænke fra nul til 15 år som skole, siger Carsten Linde Sørensen.

Annonce

- Vi vil gerne lave en daginstitution på en ny måde, hvor vi tænker familieånden ind. Kunne det være et hjemmekontor midt i det hele, hvor forældre kunne sidde og arbejde og komme ud og hjælpe med at spise frokost? Kunne det være en vaskeservice, hvor hvor forældre afleverer barn og en pose kulørt tøj om morgenen, og henter barn og vasketøj, vasket og lagt sammen - igen om eftermiddagen?

Jytte Jacobsen, mor til fem og formand for daginstitutionsgruppen for Den Kristne Friskole.

Mere familie end institution

Tanken om også at passe børn på Vald. Poulsens Vej er dog ikke født i skolebestyrelsen, men blandt en flok forældre med tilknytning til Den Kristne Friskole. De drømmer om og længes efter at lave et alternativ til de kommunale tilbud.

- Vi vil gerne lave en daginstitution på en ny måde, hvor vi tænker familieånden ind. Det handler om at skabe børne- og fællesskaber i en Facebook-tid, hvor fællesskaber er i opløsning, så vi igen bliver livsvidner til hinandens liv. Det tror vi, at vor tid kalder på, og her har vi muligheden for at skabe en rød tråd i barnets liv, siger Jytte Jacobsen, der sidder med i styregruppen og er mor til fem børn, der alle har gået på Den Kristne Friskole.

Hun har flere bud på, hvad en privat daginstitution kunne kaste sig ud i:

- Kunne det være at indrette et hjemmekontor midt i det hele, hvor forældre kunne sidde og arbejde og komme ud og hjælpe med at spise frokost? Kunne det være en vaskeservice, hvor forældre afleverer barn og en pose kulørt tøj om morgenen, og henter barn og vasketøj, vasket og lagt sammen - igen om eftermiddagen? Kunne det være fællesspisninger, hvor forældre henter børn, har fællesspisning, fælles godnathistorie, putter i nattøj og kører hjem og lægger børnene i seng? Kunne være bedstemødre, der kommer og bager i børnehaven?

Stormøde på skolen

Friskolens bestyrelse blev inddraget i planerne for et års tid siden og inviterer torsdag den 5. marts til stormøde på skolen for såvel eventuelle kommende forældre og andre, der kunne have lyst til at deltage i det sociale entreprenørskab. På mødet vil der også være mulighed for at forhåndsindskrive børn til den nye daginstitution.

- Vi er nødt til at have en fornemmelse af, om der er grundlag for det. Vi er ikke der, hvor vi vil tage nogen risiko og bygge noget, der står med tomme pladser, siger friskoleleder Carsten Linde Sørensen.

Efter mødet vil der blive nedsat fire grupper, der skal arbejde med økonomi, pædagogik, bygninger og kommunikation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce