Læserbrev

Friskoledebat. Ikke styr på fakta

Debat: Tak til Dagbladet for i forlængelse af mit læserbrev ”Privat- og friskoler kan miste millioner” at sætte fokus på Socialdemokratiets ambition om at gennemføre en markant reduktion i tilskuddet til disse skoler.

For mig var interviewet med Annette Lind (S) bekymrende læsning. Der tegnes således et billede af privat- og friskolerne, der ikke har hold i virkeligheden.

Fra Annette Lind forlyder det, at folkeskolen er blevet for fattig og friskolerne for rige. En påstand der bruges som løftestang til at ville overføre 371 millioner kroner fra privat- og friskolerne til folkeskolerne. Men Annette Lind har ikke styr på fakta.

I 2019 udløser en privat- og friskoleelev i gennemsnit 52.646 kroner i årligt statstilskud. Hertil skal så lægges den gennemsnitlige forældrebetaling, der er på 14.088 kroner Lægger man de to beløb sammen, ligger man under de 68.300 kroner, der udgør den gennemsnitlige kommunale udgift til en folkeskoleelev. Folkeskolerne har derfor i dag en lidt bedre økonomi at drive skole for end privat- og friskolerne har.

Fra Annette Lind forlyder det endvidere, at det er de rige forældres børn, der går i privat- og friskolerne i byerne. Disse skoler kan derfor se frem til at skulle holde ekstra for. En påstand der heller ikke har noget på sig. I Holstebro by er det forældre med helt almindelige indkomster, der vælger friskolen til - og det er der mange og forskellige årsager til. Men et par af de tungtvejende er ønsket om en mindre klassestørrelse og ønsket om en mindre skoleenhed end det, der tilbydes fra kommunens side af.

Det er derfor også stærkt bekymrende, når Socialdemokratiet opererer med en øvre grænse for andelen af elever på privat- og friskoler på 10%. I Holstebro Kommune går der 1.416 elever på de syv privat- og friskoler svarende til en andel på 25%. Et mål om højst 10% vil da indebære en reduktion på 850 elever, så man kommer ned på 566!

Nej, lad os holde fast i intentionen i grundlovens §76 om, at forældre har ret til at vælge undervisning for deres barn. Det er ikke noget staten skal lægge unødige hindringer i vejen for. Husk det når krydset skal sættes ved det kommende folketingsvalg.

0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce