Annonce
Danmark

Politiet tilkaldt til romantisk frieri: Vidner troede kvinde blev holdt fanget

Blomstermarken i Abild skulle have dannet ramme om et romantisk frieri, men blev lidt mere dramatisk da politiet blev tilkaldt, fordi et vidne frygtede, at kvinden var i fare. Arkivfoto: Martin Franciere
Hvad der skulle have været et romantisk frieri endte noget mere dramatisk for en giftelysten ungersvend, da politiet troppede talstærkt op til en formodet kidnapning.

ABILD: Det, der skulle have været en blomstret og farverig scene for et frieri, blev lidt anderledes end tænkt sent søndag eftermiddag.

Politiet reagerede nemlig prompte og talstærkt, da forbipasserende på Ribelandevej ved Abild, ringede til politiet og fortalte, at en kvinde med bind for øjnene sad i en bil ved Blomstermarken, mens en mand gik rundt udenfor bilen med noget, som vidnet opfattede som værende en pistol, skriver JydskeVestkysten.

Virkeligheden viste sig imidlertid at være noget mere harmløs - og romantisk - end henvendelsen, forklarer politikommissær Thomas Berg:

- Vi fik klokken 17.40 et opkald om, at man havde set kvinden sidde derude i en BMW, mens hun havde bind for øjnene, og en mand gik rundt udenfor med noget i hånden. Det tolkede vidnet som værende en pistol, men da vi kom derud var der ingen pistol - det var derimod et frieri, forklarer han til JydskeVestkysten.

Annonce

Godt med opmærksomhed

Syd- og Sønderjyllands Politi var hurtigt på stedet med to patruljer i form af en indsatsleder og en reaktionspatrulje. Begge kørte til den falske alarm, men som Thomas Berg også tilføjer, så sætter ordensmagten pris på, at borgerne er opmærksomme og slår til, når de ser noget så usædvanligt.

- Folk har jo kørt forbi stedet søndag aften og nok bemærket, at vi stillede talstærkt derude, men det var heldigvis helt harmløst. De havde endda filmet det hele, så vi fik hurtigt afklaret det hele. Men hvis folk har set en masse politi i Abild søndag aften - og naturligt undret sig over det - så er her forklaringen, siger han.

Om det hele endte med et ja - det melder historien desværre ikke noget om. I givet fald bliver det dog noget af en historie til bryllupstalen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce