Annonce
Navne

Frederik Zeuthen har skrevet musik der kan skræmme selv hunnerkongen Attila

Jazz og filmmusik er store inspirationskilder for Frederik Zeuthen, som i dag studerer komposition ved konservatoriet i Aarhus. Privatfoto
Ved Klassiske Dage i Holstebro vil festivalens solister uropføre den 23-årige musikstuderende Frederik Zeuthens fortolkning af et klassisk værk fra renæssancen.

Holstebro: Der er både ny og gammel musik på programmet, når Klassiske Dage – Holstebro International Music Festival for 15. år i træk åbner dørene. Ved dette års officielle åbningskoncert er det blandt andet med renæssance-værket "Sonnerie de Saint Genèvieve du Mont-de-Paris" på programmet – men i en helt ny fortolkning.

Det er den blot 23-årige studerende ved Jysk Musikkonservatoriums komponistlinje i Aarhus, Frederik Zeuthen, der har bearbejdet værket.

- Jeg får undervisning af Bo Holten, og det var ham, der anbefalede mig til Klassiske Dage. Stykket er oprindeligt skrevet til cembalo, violin og gambe, som er en slags forløber for celloen, så min opgave har været at skrive det om til en kvintet for blandt andet fløjte, klarinet og klaver, fortæller Frederik Zeuthen.

Annonce

Mød komponisten i Holstebro

Frederik Zeuthen og hans musik kan man opleve ved Klassiske Dages åbningskoncert torsdag 3. oktober på "Knudsens" i Holstebro. Man kan se hele programmet og bestille billetter på festivalens hjemmeside.

På en måde har Frederik Zeuthen allerede skrevet film-musik. "Sonnerie de Saint Genèvieve du Mont-de-Paris" er nemlig kendt fra det store lærred fra den biografiske film om komponisten Marin Marais.

Filmen "Tous les Matins du Monde" (Dansk titel: "Alle morgener på jorden") havde premiere i 1991 med Gérard Depardieu i hovedrollen – og i øvrigt også skuespillerens egen søn, Guillaume Depardieu, der spillede komponisten som ung.

Nyskrevet renæssancemusik

"Sonnerie de Saint Genèvieve du Mont-de-Paris" er oprindeligt skrevet i 1723 i en af renæssancens mest populære musikgenrer, La Folia – eller "Folie d'Espagne". Det var, som navnet antyder en musikstil, der bredte sig fra Spanien op gennem Europa i 1500- og 1600-tallet og menes at være inspiration for nordisk folkemusik.

Værket af den franske komponist Marin Marais er kendetegnet ved de gentagende undertoner, som ligger under musikken hele vejen igennem. Det har Frederik Zeuthen ikke ændret på.

- Der ligger et skelet af de samme tre toner, som er gennemgående hele vejen. Et rytmisk og melodisk "ostinat", altså en kort frase, der gentages hele tiden, bliver brugt om og om igen i mange forskellige genrer. Og det har jeg valgt at bevare som en genkendelig rød tråd gennem værket, forklarer han.

Attila fik kolde fødder

Med lidt fantasi kan man godt forestille sig, at undertonerne er lyden af kirkeklokker, for det er netop, hvad værket handler om.

I det herrens år 451 stod hunnerkongen Attila med sin frygtindgydende hær ved porten uden for Paris. Indbyggerne var naturligt nok skræmt fra vid og sans, men alt håb var ikke ude, mente nonnen Geneviève.

Hun overtalte ærkediakonen til at lade kirkeklokkerne ringe i hele Paris for at kalde borgene til bøn i stedet for at flygte, og sagnene fortæller, at den fromme nonnes bønner var så kraftfulde, at Attila fik kolde fødder og i stedet lod sin hær marchere videre. Og blev hun til Sainte Geneviève, skytshelgen for Paris.

Dermed passer værket også som fod i hose for Klassiske Dage, som i år har teamet: "Prayers & Stories".

Frederik Zeuthen, 23-årig komponist fra Holstebro, får opført sin nyfortolkning af et stykke renæssancemusik, som vil blive uropført ved Klassiske Dages officielle åbningskoncert på "Knudsens" torsdag 3. oktober. Privatfoto

Fra jazz til klassisk

Men klassisk musik er altså andet end Beethoven og Mozart. Og selv renæssance-musik kan peppes lidt op, så Frederik Zeuthen har også tilføjet et mellemspil – eller måske skulle man kalde det en "solo"? For han har en baggrund inden for rock, jazz og garageband med vennerne.

- Jeg begyndte med at spille akustisk guitar som syv-årig og senere el-guitar. Jeg har spillet rigtig meget jazz og fik blandt andet timer hos jazz-guitarist Jacob Fischer i København. Jeg har også selv komponeret jazz, siger Frederik Zeuthen.

Nu er han så nået halvvejen mod en bachelor, der er første del af uddannelsen på musikkonservatoriets komponistlinje. Interessen for jazz betød, at han også lyttede meget til filmmusik fra 1950’erne og 60’erne, for eksempel Henry Mancini, Leonard Bernstein og Elmer Bernstein. Og så var der ikke så langt over til den klassiske genre.

- Jeg mødte filmkomponist Frans Bak, som kunne se, at jeg gerne ville mere i en traditionel symfonisk retning. Han anbefalede mig at tage timer hos Bo Holten, som fik mig "hooked" på klassisk musik. Den musik har alle de udtryk, jeg har ledt efter, fortæller Frederik Zeuthen.

Og så er klassisk musik jo heller ikke så forskellig fra mere populær musik, tilføjer han, og minder om, at for eksempel den engelske komponist Gustav Holsts "Planetern" - mildt sagt - har været en meget stor inspirationskilde for John Williams, da han skrev musikken til filmen "Star Wars".

Godt studiemiljø i Aarhus

Men Hollywood må vente lidt endnu på Frederik Zeuthen. Først gælder det studierne ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor han er faldet rigtig godt til.

- Jeg lærer meget af det faglige, men lige så meget af fællesskabet, og så giver det et godt netværk. Det er bestemt også vigtigt. Det er fedt at kunne snakke med andre musikere; faktisk tror jeg, at det er lige så vigtigt som undervisningen og den kunstneriske vejledning, siger Frederik Zeuthen.

Han deler en lejlighed med to andre komponist-spirer i Aarhus, så "der bliver snakket musik hele tiden", som han siger. Men de kreative ideer kommer ofte, når han er alene.

- Jeg elsker at gå ture, især i skoven, som der jo også er gode muligheder for her i Aarhus. Nogle gange er det rart at komme helt væk fra klaveret og papiret og bare forestille sig farver og toner. Og lige pludselig, så kommer der en idé – ja, det kan der også gøre, når jeg lægger hovedet på puden om aftenen. Så gælder det bare om at få den skrevet ned, så man ikke glemmer det igen, siger han og griner ved tanken om at skulle have fået ideen til det næste "Star Wars"-hit og så have glemt det igen i løbet af natten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Lige nu: Voldsom brand i halmlade

Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce