Annonce
Navne

Frederik Zeuthen har skrevet musik der kan skræmme selv hunnerkongen Attila

Jazz og filmmusik er store inspirationskilder for Frederik Zeuthen, som i dag studerer komposition ved konservatoriet i Aarhus. Privatfoto
Ved Klassiske Dage i Holstebro vil festivalens solister uropføre den 23-årige musikstuderende Frederik Zeuthens fortolkning af et klassisk værk fra renæssancen.

Holstebro: Der er både ny og gammel musik på programmet, når Klassiske Dage – Holstebro International Music Festival for 15. år i træk åbner dørene. Ved dette års officielle åbningskoncert er det blandt andet med renæssance-værket "Sonnerie de Saint Genèvieve du Mont-de-Paris" på programmet – men i en helt ny fortolkning.

Det er den blot 23-årige studerende ved Jysk Musikkonservatoriums komponistlinje i Aarhus, Frederik Zeuthen, der har bearbejdet værket.

- Jeg får undervisning af Bo Holten, og det var ham, der anbefalede mig til Klassiske Dage. Stykket er oprindeligt skrevet til cembalo, violin og gambe, som er en slags forløber for celloen, så min opgave har været at skrive det om til en kvintet for blandt andet fløjte, klarinet og klaver, fortæller Frederik Zeuthen.

Annonce

Mød komponisten i Holstebro

Frederik Zeuthen og hans musik kan man opleve ved Klassiske Dages åbningskoncert torsdag 3. oktober på "Knudsens" i Holstebro. Man kan se hele programmet og bestille billetter på festivalens hjemmeside.

På en måde har Frederik Zeuthen allerede skrevet film-musik. "Sonnerie de Saint Genèvieve du Mont-de-Paris" er nemlig kendt fra det store lærred fra den biografiske film om komponisten Marin Marais.

Filmen "Tous les Matins du Monde" (Dansk titel: "Alle morgener på jorden") havde premiere i 1991 med Gérard Depardieu i hovedrollen – og i øvrigt også skuespillerens egen søn, Guillaume Depardieu, der spillede komponisten som ung.

Nyskrevet renæssancemusik

"Sonnerie de Saint Genèvieve du Mont-de-Paris" er oprindeligt skrevet i 1723 i en af renæssancens mest populære musikgenrer, La Folia – eller "Folie d'Espagne". Det var, som navnet antyder en musikstil, der bredte sig fra Spanien op gennem Europa i 1500- og 1600-tallet og menes at være inspiration for nordisk folkemusik.

Værket af den franske komponist Marin Marais er kendetegnet ved de gentagende undertoner, som ligger under musikken hele vejen igennem. Det har Frederik Zeuthen ikke ændret på.

- Der ligger et skelet af de samme tre toner, som er gennemgående hele vejen. Et rytmisk og melodisk "ostinat", altså en kort frase, der gentages hele tiden, bliver brugt om og om igen i mange forskellige genrer. Og det har jeg valgt at bevare som en genkendelig rød tråd gennem værket, forklarer han.

Attila fik kolde fødder

Med lidt fantasi kan man godt forestille sig, at undertonerne er lyden af kirkeklokker, for det er netop, hvad værket handler om.

I det herrens år 451 stod hunnerkongen Attila med sin frygtindgydende hær ved porten uden for Paris. Indbyggerne var naturligt nok skræmt fra vid og sans, men alt håb var ikke ude, mente nonnen Geneviève.

Hun overtalte ærkediakonen til at lade kirkeklokkerne ringe i hele Paris for at kalde borgene til bøn i stedet for at flygte, og sagnene fortæller, at den fromme nonnes bønner var så kraftfulde, at Attila fik kolde fødder og i stedet lod sin hær marchere videre. Og blev hun til Sainte Geneviève, skytshelgen for Paris.

Dermed passer værket også som fod i hose for Klassiske Dage, som i år har teamet: "Prayers & Stories".

Frederik Zeuthen, 23-årig komponist fra Holstebro, får opført sin nyfortolkning af et stykke renæssancemusik, som vil blive uropført ved Klassiske Dages officielle åbningskoncert på "Knudsens" torsdag 3. oktober. Privatfoto

Fra jazz til klassisk

Men klassisk musik er altså andet end Beethoven og Mozart. Og selv renæssance-musik kan peppes lidt op, så Frederik Zeuthen har også tilføjet et mellemspil – eller måske skulle man kalde det en "solo"? For han har en baggrund inden for rock, jazz og garageband med vennerne.

- Jeg begyndte med at spille akustisk guitar som syv-årig og senere el-guitar. Jeg har spillet rigtig meget jazz og fik blandt andet timer hos jazz-guitarist Jacob Fischer i København. Jeg har også selv komponeret jazz, siger Frederik Zeuthen.

Nu er han så nået halvvejen mod en bachelor, der er første del af uddannelsen på musikkonservatoriets komponistlinje. Interessen for jazz betød, at han også lyttede meget til filmmusik fra 1950’erne og 60’erne, for eksempel Henry Mancini, Leonard Bernstein og Elmer Bernstein. Og så var der ikke så langt over til den klassiske genre.

- Jeg mødte filmkomponist Frans Bak, som kunne se, at jeg gerne ville mere i en traditionel symfonisk retning. Han anbefalede mig at tage timer hos Bo Holten, som fik mig "hooked" på klassisk musik. Den musik har alle de udtryk, jeg har ledt efter, fortæller Frederik Zeuthen.

Og så er klassisk musik jo heller ikke så forskellig fra mere populær musik, tilføjer han, og minder om, at for eksempel den engelske komponist Gustav Holsts "Planetern" - mildt sagt - har været en meget stor inspirationskilde for John Williams, da han skrev musikken til filmen "Star Wars".

Godt studiemiljø i Aarhus

Men Hollywood må vente lidt endnu på Frederik Zeuthen. Først gælder det studierne ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor han er faldet rigtig godt til.

- Jeg lærer meget af det faglige, men lige så meget af fællesskabet, og så giver det et godt netværk. Det er bestemt også vigtigt. Det er fedt at kunne snakke med andre musikere; faktisk tror jeg, at det er lige så vigtigt som undervisningen og den kunstneriske vejledning, siger Frederik Zeuthen.

Han deler en lejlighed med to andre komponist-spirer i Aarhus, så "der bliver snakket musik hele tiden", som han siger. Men de kreative ideer kommer ofte, når han er alene.

- Jeg elsker at gå ture, især i skoven, som der jo også er gode muligheder for her i Aarhus. Nogle gange er det rart at komme helt væk fra klaveret og papiret og bare forestille sig farver og toner. Og lige pludselig, så kommer der en idé – ja, det kan der også gøre, når jeg lægger hovedet på puden om aftenen. Så gælder det bare om at få den skrevet ned, så man ikke glemmer det igen, siger han og griner ved tanken om at skulle have fået ideen til det næste "Star Wars"-hit og så have glemt det igen i løbet af natten.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce