Annonce
Lemvig

Nu skal reglerne være ens: Fravær kan koste børnepenge

Politikerne vil nu ensrette reglerne for, hvordan folkeskoleelevernes fravær bliver noteret. Har en elev for meget fravær, kan det ende med at forældrene mister børne- og ungeydelsen. Arkivfoto: Tommy Kofoed, Ritzau Scanpix
Regler for registrering af fravær i folkeskolen bliver nu ensrettet

Lemvig: Reglerne for hvordan fravær blandt kommunens folkeskoleelever skal registreres bliver ensrettet fra 1. januar.

Fra årsskiftet skal skolerne registrere lovligt fravær i form af blandt andet sygdom eller godkendt fravær samt ulovlig fravær. Det er en beslutning fra Folketinget, der nu også bliver implementeret i Lemvig Kommune. Og for nylig blev den behandlet og godkendt af familie- og kulturudvalget.

Har en elev 15 procents ulovlig fravær i løbet af et kvartal, skal skolelederen underrette kommunen, der derefter skal tage stilling til, om børne- og unge-ydelsen skal udbetales i det kommende kvartal. Inden vil der dog blandt andet være taget initiativ til såkaldte bekymringsamtaler.

- I dag ved vi, at registreringen af fraværet ikke er ens over hele linjen. Derfor kan vi nu bruge retningslinjerne til at få en fælles måde at registrere fraværet på, siger udvalgsformand Henrik Thygesen (V).

Ifølge retningslinjerne er der lagt op til, at skolelederne blandt andet skal være opmærksomme, hvis en elev er væk uden begrundelse eller hvis der er fem sammenhængende fraværsdage uden årsag.

Hjælper samtaler og skolernes handlingsplaner ikke, er det op til Børne- og Familiecentret at træffe en beslutning om, hvad der skal ske.

Henrik Thygesen peger dog på, at der ikke er noget der tyder på, at eleverne i Lemvig Kommune har problemer med store og ulovlige fravær.

Det bakkes op af tal fra kommunens kvalitetsrapport på folkeskoleområdet i 2018. De senest tilgængelige tal er fra skoleåret 2017-18, og de viser, at det gennemsnitlige fravær blandt eleverne i det skoleår lå på 4,3 procent.

- Men med handlingsplanen fra regeringen tager vi fat på en ensartet registrering af fraværet. Som på mange andre områder gælder det også her, at en tidlig indsats er en god indsats, siger Henrik Thygesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Annonce