Annonce
Sport

Fransk træner: Svensk landsholdsmålmand er på vej til FCK

Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Ifølge fodboldtræneren Patrice Lair er Karl-Johan "Kalle" Johnsson ved at forberede et skifte til FCK.

FC København har allerede hentet målmanden Sten Grytebust i sommerens transfervindue, men endnu en keeper kan være på vej til det danske mesterhold.

Ifølge den franske fodboldtræner Patrice Lair fortsætter svenskeren Karl-Johan "Kalle" Johnsson nemlig ikke i sin franske klub, Guingamp.

I stedet gør han sig klar til at skifte til FCK, fortæller Patrice Lair til avisen Ouest-France.

- "Kalle" Johnsson kommer ikke tilbage. Han er ved at blive overført til København, siger Guingamp-træneren til den franske avis.

FC Københavns manager, Ståle Solbakken, bekræfter, at københavnerne har vist interesse i målmanden.

- Han er en keeper, vi kender og har lavet en henvendelse på i dette spil. Men det er et stykke tid siden, det har ligget brak siden fredag, siger Solbakken til bold.dk.

Johnsson har spillet syv kampe for det svenske landshold. Han fik senest spilletid i en testkamp mod Slovakiet i oktober sidste år og har siddet på bænken i alle fire kampe i EM-kvalifikationen i 2019.

29-årige "Kalle" Johnsson har en fortid i superligaklubben Randers, som var svenskerens arbejdsgiver fra 2014 til 2016.

Her var han et sikkert førstevalg og nåede i alt op på 64 superligakampe.

Efter skiftet spillede han i sin første sæson fast for Guingamp. I den forgangne sæson fik han 21 kampe på tværs af alle turneringer for klubben, men sad for det meste på bænken i den sidste halvdel af sæsonen.

Foruden Sten Grytebust tæller FC Københavns trup i øjeblikket Frederik Ibsen, Stephan Andersen og Jesse Joronen, hvad målmænd angår.

Andersen rev dog sin akillessene over mod slutningen af sæsonen, og Joronen har været rygtet væk fra den danske hovedstad.

/ritzau/

Annonce
Ouest-Frances artikel om Karl-Johan Johnsson på Ouest-Frances hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Annonce