Annonce
Erhverv

Fransk stjernekok som første gæstekok på museet

Den nye stjerneplads er den flotte indgang til de to museer - og til "Restaurant Støberiet - på museerne". Arkivfoto: Johan Gadegaard
"Støberiet - på museerne" hedder den nye restaurant mellem Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Museum, og den 2. november er topkokken Francis Cardenau aftenens stjerne på stedet, når 80 gæster nyder hans fem retters menu.

Holstebro: I dag, lørdag den 7. september, er det sidste åbningsdag på restaurant Støberiet i Sønderlandsgade.

Allerede søndag begynder man at pakke sammen, og mandag den 16. september klokken 07.30 parkerer flyttemændene udenfor.

Møblerne fra a la carte restauranten skal nemlig flyttes over til Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum, hvor restauratør Michael Lehm og køkkenchef Karina Thorstensen fremover vil modtage gæster med smag for kvalitetsretter i museumsrestauranten.

- Vi kommer fortsat til at hedde Støberiet … bare som: "Restaurant Støberiet - på museerne". Jeg ejer navnet, og det vil være dumt at smide otte års goodwill, gode anmeldelser på nettet samt en hjemmeside væk sammen med navnet, siger Michael Lehm, der også beholder samme telefonnummer.

Man kan allerede nu spise frokost i museumscaféen, men det er først den 1. oktober, at "Støberiet - på museerne" åbner officielt med nyt menukort. Og det bliver som frokostrestaurant.

- Vi har åbent tirsdag til søndag til frokost samt om aftenen efter aftale for store og mindre selskaber samt special arrangementer, fortæller Michael Lehm.

Annonce

Francis Cardenau

Født i Lourdes i Frankrig i 1957.

Til Danmark i 1989 efter at have mødt sin tilkommende, Henriette, mens han arbejdede på restaurant Copenhague i Det danske Hus i Paris.

Køkkenchef på Søllerød Kro efter Michel Michaud - derpå flyttede han i 1993 til Restaurant Kommandanten, der blev den første restaurant i Danmark med to Michelinstjerner.

Skiftede i år 2000 til Sommelier i Bredgade, hvor fundamentet til Copenhagen Concept med Umami og senere MASH-kædens ni restauranter blev lagt i samarbejde med Jesper Boelskifte og Erik Gemal.

Solgte i 2017 sin del af konceptet og laver nu "lige, hvad han vil".

Er gift med Henriette, har to voksne børn, Claire og Victor, og bor i stråtækt idyl på Nordsjælland.

Fantastisk kok

Første store begivenhed er åbningen af det nye Holstebro Museum den 12. oktober, som restauranten naturligvis leverer mad til, og den 2. november kommer så det første af, hvad Michael Lehm håber bliver en række af arrangementer med enten gæstekokke eller vinleverandører.

- Tanken er, at vi skal køre seks store, årlige events af den type for cirka 70-80 mennesker. Det er et godt antal gæster, hvor vi kan holde et højt niveau i køkkenet, forklarer restauratøren.

I køkkenet er det Karina Thorstensen og kokkeelev Mark Geertsen Bro, der huserer. Og det er meningen, at der skal opgraderes med endnu en udlært kok, når alt begynder at rulle "og vi finder den helt rigtige".

Det er Karina Thorstensen, der er skyld i, at restaurantens første gæstekok er en virkelig sværvægter indenfor kogekunsten, nemlig franskmanden Francis Cardenau.

- Karina blev inviteret til København af Dansk Fødevare Forum som gæstekok ved et arrangement i maj, hvor Francis Cardenau også var inviteret. Jeg sagde til Karina, at hendes vigtigste opgave var at komme hjem med en aftale om, at han ville være vores første gæstekok, smiler Michael Lehm.

Han og Karina har netop besøgt Cardenau i dennes hjem på Nordsjælland for at få styr på de sidste detaljer.

- Det var fedt at mærke passionen. Vi var ude at se markerne og drivhuset, og vi smagte hans honning og syltede bær. Jeg synes, han er fantastisk. Jeg har været i branchen i 25 år, og han var allerede en kæmpestjerne, dengang jeg startede. Nogle af hans stjerne-kolleger er blevet lidt forældede, men han er stadig supermoderne, mener Michael Lehm.

35 pladser tilbage

Den 2. november står den på champagne fra egen import, fem retter mad med franske vine samt kaffe og sødt. Man køber hele pakken - der kan ikke vælges og vrages.

- Det er Francis, der har kréeret menuen, så i princippet skal jeg bare assistere og suge til mig. Det er faktisk en befrielse … altså, at det ikke er mig, der har lavet menuen og ham, der skal følge den, mener Karina Thorstensen.

Bliver man lidt nervøs, når man skal arbejde sammen med en stjerne som Cardenau?

- Selvfølgelig gør man det!, svarer Karina Thorstensen med en lille latter.

Der er 80 pladser til arrangementet, og de 45 er allerede solgt.

Den franske stjernekok, Francis Cardenau, er den første gæstekok i den nye museumsrestaurant. Han svinger gryderne til et specialarrangement den 2. november. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce