Annonce
Sport

Fransk politi arresterer Platini i Qatar-efterforskning

Pierre Albouy/Reuters
Michel Platini blev anholdt tirsdag som en del af en større efterforskning af tildelingen af VM i 2022.

Den tidligere præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) Michel Platini er blevet arresteret som led i efterforskningen af mulig korruption i forbindelse med tildelingen af VM i 2022.

Det skriver en række internationale medier. De franske aviser Mediapart og Le Monde bragte historien først.

Ifølge aviserne blev Platini anholdt af fransk politi tirsdag morgen i byen Nanterre, der er en forstad til Paris.

Den tidligere fodboldstjerne er anholdt som led i en efterforskning, der omhandler værtskabet til VM i 2022. Slutrunden, som Qatar fik tildelt i 2010, hvilket affødte stor debat og kritik.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Platini skal afhøres af fransk politi.

Platini var præsident for Uefa fra 2007 til 2016. Han modtog en karantæne fra alle fodboldaktiviteter på seks år. Den blev senere reduceret til fire år af Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Karantænen udløber i oktober i år.

Også den tidligere præsident for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) Sepp Blatter fik karantæne fra fodbold.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce