Annonce
Udland

Frankrig vil ikke tillade Facebooks kryptovaluta i Europa

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Frankrig er ikke klar til at godkende udviklingen af kryptovalutaen Libra på europæisk grund.

Facebooks varslede kryptovaluta, der har navnet Libra, kan ikke tillades i Europa, som den ser ud i øjeblikket.

Det siger Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, torsdag.

Han mener blandt andet, at kryptovalutaen, der ventes at blive lanceret i begyndelsen af 2020, vil være en trussel mod landes suverænitet.

Finansministeren frygter desuden, at det sociale medie potentielt vil komme til at misbruge sin dominans på markedet.

- Alle de her bekymringer om Libra er alvorlige. Derfor vil jeg gerne helt klart sige: Under de nuværende betingelser kan vi ikke godkende udviklingen af Libra på europæisk grund, siger Bruno Le Maire.

- Den mulige privatisering af penge udgør en risiko for misbrug af en dominerende position, en risiko for suveræniteten og for forbrugere og selskaber, lyder det fra den franske finansminister.

Tidligere denne uge mødte Libra yderligere modstand.

Finansmyndighederne i Schweiz, hvor Libra er baseret, meddelte, at kryptovalutaen foruden strenge hvidvaskningsregler også skal underlægges strenge regler, der typisk gælder for banker.

Kryptovaluta er en digital valuta, der kun veksles elektronisk. Den største nuværende kryptovaluta er Bitcoin.

Transaktioner med de digitale valutaer foregår typisk uden om bankerne. De kan købes på forskellige børser på internettet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Leder For abonnenter

16 år er gammel nok

Det er på mange måder paradoksalt. Er man 16 år, må man købe alkohol, man kan komme i fængsel, få lov til at betale skat og blive tvunget til at spare op til pension. Men stemme, det må man ikke. Nu findes den optimale valgretsalder næppe, men der er bestemt rigtige mange og rigtig gode argumenter for at nedsætte valgretsalderen, som Demokratikommissionen, der er nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd og består af en række eksperter, politikere og meningsdannere, anbefaler. Det første og bedste argument for at nedsætte valgretsalderen ligger naturligvis lige for. En udvidelse af demokratiet, så flere bliver en del af beslutningerne, er naturligvis med til at styrke det. Jo flere der er en del af beslutningsprocessen, jo bredere er beslutningerne forankret. Spørgsmålet er så, om 16-årige er modne nok til at kunne gennemskue komplekse problemstillinger. Det findes der næppe noget entydigt svar på. Nogle vil være, nogle vil ikke. Og den bekymring har man givet haft hver gang, man har sænket valgretsalderen – senest i 1978, hvor den nuværende på 18 år blev vedtaget. Vores demokrati - herunder valgretsalderen - er ikke en statisk størrelse. Så havde valgretsalderen stadig været 25 år eller mere. Demokrati kræver noget af os. Det kræver tro på egne og andres evner til at engagere sig og til at påtage sig et medansvar for det samfund, vi alle er en del af. Vi lever i dag med en af de mest oplyste generationer af unge, der har et højt medieforbrug, og som gennem deres skolegang er blevet proppet med kritisk tænkning og opdragelse i demokrati. Det er også i høj grad de unge, der har drevet klimaet helt op i toppen af den politiske bevidsthed. Der er således intet, der tyder på, at de unge ikke vil leve op til det ansvar, som en sænkning af valgretsalderen vil give dem. Spørgsmålet er nærmere, om det er os på +18 år, der er nervøse for at overlade noget ansvar til de yngre? Hvis man stadig er bekymret, så kan man bare skele ud i Europa, hvor man blandt andet i Østrig har sænket valgretsalderen til 16 år, mens mange andre lande også ventes at følge trop.

Annonce