Annonce
Mærkedage

Fra ydmyg jysk opvækst til kulturparnasset

Hans Edvard Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker og formand for Ny Carlsbergfondet gennem 25 år, fotograferet den 27. marts 2012. Torsdag den 2. januar fylder Nørregård-Nielsen 75 år. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Hans Edvard Nørregård-Nielsen var i mange år med til at dele millioner ud til kunsten. Torsdag den 2. januar runder han 75 år.

75 Kunsthistorikeren, journalisten og forfatteren Hans Edvard Nørregård-Nielsen voksede op i yderst beskedne kår i Sønder Nissum ved Vestkysten.

Herom har han berettet levende og indfølt i en håndfuld erindrindringsbøger: "Mands minde" (1999), "Riber Ret" (2001), "Noget nær" (2006) og "Som sagt" (2008).

Sin "forfærdelige barndom" til trods blev Nørregård-Nielsen en uhyre magtfuld mand i kunstens verden i hovedstaden.

Igennem 25 år var han formand for pengetanken Ny Carlsbergfondet, hvor han hvert år var med til at uddele mellem 40 og 60 millioner kroner til dansk kunst.

Det er kommet både Glyptoteket i København og Aros i Aarhus til gavn.

Torsdag den 2. januar fylder Nørregård-Nielsen 75 år.

Det er især dansk guldaldermaleri, der har stået hans hjerte nær, og som han har forsket i og skrevet en lang række bøger om.

Hans Edvard Nørregård-Nielsens mor var sygeplejerske, mens faren var mejerist. Han var nazivenlig og voldelig, og forældrene endte med at blive skilt.

Faren kom i fængsel, mens Hans Edvard og hans søskende sammen med deres mor måtte klare sig gennem 1950'erne, som de bedst kunne.

Hans Edvard kom på drengekostskolen Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk i Nordsjælland, og senere tog han studentereksamen på Ribe Katedralskole.

Han blev uddannet mag.art. i København, og som kunsthistoriker skrev han i mange år i dagbladet Information.

Vejen førte videre til posten som formand for Ny Carlsbergfondet fra 1988 til 2013 samt adjungeret professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.

Hans Edvard Nørregård-Nelsen er meget kritisk over for sin samtid, lod han forstå i december 2018 i et stort interview med sin gamle avis, Information. Her peger han på grådigheden og Danske Bank-skandalen som eksempel.

Han savner tillid og godmodighed. Heller ikke hovedstadens udvikling huer ham.

- Fordi hele den råhed og hele den sjælløshed, der går igennem vores økonomi og alt muligt andet, også farver København. Der er ingen veneration for det smukke, sagde han.

Megen ros har Hans Edvard Nørregård-Nielsen fået for tobindsværket "Limfjorden - stemmer og steder" fra 2012, illustreret af fotografen Kirsten Klein.

Nørregård-Nielsen har gennem mange år trukket vejret gennem sine filterløse hvide King's. Men kræft og en demensdiagnose kræver nu deres, og han har fået besked på at droppe cigaretter og alkohol.

Den tænksomme vestjyde er blevet begavet med både kommandørkors og en række hæderspriser, heriblandt Rosenkjærprisen (1990), De Gyldne Laurbær (2002), og Rungstedlund-prisen (2006).

Annonce
Kunsthistorikeren og forfatteren Hans Edvard Nørregård-Nielsen i sin hule. Gennem 25 år var han formand for Ny Carlsbergfondet, en af de største kunstmæcener i Danmark. Den 2. januar fylder Nørregård-Nielsen 75 år. (Arkivfoto) Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

Mens han stod fast på retfærdighed, hævede han penge på kommunens kreditkort

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Annonce