Annonce
Mærkedage

Fra supermarkeder til dagblade og retur

Portræt af Mette Maix, da hun var CEO i Flying Tiger Copenhagen. Fredag den 8. november fylder hun 50 år. Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fra chefstillinger i Coop og Føtex havnede Mette Maix i avisbranchen, inden hun vendte tilbage til detailhandlen i Tiger-butikkerne. 8. november fylder hun 50.

50 år: Mette Maix har først og fremmest gjort sig i dagligvarebranchen.

Hun supplerede en eksamen som cand.negot. fra Syddansk Universitet i 1994 med studier på CBS 1996-1997 og havde i de følgende år flere ledende poster i FDB/Coop - blandt andet som udviklingschef, food- og nonfoodchef og kædedirektør for SuperBrugsen.

Derefter var hun i et par år (2011-2012) marketingdirektør i dagligvaregiganten Tesco i Slovakiet.

Her lærte Mette Maix, som fredag den 8. november runder 50, efter eget udsagn at svare igen og tale direkte og konfronterende som en mand.

- Jeg kom med min danske ledelsesstil og sagde, "det kunne være spændende, hvis du kiggede på ...". Det gjorde de så ikke. Tonen var meget hård og direkte, og hvis du ikke selv var hård, fik du ikke deres tid eller leverancer, fortalte Mette Maix i 2012 til Jyllands-Posten.

Hun lærte også noget om kønsforskelle: - Mænd er meget bedre til at profilere sig selv og de resultater, de har skabt.

Efter læretiden i Østeuropa kom hun hjem til Føtex som kædedirektør de næste fire år.

I 2016 foretog Maix et markant karriereskift - fra supermarkeder til den trængte avisbranche, da hun blev koncernchef for Berlingske Media. Og hermed fik ansvar for papiraviserne Berlingske, B.T. og Weekendavisen.

Hun var i Pilestræde, indtil hun i 2017 blev ansat som øverste direktør i den succesfulde, ekspanderende lavpriskæde Flying Tiger, der blev stiftet af Lennart Lajboschitz i 1995 og i dag har butikker i 30 lande.

Men i foråret 2019 sagde Mette Maix op i Tiger-butikkerne, fordi hun var utilfreds med ledelsens sammensætning.

Hun er gift med en vinhandler og har to børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Annonce