Annonce
Mærkedage

Fra Somalia til USA's konservative højborg

Forfatter og aktivist Ayaan Hirsi Ali fylder 50 den 13. november. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Somaliskfødte Ayaan Hirsi Ali har slået mere i bolledejen end de fleste andre somaliske kvinder. Hun har vist undertrykkende kultur trods. Nu fylder hun 50.

50 år: Livet har slået nogle store sving for Ayaan Hirsi Ali.

Den 13. november er det 50 år siden, hun blev født i det muslimske Somalia, men skæbnen har ført hende til et liv langt væk fra det afrikanske land og også gjort hende berømt.

Hendes far var politisk aktiv og måtte flygte med sin familie. De var igennem flere lande, inden Ayaan Hirsi Ali endte i Holland.

Der har siden været sået tvivl om, hvorvidt hun nu også skulle have haft opholdstilladelse og senere hollandsk statsborgerskab, fordi hun fejlagtigt havde påstået, at hun kom til Holland direkte fra Somalia.

Hun talte også om, at hun var truet af tvangsægteskab, og det har hollandske dokumentarjournalister stillet spørgsmål ved.

Hun var medlem af Hollands parlament for det liberale VVD-parti, da sagen eksploderede, og hun valgte da at stoppe som parlamentariker i 2006.

Men hun er fortsat hollænder, og hun har brugt sin nye tilværelse i Vesten til at kritisere nogle af de traditioner og regler, der er i hendes gamle kultur og i islam.

Det har ført hende vidt. I dag er hun tilknyttet en af det konservative USA's førende tænketanke, nemlig American Enterprise Institute i Washington D.C., som forsker.

Men hun har mærket, at hendes aktivisme har konsekvenser. I 2002 kom hendes bog "De Zoontjesfabrik" på gaden. Det betyder "Sønnefabrikken".

Bogen kritiserer kvindens plads og manglende rettigheder i muslimske samfund, og den kritiserer omskæring af kvinder.

Det førte til dødstrusler mod hende, og fra da af måtte hun have politibeskyttelse.

I 2004 skrev hun manuskriptet til den islamkritiske film "Submission", som instruktøren Theo van Gogh lavede. Filmen blev kraftigt kritiseret af mange muslimer.

Senere i 2004 blev van Gogh myrdet af en muslim, der siden blev idømt livsvarigt fængsel for terror.

Ayaan Hirsi Ali har også været i Danmark flere gange.

I 2010 deltog hun i Dansk Folkepartis årsmøde. Hun modtog i 2004 partiet Venstres frihedspris.

Under Muhammed-krisen i 2005 og 2006 roste hun statsminister Anders Fogh Rasmussen for håndteringen af situationen og forsvaret af ytringsfriheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

112

Bilen endte med bunden i vejret

Annonce