Annonce
Mærkedage

Fra Paradise Hotel til millioner på bogen

Mascha Vang er oprindelig døbt Marianne. Moren ville gerne have hende opkaldt efter skuespillerinden Masja Dessau og kaldte hende Mascha som lille. I sine tyvere tilføjede Marianne officielt Mascha til sit navn. (Arkivfoto) Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Mascha Vang har bygget en forretning op omkring sin blog. Sidste år flyttede hun til Kolding for kærligheden. I dag, onsdag den 31. juli, fylder hun 40 år.

40 år: Mascha Vang blev for alvor et kendt ansigt i 2005, hvor hun i den allerførste sæson af reality-programmet "Paradise Hotel" nåede til finalen, men måtte se sig slået på målstregen.

Siden har mange stiftet bekendtskab med hendes gennemtrængende latter og nordjyske accent i tv-programmer som "Masterchef" og "Zulu Djævleræs".

Mascha Vang, der fylder 40 år den 31. juli, har bygget en forretning op omkring sin blog, hvor hun ifølge Mediawatch giver mellem 250.000-500.000 månedlige læsere et indblik i sit liv.

Virksomheden Mascha Vang ApS efterlod et overskud på knap to millioner kroner i 2018, viser regnskabet.

Bloggen tog fart, da Mascha Vang og den tidligere racerkører Nicolas Kiesa, der sammen har datteren Hollie Nolia, gik fra hinanden. Dermed stod Mascha Vang alene med et barn med kolik.

- Folk så min forvandling fra bimbopige til at stå i lort til begge ører og åbent erkende, at mit liv sejlede.

- Så tænkte de: Nå, hun er jo bare ligesom os andre, har hun fortalt til Alt for damerne.

Bloggeren har dannet par med komikeren Andreas Bo og den konservative politiker og tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Men kærligheden har hun fundet sammen med jagerpiloten Troels Krohn Dehli. Og han er grunden til, at hun sidste efterår flyttede til Kolding.

Mascha Vang er uddannet kosmetolog, makeupartist og butiksassistent, og i 2013 var hun den mest googlede dansker.

Ved siden af sin blog skriver hun også bøger. Sammen med Anne Bech har hun skrevet træningsbogen "Kom i gang med Mascha Vang".

Desuden har hun lanceret en selvbruner, og hun designer børnetøj i datterens navn.

Annonce
Mascha Vang er oprindelig døbt Marianne. Moren ville gerne have hende opkaldt efter skuespillerinden Masja Dessau og kaldte hende Mascha som lille. I sine tyvere tilføjede Marianne officielt Mascha til sit navn. (Arkivfoto) Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce