Annonce
Mærkedage

Fra opera til "Swing Sisters"

Kirsten Vaupel er uddannet operasanger, men der blev langt mellem rollerne. Anderledes med "Swingsisters", som stadig turnerer. 31. oktober fylder hun 75 år.

75 år: Kirsten Vaupel har stået på scenen, siden hun var barn. Og hun gør det stadig, selv om hun den 31. oktober fylder 75 år.

Som tiårig blev hun optaget i Danmarks Radios pigekor, og det blev begyndelsen på sangkarrieren.

Hun blev uddannet som sopran på musikkonservatoriet i Wien i 1968. Året efter debuterede hun som Rosina i "Barberen i Sevilla" på Den Jyske Opera, hvor hun var ansat i en årrække.

Men hendes lyse sopran egnede sig bedst til ungpigeroller, og dem blev der langt imellem, da hun kom i 40'erne.

- Jeg blev aldrig ældre end 18 år på scenen. Mens andre kunne skifte over til roller som ammen eller moren, så udviklede min stemme sig ikke til at blive lyrisk sopran, så naturen begrænsede mig, sagde hun for nogle år siden til bladet Helse.

Hun måtte gå nye veje, og i stedet fik hun job som journalist og vært på Kanal 2.

Men hun savnede at synge, og derfor sprang hun til, da chancen bød sig med Kirsten Siggaard og Lise-Lotte Norup. Sammen dannede de "Swing Sisters", der fortolker gamle swingnumre fra ind- og udland.

I år fejrer de tre 27-års jubilæum med et show, hvor de synger nogle af de sange, som de er mest kendt for.

De lover dog, at der også blive plads til et par overraskelser.

Kirsten Vaupel har også medvirket i flere spillefilm.

I 1961 under sit pigenavn Kirsten Wolf-Beermann i "Flemming på kostskole", og som ældre har hun haft mindre roller, blandt andet i Lars von Triers "Idioterne" og i Søren Krag-Jacobsens "Mifunes sidste sang".

Bøger er der også blevet tid til at skrive. I 2013 udkom romanen "Forellekvintetten" og to år senere "Dønningerne".

Sidstnævnte handler blandt andet om forholdet mellem forældre og deres voksne børn. Ældre kvinder skal huske deres eget liv og ikke bare stå til rådighed for børn og børnebørn. Der skal også være plads til lidenskab og gode veninder, lyder et af bogens budskaber.

Kirsten Vaupel er gift med journalist Hans-Georg Møller, bedre kendt som Gorm.

Hun har tre børn og børnebørn.

Annonce
Kirsten Vaupel fylder 75 år 31. oktober. (Arkivfoto) Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce