Annonce
Mærkedage

Fra New York-borgmester til Trumps advokat

New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani, der i dag er advokat for den amerikanske præsident, taler her ved et Trump-vælgermøde i 2018. Tirsdag 28. maj fylder Giuliani 75 år. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Rudy Giuliani blev kendt langt ud over New Yorks bymure, da han var borgmester under terrorangrebet i 2001. Nu er han 75 år og har stadig talegaverne fra dengang.

75 år: De har fundet sammen på deres gamle dage, de to bysbørn fra New York: Donald Trump og Rudy Giuliani. To personer, der på hver deres måde har været med til at forme millionbyen på den amerikanske østkyst. Trump med sine byggeprojekter og sin virksomhed, advokaten Giuliani som borgmester.

Begge er stadig i vælten. Den 72-årige Trump er som bekendt USA's præsident, mens Giuliani, der tirsdag 28. maj fylder 75 år, er blevet en af Trumps nærmeste advokater. Giuliani støttede Trump under valgkampen i 2016 og blev i april 2018 hans advokat. Siden har han ofte fungeret som præsidentens talsmand, blandt andet når det gælder spørgsmål om undersøgelserne om russisk indblanding i valgkampen.

Rudolph William Louis Giuliani er født i Brooklyn i New York. Han er kvik i replikken og kompromisløs og var fra 1994 til 2001 republikansk borgmester.

Han vandt borgmesterposten første gang på et budskab om lov og orden. Det var det, som lå langt de fleste af byens borgere på sinde. New York var en af USA's mest kriminelle byer, og mordraten lå helt i top. Derfor udvidede han politiets beføjelser drastisk for at rydde op i byen. På få år blev kriminaliteten halveret, og antallet af drab faldt med to tredjedele.

Der gik lidt tid, før det stod klart, at borgerrettigheder også blev trådt under fode. Kampagnen rettede sig primært mod byens fattigkvarterer, hvor indbyggerne overvejende var sorte og indvandrere fra Latinamerika. Store dele af Giulianis lov og orden-politik er siden blev indskrænket væsentligt.

Hans sidste store optræden som borgmester var i dagene efter terrorangrebet på USA 11. september 2001. Her er han blevet rost for sin ledelse i en meget svær tid for byen.

Han blev som ung uddannet jurist og fik beskæftigelse i det amerikanske justitsministerium og New Yorks kriminalforvaltning.

Giuliani forsøgte i øvrigt i 2008 at blive republikansk præsidentkandidat. Men da var amerikanernes følelser for ham kølnet - eller i hvert fald republikanernes. Blandt konservative republikanere blev der set kritisk på hans liberale indstilling til blandt andet abort og homoseksuelle. Han måtte se sig slået stort i de første primærvalg og besluttede kort inde i valgkampen at trække sig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce