Annonce
Livsstil

Fra Mols Bjerge til Fyns land: Naturfotos er blevet designers passion

Caroline Abild Jessen naturfotos startede som et arbejdsprojekt men er blevet en nødvendig del af hendes liv.

-At følge årstidernes gang er det modsatte af optimering, siger Caroline Abild Jessen. Hun er egentlig bymenneske men for omkring fire år siden faldt hun over en hel bølge af videnskabelige undersøgelser, som kunne konkludere med evidens, at naturfotografiet har en helende effekt på syge og sårbare mennesker.

I særdeleshed, hvis beskueren er i stand til at genkende et stykke lokalnatur afbilledet, indfinder roens helende kraft sig.

Så hun henvendte sig til det nye supersygehus i Skejby for at byde ind på at dekorere værelser og gange med naturfotos, der favnede det geografiske område, som patienterne kom fra. Hun fik et foreløbigt go til projektet og har altså de sidste fire år været ekstremt opmærksom på lys og vejrlig.

Hun planlægger nemlig aldrig at tage ud og fotografere. Det er sådan set naturen, der styrer hendes linse. For hvis lyset eller vejret er i vatter, så ved hun lige præcis om hun skal tage til Tangkroen i tusmørke eller få solens første stråler i kassen ved Ballehage strand.

Annonce
Caroline Abild Jessen her fotograferet på Godsbanen i Aarhus, hvor hun deler kontor med andre kreative. Foto: Rikke Helweg

- Den dag Dolly Parton sad med mine puder

Caroline Abild Jessen har altid brugt kameraet som et redskab i sine kreative processer. Og har altid været fascineret af naturens mønstre. Hun er uddannet som tekstil designer på Designskolen i Kolding og arbejdede en årrække som emballagedesigner ved LEGO, med at redesigne Bjørn Wiinblads univers for Rosendahl og ikke mindst har hendes mønsterkollektioner for IKEA givet anledning til en del sjove historier. Én af dem nåede over Atlanten:

-Jeg blev ringet op af en af mine venner. Hendes barn sad og så ungdomsserien med Miley Cyrus ”Hannah Montana” og lige pludselig lød det inde fra stuen: ”Mor, Carolines puder er i fjernsynet!”. Dér sad Dolly Parton i en sofa på gæstevisit i serien og lænede sig ind i mine puder fra ”Flower Plower” serien, fortæller Caroline Abild Jessen.

Der er altid 'Breaking News' i naturen

Det skulle desværre vise sig at Skejby Sygehus ikke kunne finde penge i budgettet til at finansiere naturfotos til deres patienter. Det har dog ikke betydet at Caroline har opgivet naturfotos som genre, for som hun uddyber:

-I løbet af projektet kom der så en klimakrise til, som gav et nyt perspektiv til mit projekt. Den lokale natur var nu også et vigtigt parameter at opdyrke, passe på og værne om i fremtiden for at undgå at ødelægge vores planet, siger hun og fortsætter:

-Jeg er blevet så vild med den lokale natur, at jeg nu også underviser unge på Århus Designskole i at få øjnene op for denne skønhed.

Hun vejleder i at fotograferer stort og småt i naturen omkring dem., For at de kan mærke roen i dem selv, følge naturens gang, se lyset og farverne, de mange strukturer og teksturer, lægge mærke til forandringer igennem årstiderne, opleve solopgange og solnedgange og se al den gratis skønhed.

-Jeg plejer at sige, at der i naturen altid er ”Breaking News”, da den hele tiden er i forandring og giver nye oplevelser alt efter tidspunkt på årstiden, dagen, vind og vejr.

Caroline Abild Jessen har kreereret fire forskellige plakater med naturfotos fra Fyn, Mols Bjerge, Vesterhavet og Aarhus. De kan købes i fordelsklubben (avisfordele.dk).

Foreløbigt kan de nydes henover de næste sider

Morgenlys Ballehage strand Aarhus Foto: Caroline Abild Jessen
Hest en morgenstund i Beder ved Aarhus. Foto: Caroline Abild Jessen
Ved Valdemar Slot på Tåsinge Foto: Caroline Abild Jessen
Tørfisk ved Klitmøller. Foto: Caroline Abild Jessen
Mols Bjerge. Foto: Caroline Abild Jessen
Tåge ved Tangkroen i Aarhus. Foto: Caroline Abild Jessen
Blomsterhav på Sydfyn. Foto: Caroline Abild Jessen
Solnedgang på Midtfyn. Foto: Caroline Abild Jessen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce