Annonce
Kultur

Fra hård kritiker til Lyngvilds hjælper

Aarhusiansk professor sagde ja til at hjælpe Jim Lyngvild med hans nye bog på trods af sin kritik af designerens og Nationalmuseets vikingeudstilling.

”Skal det være Nationalmuseets bud på, hvordan mennesker kunne se ud i vikingetiden? Seriøst?”

Søren M. Sindbæk, arkæolog og professor ved Aarhus Universitet, gik hårdt til Nationalmuseets og designer Jim Lyngvilds vikingeudstilling, da den åbnede sidste år.

På udstillingen har Jim Lyngvild gennem fotografier sat ansigt på vikingerne og klædt dem på. ”Lyngvilds fantasivikinger” skrev professoren i sin anmeldelse, hvori han konkluderede, at udstillingen nok er flot, men en ”historieløs udklædningsleg”.

Derfor kan det undre, at Sindbæk har været involveret i Jim Lyngvilds nyeste projekt, fordi det på flere måder minder om vikingeudstillingen. Denne gang har Lyngvild lavet en stor fotobog med titlen ”Danmarks konger og dronninger fra Gorm til Margrethe II”, og igen har designeren fotograferet nulevende mennesker her klædt ud som datidens regenter. Sådan, som man ved, de har klædt sig, smykket sig og stillet sig an i tidens positurer, men for de ældstes vedkommende også, som man tror, de har.

Søren M. Sindbæk har skrevet bogens forord og hjulpet Jim Lyngvild med råd og inspiration om dragter og smykker hos vikingetidens og den ældre middelalders konger og dronninger. Altså den periode, hvor man ved mindst om tøj- og smykkestil.

Du skriver i forordet, at Jim kontaktede dig efter din anmeldelse og udfordrede dig til, om du kunne gøre det bedre i denne bog. Hvorfor sagde du ja til det?

- Jeg opfatter Jims projekt som et kunstprojekt. For mig er han en kunstner, og det her er et sjovt kunstprojekt. Jeg blev solgt til projektet, fordi det er ført helt op til nutiden. Når vi ser på billedet af dronning Margrethe, kan vi jo godt se, at det ikke er hende, og det er her, projektet giver sig til kende. Billederne gør det klart, at portrætterne ikke er ment som korrekte gengivelser af tidernes konger og dronninger. Jeg tror, at mange mennesker med bogen vil få et andet og mindre stereotypt billede af danmarkshistoriens regenter, og det synes jeg er både flot og modigt.

- Det har også været personligt spændende at være med, fordi Jim indimellem har stillet spørgsmål, der ikke tidligere har passeret min forskerhjerne - som for eksempel, om Knud den Store gik med krone. Det endte jeg så med at finde sandsynligt, at han havde gjort.

Så det her er indimellem også et fantasiprojekt?

- Når vi stykker alle vores brikker sammen af det, vi rent faktisk ved, så kan vi ofte sige, hvad der har været sandsynligt. I næsten alle billederne i bogen er der en fornemmelse, som er autentisk og med spor af den viden, vi har. Bogen spiller dermed sammen med historien. Når det er sagt, så ville Jim ikke have, at det her skulle være et musealt projekt, hvor vi søgte fonde og brugte tre år på at diskutere samtlige detaljer. Nixen bixen. Det her er en idé om det muliges kunst, hvor bordet fanger. Ambitionen har været, at vi indenfor de rammer har skullet undgå åbenlyse fejl. Men det betyder ikke, alt er 100 procent korrekt. Er du for eksempel tekstilekspert, kan du godt se, at nogle af mønstrene i nogle af dragterne er købt i Indien, men på afstand giver de det rigtige indtryk.

Efter din anmeldelse af vikingeudstillingen kan nogen måske synes, at du har foretaget en kovending ved at medvirke i netop denne bog?

- Sådan ser det ikke ud for mig. Jim Lyngvild gjorde ikke noget galt med den udstilling. Han gjorde det, han gør, og han gjorde det godt. Men helheden i den udstilling er noget miskmask. Det var en god ide at forsøge noget nyt, men udstillingen er blevet meget mindre, end man kunne forvente sig af Nationalmuseet.

På Nationalmuseet kan man se nogle vikinger, som måske har set ud, som man viser dem. Og i bogen kan man se nogle konger, som måske har set ud på den viste måde. Hvad er forskellen?

- Forskellen er især hvor meget, man har taget sig sammen. I betragtning af, at Nationalmuseet er landets hovedmuseum og får 100 millioner i årligt driftstilskud, er udstillingen alt for nem. Man har ikke gjort sig umage nok. Nationalmuseet har for eksempel de absolutte topfund fra vikingetiden i Danmark, og de så er druknet i udstillingen. Det er ærgerligt, siger Søren M. Sindbæk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.

Annonce