Annonce
Kultur

Fra hård kritiker til Lyngvilds hjælper

Aarhusiansk professor sagde ja til at hjælpe Jim Lyngvild med hans nye bog på trods af sin kritik af designerens og Nationalmuseets vikingeudstilling.

”Skal det være Nationalmuseets bud på, hvordan mennesker kunne se ud i vikingetiden? Seriøst?”

Søren M. Sindbæk, arkæolog og professor ved Aarhus Universitet, gik hårdt til Nationalmuseets og designer Jim Lyngvilds vikingeudstilling, da den åbnede sidste år.

På udstillingen har Jim Lyngvild gennem fotografier sat ansigt på vikingerne og klædt dem på. ”Lyngvilds fantasivikinger” skrev professoren i sin anmeldelse, hvori han konkluderede, at udstillingen nok er flot, men en ”historieløs udklædningsleg”.

Derfor kan det undre, at Sindbæk har været involveret i Jim Lyngvilds nyeste projekt, fordi det på flere måder minder om vikingeudstillingen. Denne gang har Lyngvild lavet en stor fotobog med titlen ”Danmarks konger og dronninger fra Gorm til Margrethe II”, og igen har designeren fotograferet nulevende mennesker her klædt ud som datidens regenter. Sådan, som man ved, de har klædt sig, smykket sig og stillet sig an i tidens positurer, men for de ældstes vedkommende også, som man tror, de har.

Søren M. Sindbæk har skrevet bogens forord og hjulpet Jim Lyngvild med råd og inspiration om dragter og smykker hos vikingetidens og den ældre middelalders konger og dronninger. Altså den periode, hvor man ved mindst om tøj- og smykkestil.

Du skriver i forordet, at Jim kontaktede dig efter din anmeldelse og udfordrede dig til, om du kunne gøre det bedre i denne bog. Hvorfor sagde du ja til det?

- Jeg opfatter Jims projekt som et kunstprojekt. For mig er han en kunstner, og det her er et sjovt kunstprojekt. Jeg blev solgt til projektet, fordi det er ført helt op til nutiden. Når vi ser på billedet af dronning Margrethe, kan vi jo godt se, at det ikke er hende, og det er her, projektet giver sig til kende. Billederne gør det klart, at portrætterne ikke er ment som korrekte gengivelser af tidernes konger og dronninger. Jeg tror, at mange mennesker med bogen vil få et andet og mindre stereotypt billede af danmarkshistoriens regenter, og det synes jeg er både flot og modigt.

- Det har også været personligt spændende at være med, fordi Jim indimellem har stillet spørgsmål, der ikke tidligere har passeret min forskerhjerne - som for eksempel, om Knud den Store gik med krone. Det endte jeg så med at finde sandsynligt, at han havde gjort.

Så det her er indimellem også et fantasiprojekt?

- Når vi stykker alle vores brikker sammen af det, vi rent faktisk ved, så kan vi ofte sige, hvad der har været sandsynligt. I næsten alle billederne i bogen er der en fornemmelse, som er autentisk og med spor af den viden, vi har. Bogen spiller dermed sammen med historien. Når det er sagt, så ville Jim ikke have, at det her skulle være et musealt projekt, hvor vi søgte fonde og brugte tre år på at diskutere samtlige detaljer. Nixen bixen. Det her er en idé om det muliges kunst, hvor bordet fanger. Ambitionen har været, at vi indenfor de rammer har skullet undgå åbenlyse fejl. Men det betyder ikke, alt er 100 procent korrekt. Er du for eksempel tekstilekspert, kan du godt se, at nogle af mønstrene i nogle af dragterne er købt i Indien, men på afstand giver de det rigtige indtryk.

Efter din anmeldelse af vikingeudstillingen kan nogen måske synes, at du har foretaget en kovending ved at medvirke i netop denne bog?

- Sådan ser det ikke ud for mig. Jim Lyngvild gjorde ikke noget galt med den udstilling. Han gjorde det, han gør, og han gjorde det godt. Men helheden i den udstilling er noget miskmask. Det var en god ide at forsøge noget nyt, men udstillingen er blevet meget mindre, end man kunne forvente sig af Nationalmuseet.

På Nationalmuseet kan man se nogle vikinger, som måske har set ud, som man viser dem. Og i bogen kan man se nogle konger, som måske har set ud på den viste måde. Hvad er forskellen?

- Forskellen er især hvor meget, man har taget sig sammen. I betragtning af, at Nationalmuseet er landets hovedmuseum og får 100 millioner i årligt driftstilskud, er udstillingen alt for nem. Man har ikke gjort sig umage nok. Nationalmuseet har for eksempel de absolutte topfund fra vikingetiden i Danmark, og de så er druknet i udstillingen. Det er ærgerligt, siger Søren M. Sindbæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce