STRUER: Lossekranen og gummigeden står stille på havnen i Struer denne formiddag. Det er ikke så usædvanligt, for på årsplan går der gennemsnitligt lidt over otte dage mellem, at et erhvervsfartøj lægger til kaj for at læsse eller losse gods.
71.000 tons gods blev det til i Struer i 2020 ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik - samme mængde, som blev håndteret i blandt andet Hals (ved Limfjordens udløb til Kattegat). For at sætte tallet i perspektiv håndterede Danmarks største godshavn i Aarhus 8.895.000 tons gods i 2020.
Spørgsmålet er, om Struer kan bevare sin status som godshavn? Læser man den 64 sider lange udviklingsplan og fremtidsstrategi for havnen i Struer, tyder det på, at timeglasset rinder ud inden for en overskuelig årrække.
- Havnens rolle er under udvikling og forandring: Fra trafikknudepunkt til nu, hvor meget gods er flyttet til vejene. Så det er en transformation, som har været i gang længe. Vi havde en olieforretning indtil for 10-12 år siden, men det har vi ikke mere. Der bliver også lidt mindre gods år for år, men vi forsøger at fastholde erhvervshavnen, så længe det er muligt, og så længe det giver mening for dem, som bruger den, siger Struers borgmester Mads Jakobsen (V).
Byudvikling i Struer
- Byudviklingsplanen for havnen i Struer er inddelt i tre hovedetaper: Første etape er ”Gammelhavn”, hvor man vil begynde med at opføre et mix af boliger og liberalt erhverv, for eksempel café, kontor, frisør og så videre.
- Først i anden etape vil man bygge boliger på den del af nordhavnen, hvor der i dag er losse- og læsseplads for godstrafik. Tager man hul på etape to, vil det være helt slut med Struer som godshavn.
- Først i tredje etape vil man begynde at bygge boliger ud ad landtangen i Struers nordøstlige udkant, kendt som ”Vralden”. Dette trin ligger adskillige år ude i fremtiden, og derfor har man indtil videre ikke brugt krudt på at lave støjmålinger for skydebanen i området eller bekymret sig om lugtgener fra byens renseanlæg, som også ligger for enden af landtangen.
- Læs hele udviklingsplanen på Struer Kommunes hjemmeside.
Han har stor forståelse for, at der er mange følelser og gode minder forbundet med det liv, som godstrafikken giver.
- Havnen er et sted, hvor jeg er kommet altid, også som ung. Der er jo en masse sejlerliv, og de senere år er der blevet mere og mere aktivitet. Det er netop den sammenhæng, vi arbejder på at skabe mellem byen og havnen. Det betyder meget for Struer, og det betyder også meget for mig, at der sker noget på havnen, så det bliver et interessant sted at komme, siger Mads Jakobsen.
Godstrafik rinder ud
Udviklingsplanen med titlen ”Byen til fjorden” blev vedtaget af byrådet for to år siden. Følger man oplægget, vil der om nogle år ikke længere være plads til godstrafikken på havnen i Struer.
- For mig at se er det en langsigtet transformation, hvor vi går fra erhvervshavn til, at det bliver bolig, erhverv og rekreative områder. Vi har nogle planer, men det er altså den transformation, som vi er i gang med, siger Mads Jakobsen og fortsætter:
- Status er, at der er lavet en udviklingsplan, lavet af et fuldstændig enigt byråd for to år siden, og den skal vi til at realisere nu. Det er en stor opgave, og det bliver måske den allervigtigste opgave i den her byrådsperiode at få sat skinnerne rigtigt på den udviklingsplan.
Her og nu er man ved at ansætte en projektleder, som skal samle kræfterne i byen og koncentrere sig om at realisere den ambitiøse udviklingsplan.
Både erhverv og boliger
Første trin bliver den såkaldte ”Gammelhavn”, hvor der skal opføres et mix af boliger og liberalt erhverv.
- Man skal være opmærksom på, at første etape for ”Gammelhavn” ikke udelukkende er boliger. Det er også boliger. Der bliver også plads til liberale erhverv, for eksempel café, advokatkontorer eller andre ting sammen med boliger. Hvis man kun bygger boliger, så skaber det ikke nødvendigvis liv, for så tager folk jo afsted på arbejde om morgenen, og så er der ikke så meget liv i løbet af dagen. Derfor er der behov for en blandet bydel, forklarer borgmesteren.
Han understreger også, at nogle af de faste aktører vil kunne fortsætte som hidtil på havnen, selv om nogle bygninger forsvinder, og nye kommer til.
Borgmester Mads Jakobsen (V) om visionen bag byudvikling ved havnen i StruerTanken er jo, at det skal væren en god blanding af kulturtilbud, af liberale erhverv og boliger.
Blandt andet vil den gamle DLG-kornsilo blive bevaret som en del af byens og havnens vartegn. Bygningen tjener i dag som øvelsesplads og kursuscenter for ansatte i vindmølleindustrien, som skal lære at færdes sikkert under arbejde på de meget høje vindmøller.
- Vi har Nordvestjysk Fjordkultur, der er udpeget som en del af UNESCO verdensarv, og træningsfaciliteterne for Global Wind Academy, som tænkes fortsat at være en del af den bydel, så tanken er jo, at det skal væren en god blanding af kulturtilbud, af liberale erhverv og boliger, forklarer Mads Jakobsen, som understreger, at kulturelementerne er ”afgørende vigtige” for, at det bliver en levende bydel.
Hvad med slagteriet?
En af de ubekendte faktorer i fremtidsplanen er de gamle slagteribygninger på havnen. Det var oprindeligt svineslagteri og blev senere konverteret til andeslagteri, som endte med at gå konkurs.
- Med hensyn til slagteriet, så er det en historie for sig. Det emne er bevidst ”parkeret”, og indtil videre fortsætter de nuværende funktioner på slagteriet, så længe det giver mening. Så kan man diskutere, hvor lang tid giver det mening? I min optik burde slagteriet være en del af udviklingsplanen, men det er et stort skridt. Vi mærker efter, hvordan det kan lade sig gøre – og kan det overhovedet lade sig gøre? Der mangler vi først dialogen med ejerne, siger borgmester Mads Jakobsen.
Stillingen som projektleder for havnens udvikling havde ansøgningsfrist 5. april. Der er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort, hvem der skal bestride jobbet.
