Annonce
Mærkedage

Fra bankvagthund til toplobbyist

Ulrik Nødgaard voksede op i Viby og bor i dag i Rødovre. Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Ulrik Nødgaard skiftede fra at være statens finansielle vagthund til bankernes talsperson over for politikere, presse og befolkning. Onsdag fylder han 50 år.

50 år: Han var kendt for at føre en hård linje for bankerne og lukkede flere af dem under finanskrisen. Men pludselig skulle han pleje finanssektorens interesser.

Ulrik Nødgaard vakte mere end almindelig opsigt, da han i 2015 byttede sin tjans som direktør for Finanstilsynet med en plads på den anden side af bordet. Han blev den nye chef for bankernes lobbyorganisation, Finansrådet.

Onsdag den 14. august fylder han 50 år og kan se tilbage på fire år i den organisation, der siden en stor fusion nu hedder Finans Danmark og også dækker over realkredit- og investeringsbrancherne.

Skiftet var kontroversielt, fordi han nu kunne bruge al sin indsigt og erfaring fra statens tilsynsarbejde til bankernes fordel. Efter at have holdt dem i kort snor skulle han til at hyppe bankernes kartofler.

Det har givet ham et andet blik på balancen mellem bankernes vækst og den finansielle stabilitet i samfundet, erkender han.

- Der er indlysende en forskel på synet på det de to steder. Med den kasket, jeg har på nu, er det klart, at jeg har en bredere afvejning eller en mere ligelig afvejning af de to forhold, forklarede Ulrik Nødgaard selv sidste sommer til Finans.dk.

Fra hans tilsynsfortid rumsterer der også enkelte spøgelser. I efteråret 2018 kom det frem, at Finanstilsynet i Ulrik Nødgaards tid var advaret om "alvorlige mangler" i Danske Banks hvidvaskindsats - det, der senere udviklede sig til en af de største skandaler i dansk finanshistorie.

Der blev stolet for meget på bankernes oplysninger, har Ulrik Nødgaard erkendt over for Finans.dk.

Oprindeligt er Ulrik Nødgaard vokset op i Aarhus og uddannet på byens universitet i økonomi. Han drog til København og steg gradvist i graderne i økonomi- og erhvervsministeriet, inden han i 2009 blev tilsynsdirektør.

Annonce
Ulrik Nødgaard er uddannet økonom fra Aarhus Universitet. Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce