Annonce
Danmark

Fotoserie: Kom med ned i Regan Vest - Danmarks sidste bastion fra den kolde krig

Regan Vest - kort for Regeringsanlæg Vestdanmark - ligger 60 meter under Rold Skov. Det er en atomsikret bunker, der skulle fungere som sidste bastion i tilfælde af krig. Foto: Lars Horn
Ny bog giver et unikt indblik i Regeringsanlæg Vestdanmark. En underjordisk bunker, hvor regeringen skulle lave sit 'last stand' i tilfælde af tredje verdenskrig.

Kold krig: Det var Danmarks bedst bevarede hemmelighed.

I Rold Skov - eller rettere sagt under Rold Skov - ligger Regan Vest. En 5500 kvadratmeter stor, atomsikret bunker med det ene formål at holde Danmark operationelt i tilfælde af, at Den Kolde Krig blev varm.

Bunkeren blev bygget i midten af 1960'erne, og ved udsigt til krig skulle 350 nøglepersoner kysse deres partnere og børn farvel og stige ned i bunkeren.

Den udvalgte flok talte regenten, ministre, embedsmænd samt udvalgte professioner som kokke, præster, læger og pressefolk.

Tilsammen udgjorde de Danmarks sidste bastion. Faldt Regan Vest, faldt Danmark.

Annonce
Tilsammen udgjorde de Danmarks sidste bastion. Faldt Regan Vest, faldt Danmark.

Fra artiklen

På vej til at åbne

Regan Vest kom aldrig i brug, og truslen om invasion fra Warszawapagten forduftede sammen med Berlinmurens fald.

Alligevel blev Regan Vest holdt operationel helt frem til 2012. Et signal om at verdensfred endnu er et luftigt begreb.

Samtidig blev anlægget aldrig moderniseret, så i dag fremstår det som et autentisk snapshot af 1960'erne og en verden, hvor den totale udslettelse aldrig var længere væk end et tryk på en knap.

I dag er bunkeren fredet. Der er ikke offentlig adgang, men Nordjyllands Historiske Museum arbejder på at gøre det tilgængeligt for besøgende. Forventningen er, at de bombesikre døre åbnes i 2021.

I mellemtiden kan man tjekke den nye fotobog 'Regan Vest - Demokratiets sidste bastion' ud. Her kommer man med på en detaljeret rundvisning i den tophemmelige bunker.

Regan Vest - Demokratiets sidste bastion Udgivet 8. november på Gads Forlag

Indgangspartiet gør ikke meget væsen af sig, men det leder ind til et 5.500 m2 stort underjordisk anlæg. Foto: Lars Horn
Regeringens ministre ville have fået hver deres spartanske kontor i bunkeren, der består af store cirkelrunde gange i to plan. Foto: Lars Horn
Hvis Regan Vest har et hjerte, så er det her. Situationsrummet er det rum, hvor regeringen skulle samles og lede landet gennem krigen. Foto: Lars Horn
Anlægget var designet til at kunne modstå en atomsprængning. Cirka 30 meter inde knækker gangen til venstre, men fortsætter også ligeud, hvor den ender blindt. Blindtarmen er en såkaldt blasttunnel, der skulle absorbere den første trykbølge fra en bombesprængning. Foto: Lars Horn
Der var meget få nødudgange i Regan Vest. En af de allersidste muligheder for at få folk ud, hvis alt andet var spærret, var at spænde en person fast i denne såkaldte evakueringsraket af jern, som så kunne hejses op gennem en udluftningskanal til overfladen. Én person af gangen. Foto: Lars Horn
Nødudgangen. Foto: Lars Horn
I køkkenet skulle kokke fra søværnet sammen med frivillige "lotter" lave mad til de cirka 350 personer, der ville rykke ind i bunkeren i tilfælde af krig. Foto: Lars Horn
Lige ved siden af situationsrummet ligger briefingrummet, hvor embedsmænd kunne følge ministrenes forhandlinger. Læg mærke til 7'er stolene - i en krigsstuation ville man have været omgivet af godt, dansk design. Foto: Lars Horn
Kontorerne var sparsomt indrettede, men indeholdt det mest nødvendige. Også et TV så man kunne følge med i verdenssituationen udenfor bunkeren. Foto: Lars Horn
Når der skulle fragtes mindre partier varer mm ind og ud af anlægget, brugte man en Long-John. Den havde den fordel, at den ikke osede inde i anlægget. Foto: Lars Horn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce