Annonce
Struer

Forurening fra ukendt kilde satte rensningsanlægget ud af drift i flere måneder

Regningen var høj, da rensningsanlægget i Struer blev sat ud af drift i 2019 og i januar var den gal igen. Foto: Johan Gadegaard
Den var helt gal fra marts til juni i 2019, og for nylig blev der igen konstateret alt for høje koncentrationer af zink på rensningsanlægget i Struer. Jagten på kilden fortsætter, og samtidig investeres der nu et sted mellem 25 og 30 millioner kroner i et nyt indløbsværk for at kunne forhindre, at det sker igen.

Struer: Fredag morgen mødte ejerne af ni entreprenørfirmaer op til et møde på Struer Forsynings hovedkvarter i Jyllandsgade, hvor de fik en orientering om nogle gevaldige problemer på rensningsanlægget på Vralden.

Problemer af akkurat samme karakter, som dem de fornylig havde på rensningsanlægget i Holstebro, hvor det er lykkedes til at finde kilden til en større forurening af spildevandet med syre og zink.

- Vi har været ud for akkurat det samme her i Struer, konstaterede direktøren for Struer Forsyning, Claus Bøgeskov Mogensen.

Rensningsanlægget på Vralden har været sat helt i stå på grund en usædvanlig høj koncentration af zink.

- Nu har jeg arbejdet med spildevand i snart 30 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, fortalte driftslederen på rensningsanlægget, Jens Bach Sørensen, om en zink-forurening af spildevandet, der ramte anlægget hen over en tre måneder lang periode fra 26. marts til hen i juni i 2019.

- Biologien i anlægget blev fuldstændig smadret, forklarede han.

Annonce

Det kan godt være, at I kommer til at køre lidt længere, når I altid skal aflevere spildevandet ved rensningsanlægget. Men det er så det. Det her vil vil altså have styr på.

Claus Bøgeskov Mogensen, direktør, Struer Forsyning

En rigtig dyr omgang

I praksis medførte det, at nitratkoncentrationen i alt de slam, som normalt kan afsættes til landbruget og køres ud på markerne eller køres til bearbejdning hos Maabjerg BioEnergy, røg i vejret i en grad, så der ikke var andet at gøre end at køre det på forbrændingen.

- Det er en både dyr og ineffektiv løsning. Det kostede os 90 kroner ekstra per ton, og så var der udgifter til alle de prøver, vi så skulle have taget i et forsøg på at finde frem til kilden og ikke mindst en miljøafgift, vi kom til at betale til staten. Det blev en rigtig dyr omgang, inden vi fik styr på det hele, så anlægget igen kunne køre, som det skal, konstaterede Jens Bach Sørensen.

I januar i år skete det så igen.

- Ikke i helt det samme omfang som i 2019. Men vi havde problemer med nogle alt for høje zink-koncentrationer, og det vil vi for alt i verden gerne undgå, forklarede han.

Ikke mere rumlen i krogene

Det helt afgørende spørgsmål har været, hvordan det kunne ske.

- Vi har fundet frem til, at der er kommet store mængder zink ind i systemet et eller andet sted oppe fra industrikvarteret, fortalte han.

Men det er ikke lykkedes at finde frem til kilden, og for at aflive et vedholdende rygte frikendte direktøren for Struer Forsyning, Claus Bøgeskov Mogensen, på stedet en af de fremmødte entreprenører, som var godt tilfreds med at få fakta på bordet, så der ikke skulle være grundlag for mere rumlen i krogene.

Claus Bøgeskov Mogensen kunne fortælle, hvordan Struer Forsyning har været i dialog med vedkommende og undersøgt alle de relevante forhold og en tilknytning til en virksomhed, der arbejder med galvanisering langt ude på den anden side af kommunegrænsen mod sydøst.

- Der er ikke noget, der tyder på, at det er der, det kommer fra. Der er ikke noget, der peger i den retning, forsikrede Claus Bøgeskov Mogensen.

Så indtil videre står efterforskningen i stampe.

- Vi har banket på et par døre, og vi ved sådan nogenlunde, hvor det er kommet ind i systemet, men ikke hvordan, og hvor det mere præcist stammer fra. Det forsøger vi stadigvæk at få opklaret, forklarede Claus Bøgeskov Mogensen.

Driftslederen på rensningsanlægget i Struer, Jens Bach Sørensen, har aldrig oplevet noget lignende. Arkivfoto: Frede Stengaard

Investering på 30 millioner

Men samtidig er der også taget skridt til at kunne undgå noget lignende.

Så i løbet af 2021 vil der blive etableret et nyt indløbsværk ved rensningsanlægget på Vralden, hvor entreprenørerne altid skal aflevere, hvad de får ind af spildevand med både slamsuger, og hvor de ellers samler det op.

Her vil det blive blandet med alt det øvrige spildevand, som så vil blive testet for syre og zink og andre uønskede kemiske forbindelser, inden det bliver lukket ind på selve rensningsanlægget.

- På den måde kan vi styre det og måle på, om der skulle være noget galt, og er der et eller andet, der ligger på grænsen, kan vi stille og roligt dosere det og kun lukke en meget begrænset mængde ind af gangen, så det ikke smadrer biologien inde på selve rensningsanlægget, forklarede Jens Bach Sørensen.

- Men altså ikke noget med at løfte et dæksel og hælde det i kloakken, og hvis I ser det ske, vil vi selvfølgelig meget gerne høre om det - uden at det betyder, at vi skal rende og stikke hinanden, sagde han med opbakning fra direktøren for Struer Forsyning, Claus Bøgeskov Mogensen, som bemærkede, at det formentlig vil betyde, at entreprenørerne får nogle ekstra kilometer på landevejen med deres læs.

- Det kan godt være, at I kommer til at køre lidt længere, når I altid skal aflevere spildevandet ved rensningsanlægget. Men det er så det. Det her vil vil altså have styr på, forsikrede han og fortæller, at Struer Forsyning forventer at skulle investere et sted mellem 25 og 30 millioner kroner i det nye indløbsværk.

I 2019 løb det løbsk for os, da indholdet af ammonium røg i vejret og smadrede hele biologien på anlægget, fortæller driftslederen på rensningsanlægget i Struer, Jens Bach Sørensen. Illustration: Struer Forsyning
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce