Annonce
Danmark

Forsvarets efterretninger: Fremmede magter forbereder sig på at angribe vores infrastruktur

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen i Forsvarsministeriets mahognikontor. Foto: Morten Rode
Angreb udefra via cyberspace, Ruslands konstante forsøg på at skabe tumult og mistillid i vestlige demokratier og den rå islamistiske terror er de tre ting, som Forsvarets Efterretningstjeneste har det stærkeste fokus på, når Danmarks skal forsvares. Men Kinas mål om at ændre verdensordenen fylder også mere og mere. Det viser tjenestens beretning, som avisen Danmark har fået indsigt i.

Risiko: Truslen fra cyberangreb mod el- og rent drikkevand, mod sygehuse og banker vokser hastigt.

Russernes intensiverer deres indblanding i offentlige debatter i et forsøg på at destabilisere frie, vestlige demokratier er på vej mod Danmark.

Terrortruslen er stadig latent, selv om Isil og al-Qaeda er blevet slået tilbage.

Og ude i horisonten lurer Kina med langsigtede strategier om at ruske fuldstændig op i den nuværende verdensorden.

Det er hovedpointerne i årsberetningen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som avisen Danmark har fået indsigt i.

Efterretningstjenestens chef Lars Findsen sidder sammen med forsvarsminister Trine Bramsen i ministeriets mahognikontor med udsigt til Christiansborg og taler om, at der i højere og højere grad er brug for åbenhed omkring FE's aktiviteter med at orientere sig om udefrakommende trusler mod Danmark. Blandt andet fordi der bliver brugt flere og flere skattekroner på efterretningstjenesten - lige under en milliard i år stigende til 1,1 milliarder når det nuværende forlig udløber i 2023.

- Danskerne skal vide, at vi har en efterretningstjeneste med de øjne og ører, der gør, at vi kan være trygge, når vi lægger os til at sove. Vi bliver nødt til at legitimere, at vi bruger stadig flere penge på det, siger forsvarsminister Trine Bramsen.

- Man har til enhver tid sagt, at verden er af lave, men lige i øjeblikket er der altså ekstra meget gang i den derude, siger Lars Findsen, chef for FE.

Der giver sig udslag i tjenestens beretning, der ud over at beskrive FE i moderne virksomhedstermer med kunder, produkter og formuleret kernefortælling, også er en forsmag på den årlige trusselsvurdering, der først kommer i sin endelige form senere på året.

Og der er ifølge FE og forsvarsministeriet fire hovedtrusler mod Danmark. Læs om de fire trusler kommenteret af FE-chef Lars Findsen og forsvarsminister Trine Bramsen her:

Annonce

1. Cyberangreb og -spionage

Spionage og angreb via cyberspace er en hastigt stigende trussel mod Danmark. Foto: Reuters/Kacper Pempel/Ritzau Scanpix

Truslen fra cyberspace fra fremmede aktører består både af klassiske elementer som spionage mod udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken og industrispionage, men også i stigende fra angreb mod kritisk infrastruktur: Den finansielle sektor, sundhedsvæsenet og forsyning af rent vand og energi.

- Cybertruslen er meget høj. Den ligger på højeste trin på vores skala. Lige nu mens vi sidder og snakker her, er der forsøg fra fremmede - statslige aktører og kriminelle - på at trænge ind i centrale danske systemer. Det foregår hele tiden, siger Lars Findsen.

- Kan en fremmed magt ramme vores infrastruktur, vores finansielle sektor, vores forsyninger, kan det gøre større skade på samfundet end klassiske, fysiske angreb, siger Trine Bramsen.

Deciderede destruktive angreb har Danmark endnu ikke været udsat for.

- Men vi har set scanninger, sonderinger, kortlægning. Forberedende handlinger fra fremmede aktører, der gør sig klar til at kunne gennemføre sådan et angreb. Vi er forbeholdne med at nævne nationerne, men på det generelle plan i forhold til cybertruslen er hovedaktøren Rusland. Vi har set denne type angreb fra Rusland på Ukraine på deres elsektor. Rusland bruger Ukraine som et laboratorium til at prøve nye former for cyberangreb af. Motivet fra Ruslands side - ud over træning i tilfældet Ukraine - er at svække borgernes tillid til samfundssystemet og myndighederne og skabe generel tumult. Dybest set at skabe mistillid til vestlige, liberale demokratier, siger Lars Findsen.

2. Rusland - gammel fjende med nye våben

Putins Rusland er en konstant aktør i Vesten med forsøg på påvirkning af samfundsdebatten. Foto: Markku Ulander/Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix

Påvirkningskampagner fra Rusland mod valg i Vesten er kendte - præsidentvalg i USA, Brexit-afstemning i Storbritannien, præsidentvalg i Frankrig. Der blev ikke konstateret egentlig russisk påvirkning af det danske folketingsvalg, men FE skriver i sin beretning, at det er "sandsynligt, at Danmark vil kunne blive ramt". Og at Rusland i en række lande har gennemført "påvirkning til støtte for partier, der skeptiske over for EU eller Nato."

- I Danmark har vi ikke set bredt orkestreret påvirkning foldet ud fra russisk side, men vi har set forberedende handlinger og mindre ting, hvor man via bots og falske profiler har grebet nogle historier, spredt dem, pumpet dem op og givet dem kunstigt momentum, siger Lars Findsen.

I sovjettiden handlede det primært om at finansiere og hjælpe miljøer i Danmark med sympati for den kommunistiske sag. Nu er det helt anderledes bredt orienteret, hvor målet er at mindske den folkelige opbakning til institutioner og skabe splittelse.

- Vi ser, at de støtter stærkt nationalistiske dagsordener i de vestlige lande, miljøer der er alt andet end venstreorienterede. I USA har vi set, at Rusland på nøjagtig samme tid har støttet sorte aktivister, der kæmper mod hvid politivold, og en organisation som Back The Badge, der støtter politiet og dets metoder. Bare for at skabe splid og kaos og for at medvirke til, at det ser ud om, samfundet hænger i laser. Kan man reducere sin modstanders sammenhængskraft, har man selv vundet noget. Sådan er tænkningen, siger Lars Findsen.

- Jeg har oplevet at kalde til samråd i Folketinget om trusler i Malmø, hvor der pludselig opstod en stærk russisk interesse for samrådene. Som politikere skal vi hele tiden være opmærksom på, at der kan være andre spillere i lokalet og skjulte dagsordener, siger Trine Bramsen.

3. Islamistisk terror

Mindehøjtidelig for terrorangrebet i New York 11. september 2001. Foto: Spencer Platt/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Isil har mistet sit territorium i Syrien, og det har reduceret evnen til at gennemføre store angreb af islamisk terrorangreb, skriver FE i sin beretning.

- Men vi skal stadig holde øjnene stift mod dem, fordi bedst som vi tror, de er i dvale, popper de op igen. De har netværk og store kommunikationskanaler, så derfor har vi ikke råd til at betragte dem som værende færdige. De har en påvirkningskraft og leverer inspiration gennem f.eks. Youtube og Twitter, hvor en celle for eksempel kan kommunikere med en ensom ulv. Det er helt ny måde at være i krig på, siger Trine Bramsen.

- Selvom Isil har mistet deres kalifat, ser vi, hvordan de i øjeblikket arbejdet på at udvikle nye metoder for, hvordan de kan fremme deres dagsorden, der handler om terrorangreb mod Vesten. Al-Qaeda har ligget i læ af Isil i de seneste år, men de har hele tiden været der, og vi ser også, at de begynder at genvinde momentum, siger Lars Findsen.

4. Kina - riget rykker mod midten

Kina er kun lige kommet igang med deres langsigtede strategi for at ændre verdensordenen. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

FE bruger flere og flere ressourcer på at kigge Kina i kortene. Så hvor cyberangreb, Rusland og terror hidtil har været de tre dominerende trusler mod Danmark udefra er Kina nu på vej op i prioriteterne.

- De bevæger sig meget hurtigt frem og har meget store ambitioner i forhold til den politiske verdensorden, hvor vi er særligt opmærksomme på dem gennem Arktis og deres interesser for råstoffer. Det karakteristiske ved Kina i forhold til f.eks. Rusland, som kan agere meget impulsivt, er, at deres dagsorden er meget langsigtet. De opererer med meget lange tidshorisonter - også i forhold til Vesten. De er helt anderledes strategiske i forhold til Rusland, siger Lars Findsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];