Annonce
Danmark

Forsvarets efterretninger: Fremmede magter forbereder sig på at angribe vores infrastruktur

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen i Forsvarsministeriets mahognikontor. Foto: Morten Rode
Angreb udefra via cyberspace, Ruslands konstante forsøg på at skabe tumult og mistillid i vestlige demokratier og den rå islamistiske terror er de tre ting, som Forsvarets Efterretningstjeneste har det stærkeste fokus på, når Danmarks skal forsvares. Men Kinas mål om at ændre verdensordenen fylder også mere og mere. Det viser tjenestens beretning, som avisen Danmark har fået indsigt i.

Risiko: Truslen fra cyberangreb mod el- og rent drikkevand, mod sygehuse og banker vokser hastigt.

Russernes intensiverer deres indblanding i offentlige debatter i et forsøg på at destabilisere frie, vestlige demokratier er på vej mod Danmark.

Terrortruslen er stadig latent, selv om Isil og al-Qaeda er blevet slået tilbage.

Og ude i horisonten lurer Kina med langsigtede strategier om at ruske fuldstændig op i den nuværende verdensorden.

Det er hovedpointerne i årsberetningen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som avisen Danmark har fået indsigt i.

Efterretningstjenestens chef Lars Findsen sidder sammen med forsvarsminister Trine Bramsen i ministeriets mahognikontor med udsigt til Christiansborg og taler om, at der i højere og højere grad er brug for åbenhed omkring FE's aktiviteter med at orientere sig om udefrakommende trusler mod Danmark. Blandt andet fordi der bliver brugt flere og flere skattekroner på efterretningstjenesten - lige under en milliard i år stigende til 1,1 milliarder når det nuværende forlig udløber i 2023.

- Danskerne skal vide, at vi har en efterretningstjeneste med de øjne og ører, der gør, at vi kan være trygge, når vi lægger os til at sove. Vi bliver nødt til at legitimere, at vi bruger stadig flere penge på det, siger forsvarsminister Trine Bramsen.

- Man har til enhver tid sagt, at verden er af lave, men lige i øjeblikket er der altså ekstra meget gang i den derude, siger Lars Findsen, chef for FE.

Der giver sig udslag i tjenestens beretning, der ud over at beskrive FE i moderne virksomhedstermer med kunder, produkter og formuleret kernefortælling, også er en forsmag på den årlige trusselsvurdering, der først kommer i sin endelige form senere på året.

Og der er ifølge FE og forsvarsministeriet fire hovedtrusler mod Danmark. Læs om de fire trusler kommenteret af FE-chef Lars Findsen og forsvarsminister Trine Bramsen her:

Annonce

1. Cyberangreb og -spionage

Spionage og angreb via cyberspace er en hastigt stigende trussel mod Danmark. Foto: Reuters/Kacper Pempel/Ritzau Scanpix

Truslen fra cyberspace fra fremmede aktører består både af klassiske elementer som spionage mod udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken og industrispionage, men også i stigende fra angreb mod kritisk infrastruktur: Den finansielle sektor, sundhedsvæsenet og forsyning af rent vand og energi.

- Cybertruslen er meget høj. Den ligger på højeste trin på vores skala. Lige nu mens vi sidder og snakker her, er der forsøg fra fremmede - statslige aktører og kriminelle - på at trænge ind i centrale danske systemer. Det foregår hele tiden, siger Lars Findsen.

- Kan en fremmed magt ramme vores infrastruktur, vores finansielle sektor, vores forsyninger, kan det gøre større skade på samfundet end klassiske, fysiske angreb, siger Trine Bramsen.

Deciderede destruktive angreb har Danmark endnu ikke været udsat for.

- Men vi har set scanninger, sonderinger, kortlægning. Forberedende handlinger fra fremmede aktører, der gør sig klar til at kunne gennemføre sådan et angreb. Vi er forbeholdne med at nævne nationerne, men på det generelle plan i forhold til cybertruslen er hovedaktøren Rusland. Vi har set denne type angreb fra Rusland på Ukraine på deres elsektor. Rusland bruger Ukraine som et laboratorium til at prøve nye former for cyberangreb af. Motivet fra Ruslands side - ud over træning i tilfældet Ukraine - er at svække borgernes tillid til samfundssystemet og myndighederne og skabe generel tumult. Dybest set at skabe mistillid til vestlige, liberale demokratier, siger Lars Findsen.

2. Rusland - gammel fjende med nye våben

Putins Rusland er en konstant aktør i Vesten med forsøg på påvirkning af samfundsdebatten. Foto: Markku Ulander/Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix

Påvirkningskampagner fra Rusland mod valg i Vesten er kendte - præsidentvalg i USA, Brexit-afstemning i Storbritannien, præsidentvalg i Frankrig. Der blev ikke konstateret egentlig russisk påvirkning af det danske folketingsvalg, men FE skriver i sin beretning, at det er "sandsynligt, at Danmark vil kunne blive ramt". Og at Rusland i en række lande har gennemført "påvirkning til støtte for partier, der skeptiske over for EU eller Nato."

- I Danmark har vi ikke set bredt orkestreret påvirkning foldet ud fra russisk side, men vi har set forberedende handlinger og mindre ting, hvor man via bots og falske profiler har grebet nogle historier, spredt dem, pumpet dem op og givet dem kunstigt momentum, siger Lars Findsen.

I sovjettiden handlede det primært om at finansiere og hjælpe miljøer i Danmark med sympati for den kommunistiske sag. Nu er det helt anderledes bredt orienteret, hvor målet er at mindske den folkelige opbakning til institutioner og skabe splittelse.

- Vi ser, at de støtter stærkt nationalistiske dagsordener i de vestlige lande, miljøer der er alt andet end venstreorienterede. I USA har vi set, at Rusland på nøjagtig samme tid har støttet sorte aktivister, der kæmper mod hvid politivold, og en organisation som Back The Badge, der støtter politiet og dets metoder. Bare for at skabe splid og kaos og for at medvirke til, at det ser ud om, samfundet hænger i laser. Kan man reducere sin modstanders sammenhængskraft, har man selv vundet noget. Sådan er tænkningen, siger Lars Findsen.

- Jeg har oplevet at kalde til samråd i Folketinget om trusler i Malmø, hvor der pludselig opstod en stærk russisk interesse for samrådene. Som politikere skal vi hele tiden være opmærksom på, at der kan være andre spillere i lokalet og skjulte dagsordener, siger Trine Bramsen.

3. Islamistisk terror

Mindehøjtidelig for terrorangrebet i New York 11. september 2001. Foto: Spencer Platt/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Isil har mistet sit territorium i Syrien, og det har reduceret evnen til at gennemføre store angreb af islamisk terrorangreb, skriver FE i sin beretning.

- Men vi skal stadig holde øjnene stift mod dem, fordi bedst som vi tror, de er i dvale, popper de op igen. De har netværk og store kommunikationskanaler, så derfor har vi ikke råd til at betragte dem som værende færdige. De har en påvirkningskraft og leverer inspiration gennem f.eks. Youtube og Twitter, hvor en celle for eksempel kan kommunikere med en ensom ulv. Det er helt ny måde at være i krig på, siger Trine Bramsen.

- Selvom Isil har mistet deres kalifat, ser vi, hvordan de i øjeblikket arbejdet på at udvikle nye metoder for, hvordan de kan fremme deres dagsorden, der handler om terrorangreb mod Vesten. Al-Qaeda har ligget i læ af Isil i de seneste år, men de har hele tiden været der, og vi ser også, at de begynder at genvinde momentum, siger Lars Findsen.

4. Kina - riget rykker mod midten

Kina er kun lige kommet igang med deres langsigtede strategi for at ændre verdensordenen. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

FE bruger flere og flere ressourcer på at kigge Kina i kortene. Så hvor cyberangreb, Rusland og terror hidtil har været de tre dominerende trusler mod Danmark udefra er Kina nu på vej op i prioriteterne.

- De bevæger sig meget hurtigt frem og har meget store ambitioner i forhold til den politiske verdensorden, hvor vi er særligt opmærksomme på dem gennem Arktis og deres interesser for råstoffer. Det karakteristiske ved Kina i forhold til f.eks. Rusland, som kan agere meget impulsivt, er, at deres dagsorden er meget langsigtet. De opererer med meget lange tidshorisonter - også i forhold til Vesten. De er helt anderledes strategiske i forhold til Rusland, siger Lars Findsen

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce