Annonce
Danmark

Forstå spliden i Venstres top: Spændingerne mellem Løkke og Jensen begyndte for fem år siden

Det dramatiske hovedbestyrelsesmøde i 2014 foregik i Odense Congress Center. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Spliden mellem Venstres formand og næstformand begyndte ved det dramatiske hovedbestyrelsesmøde, der fandt sted i Odense Congress Center i 2014.

Her er tre vigtige punkter i spliden i Venstres top.

Annonce

1. Løkke og Jensen indgik aftale i kælderen

Spændingerne mellem Lars Løkke og Kristian Jensen er langt fra nye. For at forstå dem skal vi fem år tilbage i tiden til 2014. Det år var Venstres formand Lars Løkke Rasmussen tæt på at tabe formandsposten til næstformand Kristian Jensen. Lars Løkke var presset af en lang række personsager om forbrug af partiets penge til tøj og ferierejser og et dårligt valgresultat ved Europa Parlamentsvalget.

Op til hovedbestyrelsesmødet 3. juni i Odense opstod der spekulationer om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen ville trække sig som formand og overlade posten til næstformand Kristian Jensen. På dagen havde Kristian Jensen ifølge bogen "Aftalen i kælderen" Venstre-baglandets opbakning til at kræve et ekstraordinært landsmøde. På et sådant ekstraordinært landsmøde ville det blive afgjort, hvem der skulle være formand for Venstre.

Men inden medlemmerne af hovedbestyrelsen nåede at stemme om et ekstraordinært landsmøde, tog Lars Løkke og Kristian Jensen en snak i kongrescenterets kælder, hvor også Hernings borgmester deltog.

En form for aftale blev indgået. Kristian Jensen støttede Lars Løkke og fik øget indflydelse i partiet.

2. Kristian Jensen undsiger Løkke

De seneste år har der været ro om formandsskabet, og Kristian Jensen har haft indflydelse på fordelingen af ordfører- og ministerposter i Venstre. Men op til Venstres sommergruppemøde blussede spændingerne op igen. Kristian Jensen talte i et interview med Berlingske imod Løkkes plan om et regeringssamarbejde henover midten mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Som modreaktion krævede Venstres Claus Hjort Frederiksen, at Kristian Jensen skulle trække sig fra posterne som næstformand og gruppeformand under partiets sommergruppemøde. Efter sommergruppemødet beklagede Kristian Jensen sin udmelding, og på pressemødet fredag lød det, at aftalen fra 2014 om det delte formandsskab i Venstre fortsat er gældende.

3. Claus Hjort: Intet delt formandsskab

Umiddelbart kunne fredagens pressemøde tyde på, at striden mellem formand og næstformand i Venstre endnu engang var lagt på is. Men blot to dage efter pressemødet begyndte intrigerne igen. Claus Hjort svækkede Kristian Jensen yderligere gennem et Facebook-opslag.

"På Venstres sommergruppemøde, som tegner Venstres politiske kurs blev det slået klart fast, at det er partiets formand og statsministerkandidat, som tegner Venstres politiske kurs. Det delte formandskabs tid er forbi," lød det blandt andet i opslaget, der igen såede tvivl om formandsskabet i Venstre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk

Annonce