Annonce
Indland

Forslag om forbud af privat salg af Roundup runder milepæl

Scott Olson/Ritzau Scanpix
Et borgerforslag mod salget af ukrudtsmidler har fået 50.000 støtter, så det nu kan behandles i Folketinget.

Et borgerforslag om et øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre midler til bekæmpelse af ukrudt og insekter har de seneste måneder mødt stor opbakning.

Onsdag har forslaget rundet 50.000 støtter, og dermed kan det nu fremsættes som beslutningsforslag, blive behandlet og stemt om i Folketinget.

Forslaget er blevet stillet af Christiane Bjørg Nielsen, der nok mest er kendt for at have spillet karakteren Kandis i "Pyrus"-julekalenderne.

Hun valgte at stille forslaget, fordi hun i det lokale byggemarked kunne se, at man fortsat kunne købe dunke med forskelligt ukrudtsmiddel.

- Jeg tænkte, at det ikke kunne passe, at vi i 2019 ikke var blevet klogere. Vi ser alle giftresterne i vores grundvand, og vi ser, hvordan biodiversiteten og vores insekter har det, siger Christiane Bjørg Nielsen.

Sammen med en række andre personer, som er medstillere af forslaget, går Christiane Bjørg Nielsen efter at forbyde eksempelvis ukrudtsmidler med indhold af glyfosat, mest kendt fra Roundup, og insektgifte med indhold af neonikotinoider.

Personerne bag forslaget havde gerne set et totalt forbud mod brugen af ukrudtsmidler i Danmark.

Men fordi de finder det mere realistisk at få vedtaget et forbud mod privat brug af midlerne, så drejer forslaget sig i denne omgang kun om det private forbrug.

- Nu har vi ikke taget landbruget med i det her forslag, og det gør det nok lidt nemmere. Det havde nok været rigtig svært at håndtere, hvis vi også forsøgte at ændre noget for industrien. Vi kan kun drømme om, at det kommer i næste ombæring, siger Christiane Bjørg Nielsen.

I flere år har danske landmænd brugt glyfosat til nedvisning af korn, raps og ærter for at sikre en ensartet høst samt mod ukrudt.

Stoffet er imidlertid mistænkt for at være sygdomsfremkaldende. Både Østrig og Tyskland har fremlagt planer om et forbud mod glyfosat, og i USA er der tilkendt erstatninger for kræft udløst af at have benyttet glyfosat.

Stoffet glyfosat bliver blandt andet brugt i ukrudtsmidlet Roundup, som den tyske kemigigant Bayer overtog i forbindelse med købet af selskabet Monsanto. Den endelige selskabsovertagelse fandt sted i juni sidste år.

I øjeblikket står Bayer med et bjerg af søgsmål, der går på, om Roundup er kræftfremkaldende. Bayer har dog flere gange afvist anklagerne.

Indtil videre har tre forskellige dommere taget stilling til sager om Roundup. Ingen af de tre dommere har indtil videre givet Bayer ret, og selskabet har siden appelleret de tre afgørelser.

/ritzau/

Annonce
Link til hjemmeside med borgerforslaget
Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce